Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Atomteorien som led i ernæringsforskningen

Af dr. W. F. Hesselink (oversat af læge Kirstine Nolfi)

Grænsen mellem de forskellige områder inden for naturvidenskaben er ved den fremadskridende udvikling stadig blevet mindre skarpe. Således består der ingen egentlig forskel mellem kraft og stof. Det synes på forhånd vigtigt at skaffe sig at vide, hvorvidt denne sidste erkendelse også gælder for livskraften, og hvilke slutninger dette evt. kunne give anledning til. Der synes på grund af ikke særlig komplicerede overvejelser at fremgå en klar bekræftelse af de geniale anskuelser, som afdøde dr. Bircher-Benner i Zurich, Schweiz, allerede har formuleret for mange år siden.

Den første påstand må være denne, at livet altid er bundet til en stoflig organisme, og derefter, at legemer (stoffet) må være i stand til at binde livsenergi til sig. Denne simple kendsgerning regner man for det meste slet ikke tilbørligt med.

Først når grænsen mellem kraft og stof bliver udvisket, er muligheden af en binding af livsenergi til stoffet slet ikke mere så usandsynlig.

Den anden lige så simple påstand er denne, at livet på jorden er fuldstændig afhængigt af vor sol. Uden sol er intet liv muligt her. Om vinteren synes naturen som død, om foråret lever alt op igen, så snart solen kan gøre sig tilstrækkelig gældende. Livskraft er derfor ensbetydende med solenergi. Derefter er der nu at forklare, på hvilken måde den stoflige organisme kan optage solkraften og binde den til sig. Spørgsmålet kan på videnskabens nuværende standpunkt løses. Atomets struktur og egenskaber spiller derved en afgørende rolle.

Et atom består af en positiv kerne, mens negativt ladede elektroner roterer om denne kerne. Ved det letteste element brint, gives der rigtignok kun én elektron i atomet, ved helium 2, ved litium 3, osv. til 92 elektroner i det tungeste element, uran.

Elektronerne roterer på små kugleformede baner, som er ordnede omkring hinanden omkring kernen. På den indre kugle kan der højst rotere 2 elektroner, på den anden højst 8, på den tredje højst 18, osv.

Atomerne er ubegribelig små. I et milligram brint finder der ikke mindre end 606.000000.000000.000000 atomer! Og i dette lillebitte område roterer elektronerne med en hastighed af omkring 100 km pr. sekund! Med en sådan hastighed er det indlysende, at disse elektroner overalt må være på samme tid på deres små kugleformede baner, således at disse småkugler bliver faste og derved danner det egentlige faste stof.

Hvad disse egenskaber angår, er atomerne meget stabile. De ændres ikke af vore sædvanlige manipulationer som ophedning og kemisk indvirkning. Solen formår dog at påvirke atomerne. Ved solenergi kan de bringes i en anden energitilstand.

Solen, der har en ydre temperatur på 5000° C., udsender stråler og energismådele (fotoner), som med deres hurtighed af 300.000 km pr. sekund, allerede når jorden på godt 8 minutter. Disse fotoners energitilstand svarer da endnu til disse 5000° C., men fordi de er så små, mærker vi ikke denne temperatur så stærkt, som man kunne vente. Alligevel kan vi blive frygtelig skoldede af solen, og ved hjælp af et brændglas kan vi let bringe papir i brand.

Disse fotoner er lige så uendelig bitte små som elektronerne og har dertil en 3.000 gange større hastighed. Når vi gør os klart, at atomhylstrene bliver dannet af roterende elektroner, er det klart, at de meget hurtigere fotoner ganske uhindret kan trænge ind i atomets indre. Når de her træffer en elektron, får denne et relativt mægtigt stød, hvorved den fra sin grundbane bliver kastet op på en højere kuglebane, f. eks. på 2., 3., 4., osv., alt eftersom der på en af disse kugler endnu er en plads fri eller allerede er blevet fri. Atomet er da ladet med solenergi, med livsenergi, således at den kan kaldes et levende atom. Når elektronerne nemlig falder tilbage i deres små grundbaner, afgiver atomet igen den optagne solenergi ved udsendelse af stråler. Sådanne aktiverede atomer kaldes animerede atomer.

Denne egenskab bliver også udnyttet i teknikken, idet man her ved elektricitetens hjælp kunstigt bringer atomet i den animerede tilstand, f. eks. ved natrium- og kviksølvbelysning.

Her falder de animerede atomer allerede efter 1/20 million sekund tilbage i deres grundtilstand, hvorved følgende energibølger bliver fri: Ved natriumlampe bølgerne 5683, 5688, 5890, 5896, 6154, 6161, 8183, 8195, 11382 og 11404; ved kviksølvlampe bølgerne: 1850, 2537, 2969, 3126, 3132, 3650, 3655, 3663, 4047, 4358, 5461, 5770, 5790 og 5791, alle udtrykt i 1/10 milliontedel af en millimeter. De med kursiv stående bølger afgiver natrium resp. kviksølvlys.

Den animerede tilstand er følgelig meget labil (ustabil). I den levende organisme kan atomerne dog forblive længere i denne animerede tilstand. Dette er netop at betragte som forudsætning, basis, for livet på jorden. Vi ved jo af erfaring, at livsenergien må være bundet til stoffet, følgelig til atomerne. Der står altså tilbage i denne artikel at føre beviset derfor. Naturen arbejder "naturligt" med de muligheder, den selv har skaffet sig. Det er dog også klart, at en levende organisme ikke kan være opbygget af døde byggesten, da livet ikke først kan begynde ved komplicerede forbindelser, f. eks. proteinet. Den levende organisme bruger levende materiale.

Iagttager vi i denne sammenhæng den vidunderlige kendsgerning, at et uendelig lille sædlegeme, som blot har en længde af 1/200 mm, alligevel kan overføre et så overordentlig indviklet kompleks af arvelige egenskaber, bliver dette på en gang mere begribeligt, fordi ethvert lillebitte sædlegeme indeholder millioner af atomer, og disse kan være animerede på mangfoldige måder. Dette giver et uendeligt antal af forskellige kombinationer og muligheder. Om noget sted så er livsenergien dog fastlagt sikkert i et sædlegeme. Af det ovenfor nævnte fremgår tydeligt, at denne energi må være bundet til atomerne.

Planten med sine bredt udfoldede tynde blade er i stand. til at indfange og fastholde solenergien. Mennesker og dyr med deres massive legemer kan aldeles ikke gøre det i tilstrækkeligt omfang. Derfor bruger mennesker og dyr planter som formidlere mellem sig og solen. I den friske, rå plantenæring finder vi den fornødne livsenergi, først og fremmest i blade, men også i frugter, knolde og frø.

I denne sammenhæng er det lønnende at bringe en ytring af prof. McCollum i erindring. Han opdagede i 1932 de grønne blades mærkværdige diætiske egenskaber, et af de mest overraskende resultater i de daværende ernæringsundersøgelser. Dette er også forskeren McCarrisons mening. Han sagde i 1936, at den rå plantekost besad særlig sundhedsskabende egenskaber, som ikke blot er afhængige af dens bekendte bestanddele og dens vitaminindhold, men også af noget andet, som hænger sammen med friskheden, og hvis art dengang var lidet kendt. Han mente, det var en eller anden form af energi, f. eks. stråler med karakter af lys eller elektricitet. Han havde allerede den gang konstateret, at denne særlige energitilstand hurtigt aftog i betydning ved opbevaring af friske grønsager.

Disse to lærdes daværende ytringer er helt igennem i samklang med de ovenfor fremsatte udredninger. Der er jo virkelig således, som afdøde dr. Bircher-Benner allerede for mange år siden betonede, at frisk rå plantekost udsender solstråler i vore legemer. Atomernes animerede tilstand er, som vi så meget labil og nøje forbundet med livet.

Det er jo således, at vi ikke blot bruger livsenergi, så længe solen skinner, men også om natten og f. eks. ved arbejde under jordens overflade. De animerede atomer og molekyler fungerer her på en vis måde som reservoir for solenergi, hvorfra legemet kan aftage den nødvendige livsenergi efter behov. Solstrålerne bliver derved tilmed transformerede til en åbenbart mere egnet form. Det er fastslået, at den animerede tilstand hos meget komplicerede molekyler med mange atomer kan holde sig meget længe, endog i årevis.

Deraf fremgår klart, at kogning af plantekosten under disse forhold kun kan skade dens energiværdi.

I naturen er livsenergi og sundhed altid trofaste kammerater; man finder dem næsten altid sammen. Dette kan kun forklares således, at de begge er af samme oprindelse, at sundheden også beherskes af solen. Sundhed er ensbetydende med det harmoniske" livs symptomer. I musikken og i farvernes verden er  harmoni" et bølgeanliggende, en kombination af bølger, som er i samklang med hinanden og ikke indeholder forstyrrende, falske toner.

Livet er et bølgeanliggende, og vel har naturen her, som det fremgår af de foran anførte tal, et meget omfangsrigt og følsomt bølgesystem til rådighed, af hvilke Skaberen kan producere et stort udvalg af sammensatte og enkle  symfonier". Den menneskelige symfoni er den mest komplicerede. Hver dyreart har sin egen symfoni. Den enkelte dyrearts bølger er falske toner for enhver anden dyreart. Derfor kan de forskellige dyrearter ikke parre sig med hinanden.

For at holde vor livsenergi og livsharmoni i orden må vi spise den fornødne friske, rå plantekost. Gør vi det ikke, risikerer vi ødelæggelse af vor livsharmoni, og det ytrer sig for det meste som sygdom af en eller anden art. Den sygdom, der er mest kendetegnet ved disharmoni, er kræft. Det synes meget sandsynligt, at også denne sygdom har sin årsag i utilstrækkelig nydelse af frisk rå plantekost.

Jeg håber med denne artikel at have vist tilstrækkelig tydeligt, at det er ønskeligt ved alle spørgsmål om sundhed og sygdom at regne med atomernes vidunderlige egenskaber.

Health News 2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012