Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Parasitter og mikrober

- en stigende fare for vores sundhed

I de fleste tilfælde er smittekilden for  orm  et andet menneske. Fødevarer forurenet med fæces/afføringsholdigt støv eller jord eller utilstrækkeligt varmebehandlede kød- og fiskeprodukter eller analseksuel og biseksuel virksomhed er den mest almindelige smittevej. Mens nogle tropiske ormesygdomme indføres i mennesket via insektstik, eller ved at larverne trænger gennem huden, indføres alle de hjemlige ormesygdomme gennem munden. Æg udvikles til orme i tarmen og kan herfra trænge ud i vævene.

Der forekommer  børneorm  (1 cm, kan registreres som anuskløe, ændrer blodbalancen, idet de hvide blodlegemer, der skal bekæmpe fremmede stoffer, øges),  piskeorm (  3-5 cm, kan give infektioner),  spoleorm  (15-30 cm, kan give infektion, allergiske symptomer, astma, hudkløe, appetitmangel, samt næringsstofmangel),  bændelorm  (kan blive 15-30 meter lang! Kan ødelægge musklers og organers naturlige funktioner, også hjernen kan rammes af forkalkning og epilepsi) og  svinetinteorm, der forårsager parasitsygdommen trichinosis. I dette sidste tilfælde er det larverne, som gør størst skade, mens de borer sig vej fra fordøjelseskanalen ud i musklerne. Der kan være tale om en halv million larver på én gang. Symptomerne er stærke muskelsmerter, feber, blodmangel, svagelighed og lokale opsvulmninger. Sygdommen kan medføre døden, eller den kan bevirke varige muskelskader. Børn angribes ofte af orm, hvilket bl.a. skyldes dårlig toilethygiejne.

Protozoer  er de simpleste organismer inden for dyreriget. Følgende eksempler kan nævnes:

Toxoplasma gondii  forårsager et meget komplekst sygdomsbillede, såkaldt toxoplasmosis, på dansk haresyge. Mikroorganismen overføres til mennesker fra dyr, f.eks. hare, kat, hund, kanin, marsvin, får, mus og rotter, fugle som duer, høns, kanariefugle. Den er 4-7 mikrometer lang (1 mikrometer = 1/1.000 mm). Ved kroniske tilfælde kan der ophobes flere hundrede i vævene. Smittekilden er som regel råt kød eller rå æg eller katteafføring, frugter og grønsager. Mikroorganismen er særlig farlig for gravide kvinder, fordi moderen kan overføre mikroorganismen til barnet, der kan få hydrocephalus (»vand i hovedet«), mikrocephalus (abnorm ringe udvikling af hovedet), hjernebetændelse og blindhed. Hos større børn og voksne kan der optræde hjernebetændelse eller en plettyfuslignende febertilstand.

Amøbiasis er en tyktarmsinfektion, som fremkaldes af en amøbe, og som spredes enten direkte fra menneske til menneske eller indirekte gennem føden og vandet. Dårlig hygiejne og seksuelle kontakter er med til at sprede amøben. I USA er den almindelig blandt mandlige homoseksuelle og også blandt visse grupper, der bor på institutioner. Symptomerne er som regel skiftevis diarré og forstoppelse, luft i maven og krampelignende underlivssmerter. Leveren kan angribes, og der kan udvikles svulster

Bakterier  er et andet voksende problem. I Norge melder lægerne, at 45.000-50.000 mennesker bliver syge af madforgiftning, men eksperter mener, at tallet er 10-20 gange højere. Det betyder, at over en million nordmænd rammes af madforgiftning om året. (Dagbladet 4.10.95)

Vi får stadig flere bakterier og andre mikrober at holde styr på. Moderne livsform fører hurtigt bakterier fra land til land. Moderne husdyrhold, industrialiseret fødevareproduktion og øget import giver også grobund for væksten. Jo større effektivitet i produktionen, jo mindre kontrol er der med hygiejnen.

Diarré, høj feber, hovedpine og ømhed i kroppen er generelle tegn på madforgiftning. Herhjemme er det oftest bakterierne salmonella, campylobacter og yersinia, som er kilden til madforgiftning.

Enkelte år topper statistikken. Det skyldes storinfektioner.

De fleste af os får  salmonella  i udlandet, men med den industrielle »produktion« af f.eks. kyllinger er vi kommet ganske godt med i Danmark. Bakterien er et globalt problem i vækst og er ude af kontrol i mange lande. Den forekommer i ca. 2200 varianter. Symptomerne er generel træthed, diarré, høj feber, opkastninger. Blodforgiftning kan opstå efterfølgende. Almindeligvis bliver man syg 12-48 timer, efter at man er blevet smittet. Sygdommen varer i op til 3 uger, men der kan gå op til 12 uger eller mere, før man er blevet plagerne kvit. Smittekilder er overvejende kød, der ikke er gennemstegt.

Campylobacter  forekommer i drikkevandet, som oftere og oftere viser sig at være forurenet. Men smittekilden kan også være fjerkræ eller skaldyr. Desuden er husdyr ofte bærere af denne bakterie. Blot en lille dosis er nok til at fremkalde diarré og mavesmerter. Sygdomsbilledet er som regel mildt, og plagerne er overstået på fra 2 dage til 1 uge, hvis man målrettet gør noget ved problemet.

Yersinia  optræder hyppigst hos børn og er almindelig i Skandinavien. Problemerne er diarré, ledplager og udslæt. Smittekilderne er gris og svinekød.

Mere sjældne bakterier er  listeria,  der kan give fosterskader og for tidlig fødsel samt blodforgiftning og hjernehindebetændelse. Mugost, ubehandlede mælkeprodukter eller kødbaserede patéer kan være kilder. Sjælden herhjemme er også  VTEC (E. coli-bakterie),  som til gengæld producerer kraftige toksiner. I USA har den forårsaget enorme udbrud, særlig via hamburgere. Også i Europa har man set flere udbrud. Spørgsmålet er, hvornår vi får bakterien i Danmark.

»Blodforgiftning« (sepsis) er betegnelsen for en sygdomstilstand, hvor bakteriers overgang i blodet spiller en væsentlig rolle. Lidelsen viser sig som røde striber op ad arm eller ben udgående fra et betændt sår, et tegn på at betændelsen breder sig via lymfebanerne til nærmeste lymfekirtel. Tilstanden er kendetegnet ved høj feber, kulderystelser, almen sygdomsfølelse og undertiden lavt blodtryk. Bakterierne kan være ret forskellige, f.eks. E. coli, meningokokker eller staphylokokker

Referencer:
Medicinsk kompendium, bind 1 Kbh. 1994, red. Ib Lorenzen o. a.
Ernæringsfare i svinekød dr. med. Hans Heinrich Reckeweg, 1977 Maximum Immunity, M. A. Veiner 1986.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012