Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ældres medicinforbrug kaotisk

Halvdelen af den medicin, de ældre tager, kender lægen ikke noget til. Enten fordi den er ordineret af hospitalet eller speciallæger, uden at den praktiserende læge har fået noget at vide om det, eller også fordi det er håndkøbslægemidler eller naturmedicin, som patienten tager af egen drift og uden at fortælle det til nogen".

Det fortæller læge Ishay Barat, der netop har forsvaret sin ph.d. afhandling om emnet ældre og medicin. Ishay Barat har sit daglige arbejde på geriatrisk klinik på Århus Amtssygehus.

Ishay Barat er især bekymret for den svageste gruppe af ældre, der er karakteriseret ved at bo alene, have kontakt med flere læger, bruge mindst tre præparater og mangle kendskab til deres medicin eller have symptomer på demens. I denne gruppe er medicinforvirringen mest udbredt, og der er overrisiko for interaktioner og compliance.

Foruden på polyfarmaci, mener Ishay Barat, at man skal være opmærksom på de ældres brug af CNS-medikamenter. Syv ud af ti bruger således medicin, der påvirker nervesystemet  f.eks. sovepiller, nervemedicin eller antidepressive midler." Jeg fandt generelt en sammenhæng mellem denne type medicin og nedsat funktionsevne i dagligdagen. Jo mere nervemedicin, man får, jo dårligere funktion. F.eks. kan forkert brug give svimmelhed og dermed øget risiko for, at man falder", Ishay Barat.

Selvmedicinering med håndkøbs- og naturlægemidler er et udbredt fænomen blandt de ældre. Omkring 25 procent af den medicin, Ishay Barat fandt i de ældres hjem, hører under denne kategori og er ikke lægeordineret. "F.eks. tager halvdelen Hjertemagnyl, men kun omkring 60 procent har fået den ordineret af lægen. 40 procent brugen det som en form for egenomsorg, og det kan jo for nogen være livsfarligt", fortæller Ishay Barat.

"Alt i alt er det vanskeligt for lægen at gennemskue, hvad der foregår i patienten. Hvorfor virker medicinen ikke, og hvorfor giver den for mange bivirkninger? Er problemet i virkeligheden medicinen eller interaktionen med noget af det andet, patienten tager? Der er mange faldgrupper, hvis vi fokuserer på den ordinerede medicin. Man kan sige, at i helhedsbilledet har vi kun et lille hjørne med lys. Resten af billedet er sort. Og sker der noget, så er det svært umiddelbart at finde løsningen".

Apotekerforeningens blad Farmaci vurderer, at 1,5 procent af den medicin, apotekerne sælge, kommer ubrugt tilbage. Det svarer til medicin for 115 millioner kroner. Undersøgelsen omfatter den medicin, som blev afleveret til apotekerne, det faktiske spild er formentlig større. 83 procent af medicinen er berettiget til offentligt tilskud. En anden undersøgelse fra Esbjerg viser, at mængden af den medicin, der kommer retur, er fordoblet i løbet af fem år.

Health News 2002

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012