Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hele befolkningens sikkerhed

Af Irene Hage og Claus Hancke, praktiserende læger, Institut for Orthomolekylær Medicin, Lyngby

Det glæder os meget, at Arne Astrup i Dagens Medicin (nr. 13/02) giver bolden op og åbner mulighed for et fælles grundlag for samarbejde om brugen af effektive kosttilskud som erstatning for medicin. Vor kliniske erfaring med disse stoffer bekræfter netop Astrups bemærkning om, at de er mindre sygeliggørende, har færre bivirkninger og lavere pris. Et samarbejde til glæde for patienterne ville unægtelig klæde vor stand.

Vi skal beklage, hvis tonen i vort seneste læserbrev har været for hård (DM nr. 12/02), men vi har ikke kunnet undgå at hæfte os ved den frygt, som Astrup har spredt i befolkningen med sine meget firkantede udtalelser om kosttilskud. Når man kommer til at sprede en sådan frygt, så bør det hvile på en solid dokumentation. Det gjorde det ikke.

Udtalelserne 9. april i TV-Avisen hviler ikke på direkte dokumentation, men på ekstrapolering ud fra videnskabelige forsøg, ikke med kosttilskud, men med vitamindoseringer, der aldrig ville kunne godkendes som kosttilskud.

Vi må slå fast, at der ikke kan fremlægges dokumentation for skader endsige dødsfald ved brug af kosttilskud, hvilket også er slået fast af Fødevareministeren 15. marts 2002. Dette bekræftes ligeledes af statistikker fra USA, hvor man i de seneste 20 år har anvendt langt højere dosering af kosttilskud.

Vedrørende medicinalindustriens ansvarlighed, så henledes opmærksomheden på seneste nummer af JAMA, hvor forskere fra Harvard Medical School viser, at 20 procent af alle nyregistrerede lægemidler har risiko for svære bivirkninger, men mange først afregistreres efter flere år, når der har vist sig tilstrækkeligt mange svære bivirkninger eller dødsfald.

Det er ikke vanskeligt at konstatere, om en given intervention er skadelig. Det er langt sværere at vise, om den er gavnlig. Specielt når vi taler forebyggelse.

Det er let at konstatere, at sikkerhedsseler i nogen tilfælde kan være dødelige. Men langt vanskeligere at estimere, hvor mange liv de sparer. Sikkerhedsseler er farlige for folk, der kører biler i havne. Javel. Men det er vel næppe grund til en generel advarsel mod sikkerhedsseler. Vi er alle enige om, at sikkerhedsseler sparer mange liv.

Hvis man får en tablet med selen galt i halsen, så er den potentielt dødelig. Men hvis et dagligt tilskud på 200 mikrogram selengær kan eliminere 5.000 kræfttilfælde om året her i Danmark (Clark 1.. JAMA 1996;276;1957-63), hvor mange år skal vi så nøle med at anbefale en sådan helt ufarlig dosis? Hvor mange gange 5.000 kræfttilfælde skal vi acceptere, før vi anbefaler blot 200 mikrogram selengær i ADT?

Dette er blot et eksempel ud af tusinde positive budskaber fra videnskaben. Disse positive budskaber skal ud til befolkningen. Det er ikke blot et spørgsmål om patientsikkerhed. Det er hele befolkningens sikkerhed.

Vi glæder os over den fremstrakte hånd og tager gerne handsken op.

Helse News 2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012