Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Guarana fra Amazonia

art-guaranaplante2Meget virkningsfuld energiplante fra Brasilien. Hvad er hemmeligheden?

Guarana i Amazonias regnskov, et af de mest fantastiske steder på jorden med en forbløffende rigdom på sundhedsstyrkende og vitaliserende planter. Guarana er et kompleks af naturligt stimulerende stoffer, understøttet af saponiner, der også findes i Ginseng. Dette er olieholdige substanser, der arbejder med naturlig time-release, således at Guarana har en konstant stimulerende virkning, der kan vare op til seks timer.

Amazonia er verdens største regnskovsområde og dækker 40 procent af det sydamerikanske kontinent. Det gennemstrømmes af verdens største floder - Amazonasfloden - og af ikke mindre end 1.100 floder og bifloder. Amazonia har en udstrækning som Vesteuropa og er det område i verden, hvor der findes flest forskellige plante- og dyrearter.

I denne kæmpemæssige, frodige jungle findes der endnu indianerstammer, der lever uberørt af civilisationen. I århundreder har de formået at overleve under de mest barske vilkår og har ved at udnytte urskovens flora været i stand til selv at bekæmpe de fleste sygdomme.

En af deres mest værdifulde planter er Guarana, der bliver over 10 meter høj. Af de små røde frugter udvinder indianerne et pulver kendt som Guarana fra Amazonia. Guarana sætter dem i stand til at klare store fysiske anstrengelser og har desuden en generel velgørende virkning på deres helse.

Forskerne er i stigende grad blevet opmærksomme på indianernes gamle naturmedicin og på det faktum, at deres sundhedstilstand som oftest er forbløffende god.

Guarana indeholder et stof, der hedder guaranin, og som er den vigtigste energigivende faktor i præparatet; samtidig giver det en skærpet koncentration og større velvære. Men Guarana har andre værdifulde egenskaber. Dr. Luiz Pereira Barreto har påvist, at Guarana også er et virksomt middel mod alderdomssymptomer, heraf mathed og faldende livslyst.

art-guaranaGuarana bruges af indianerne i Amazonia som et uforligneligt næringsmiddel og som en meget virksom vitaliserende faktor. Den lange praktiske erfaring med guarana udelukker, at der kan være skadelige bivirkninger ved at bruge præparatet. Guarana betragtes i dag som et af de bedste eksempler på, at de brasilianske naturmennesker råder over en forbavsende indsigt i de medicinske planter i Amazonia, som med rette kan kaldes "verdens største apotek".

Guarana forhandles i Danmark af Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos materialister og i helsekostforretninger, samt på nogle apoteker.

Health News 2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012