Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægekunst – utopi at kravet om dokumentation gælder alt og alle

Af Palle Gad & Claus Hancke

Palle Gad, holistisk læge, Troense. Formand for Dansk Selskab for Holistisk Sundhedsforståelse. Medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling.

Claus Hancke, praktiserende læge, Lyngby. Formand for Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin. Medlem af Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling.

Alternative læger findes ikke og kan ikke findes. Så længe danske læger har den såkaldt frie ordinationsret, vil vi kunne vælge og fravælge de behandlinger, vi vil - sammen med de mennesker, som søger os som patienter.

Med en dansk jus practicandi tager man selv stilling til, hvad man kan magte, og hvad man kan udsætte patienterne for. Vi kan vælge uden om forskrifter fra bjerge og orakler. "Alternativ læge" giver derfor ikke mening. Af og til fremføres endda den omvendte tanke: Når en læge anvender en eller anden teknik eller et remedium, vil det per definition ikke længere være noget alternativt.

Godt det samme. Skulle vi nøjes med det naturvidenskabeligt dokumenterede, ville vi have store problemer. Ved sin tiltræden i 1995 gav den regerende medicinaldirektør ret mange interviews. Her pegede han nærmest rutinemæssigt på, at kun en mindre del af, hvad danske læger inden for systemet administrerer af behandlinger, kan anses for at være funderet i naturvidenskabelige dokumentationer. Andelen skønnede han lidt vekslende, det lå mellem 25% og 40%. Det interessante var, at ingen modsagde ham!

Hvad stiller så de positivistiske læger op med de 75-60%, som med autoritetens uimodsagte ord udøves uden egentlig dokumentation? Fra gammel tid hedder det lægekunst; i moderne sprog siger vi placebo, så lyder det mere naturvidenskabeligt, ikke sandt? Af både formelle og praktiske grunde er det således forkert og klinger hult, når det som et kampråb gjalder: "De læger, der bruger deres lægetitel i alternativ behandling, bruger falsk varebetegnelse" (Ugeskift for Læger 1999;1 61: 4328).

I folkemedicinen trives begrebet "alternativ", formentlig fordi der hermed menes "noget andet end", hvad den ortodokse medicin anses for at ville tilbyde. En del borgere vil sige: Vil tillade, fordi de heller ikke holder sig lægelovens liberale, humanistiske grundholdning ganske klar: Det er- med visse forbehold - tilladt mennesker at hjælpe andre mennesker.

Alternativ-ordet indebærer en modsætning. Hvilket måske kan sige lægfolk noget, men som netop er forkert for os, de professionelle med den frie ordinationsret. Bedre vil derfor udtrykket "ukonventionel" være. I ordpar med "konventionel medicin". Ofte ses "ortodoks" som det komplementære til "ukonventionel".

Det bliver nok vanskeligt at få offentligheden til at udskifte alternativ til fordel for ukonventionel. Men af os, der har klaret den store ledvogterprøve (Povl Riis' eufemisme for den medicinske embedseksamen) skulle man vel kunne forvente begreberne holdt fra hinanden.

Kravet om dokumentation er naturligt og gælder alt og alle. Men er en utopi! For hvem har lovet os, at vi nu er nået til det stade i vor kulturs udvikling, som tillader os at begribe, hvad naturen har givet os som vilkår. Ja, bare det at begribe lidt af, hvad vi selv forårsager, når vi prøver at influere på naturens gang.

Det går forrygende og endda fremad, javist. Men vi hører ikke meget fra naturvidenskabeligt hold om, hvor langt der er igen, til vi ved det hele.

I den ukonventionelle medicin arbejdes der på at akkumulere erfaring, registrere data, ekspandere indsigt, formulere og præsentere. Regn trygt med det. Regn også med, at den positivistiske naturvidenskabs teknikker og erfaringer nok skal blive anvendt, så langt de rækker.

Det er nemlig indbygget i problemstillingen: dokumentation for ukonventionel medicins funktion og effekt, at den ortodokse medicins paradigme kommer til kort. Det er en meget større opgave, end hvad den strikse naturvidenskabelighed kan magte. Alene på grund af det filosofiske deficit vil den traditionelt tænkende være afskåret fra at få færten af, hvad det gælder, og hvornår noget er dokumenteret.

Ofte harceleres der over ukonventionel medicins centrering om individet, citat: "Den alternativt besungne holisme bør omfatte andet og mere end det enkelte individ". (Ugeskrift for Læger 1999: 161: 4328). - Det er netop, hvad en holistisk holdning går ud på, det ligger i begrebet og sagens natur.

Det vil skeptikeren kunne erkende, hvis man da vil/tør komme lidt tættere på og begynde at erfare, hvad det drejer sig om.

Vi mangler også stadig en forklaring på, hvordan vi i klinisk praksis bedst udnytter den højt besungne naturvidenskabs resultater efter dobbeltblindhed og randomisering: forsøgene skal udføres med veldefinerede betingelser på veldefinerede grupper, men patienter har det med at optræde i spredt fægtning og som enkeltindivider. Hvordan overføres fra forsøg til hverdag? Det er velsagtens også et eksperiment, som først gøres op langt hen ad vejen. Desværre har der gennem de seneste årtier været en tendens fik kritikløst knæfald for de randomiserede undersøgelser, som tilsyneladende skulle erstatte almindelig sund fornuft. Der er nu tydelige tendenser til mindre fundamentalisme på dette område, sådan måtte det gå.

Det er ikke så tit, man som læge ser "spontan" bedring i en kronisk, fremadskridende, dødelig sygdom, men når man oplever det gentagne gange ved brug af den samme behandling, så er det tilladt at bruge sin kliniske erfaring og kombinere den med almindelig sund fornuft og kæde de to iagttagelser sammen.

Hvis man ikke er i stand til det, men skal have selv de mest indlysende erfaringer bekræftet med dobbeltblinde, randomiserede undersøgelser, så har den indre teknokrat taget overhånd. "Kunsten at læge" vil derved lide ubodelig skade. De kontrollerede undersøgelser er ikke ufejlbarlige, og først og fremmest er de underlagt den menneskelige faktor hos forskeren selv.

Enhver vil kunne vride en undersøgelsesstatistik for et p<0,05 og gøre det til noget sensationelt. - Men den neutrale forsker ville blot aldrig drømme om at gøre det. Det dobbeltblinde princip er grundlæggende et godt princip, når der er tvivl om effekten af en behandling. Men det er ingen garanti imod fejl. De opnåede resultater må derfor heller ikke overfortolkes, men bør altid ses i en større sammenhæng og sammenlignes med andre tilsvarende undersøgelser.

Foruden de filosofiske hurdler er der et væld af praktiske. Se blot på mandskab og penge. Den ukonventionelle medicin råder kun over en brøkdel af midler og forskningstrænede personer set i forhold til ortodoksien.

Mens pengene fosser igennem den ortodokse medicins hellige haller, kniber det meget med at skaffe midler til anderledes troende. Det kan imidlertid godt forstås, når det betænkes, hvordan pengestyringen er organiseret. Men det er unfair at bebrejde den ukonventionelle medicin, at den holdes ude af bevillingssystemerne.

Ukonventionel medicin er i øvrigt langt mindre ressourcekrævende og formentlig derfor langt mindre prestigegivende end den konventionelle. Alene derfor uinteressant i betydningsfulde dele af sundhedssektorens magtsystemer. "Uinteressant" betyder på dette sted: Genstand for stilfærdigt modarbejde.

Man ønsker ukonventionelle læger ud af busken og spørger, om de er bange for modargumenter. Nej, naturligvis vil argumenterende kontradiktion være ønskelig. Ærlig og redelig debat og oprigtig meningsudveksling vil fremme alles fælles projekt. Men erfaring fra andre aspekter af sundhedsdebatten kan skræmme fredsommelige gemytter. Der er omkostninger ved at have sine meningers mod. Det kan gå ud over flere end talsmanden, debattøren selv, f.eks. familien. Så tilbageholdenhed kan godt være udtryk for andet, end at man sidder med hænderne i skødet.

Også i Danmark, også i 1980'erne, sågar 1990'erne har vi eksempler på mobning af typen Berufsverbot på grund af positiv holdning til og udøvelse af ukonventionel medicin. Ligeledes skræmmer det at se kolleger betale med deres helbred under forsøgene på at leve op til egne og andres ønsker om f.eks. at overkomme det hele inkl. publikation af deres oplevede kliniske erfaring.

Imidlertid foreligger der et overordentligt stort videnskabeligt materiale om de meloder, som i dag kaldes ukonventionelle. Denne forskningsbaserede viden er lige så valid som den forskning, der foreligger om syntetisk medicin; men meget af forskningen er af ældre årgang, og er derfor ikke tilgængelig i de elektroniske bibliografier. Men derfor eksisterer den jo alligevel! Man må blot ned i bogværkerne, de gamle Exerpta Medica o.l. fra dengang, da forskning ikke var drevet af penge og prestige, men for det meste var drevet af oprigtig akademisk nysgerrighed.

Andelen af holdbare resultater i selv de mest velanskrevne medical journals angives at være langt under, hvad vi hidtil har troet. Hvor er niveauet for en relevant sammenligning?

I august måned holdt Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin for anden gang en tredages kongres i København med international besætning af fremragende og anerkendte forskere. - I oktober og november holder Dansk Selskab for Holistisk Sundhedsforståelse et internatkursus (Introduktion til Holistisk Medicin, en uge for lægfolk, en uge for fagfolk), se annonce i DADL s uddannelseskatalog.

Som det gælder i alle andre sektorer af det moderne samfund, sker virkelige fornyelser i den enkelte branche på initiativ af lægfolk, det påpegede Ivan Illich (Grænser for lægevidenskaben, Gyldendal 1976). Således skete det igen hos os ved vedtagelsen i det danske Folketing i december 1998: Der skal etableres et "uafhængigt center" med henblik på at forske, akkumulere viden og formidle viden vedr. "alternativ behandling". Det aldeles afgørende bliver her uafhængigheden. For alle interesserede parter må det være alfa og omega.

Ikke mindst naturvidenskabelighedens forkæmpere må støtte, at enhver forskning, også ukonventionel medicin, selv må definere sit grundlag, forståelse og metoder. Det kan meget vel omfatte ortodokse teknikker; dem er der jo intet galt ved, ud over at de kun rækker til et mindre hjørne af virkeligheden.

Mens vi venter på Centrets etablering, ses stigende interesse fra ortodokse magtstrukturer for det. De ansvarlige for Centrets igangsætning må være opmærksomme: Rævene har tilbudt sig, skal de sættes til at vogte gæssene?

Alt for meget forskning er i dag styret af faglige eller økonomiske interesser. Verden over ses forskningsresultater tolket under kraftig hensyntagen til sådanne interesser, og heller ikke Danmark er gået ram forbi.

Det er afgørende, at forskning, og specielt tolkning og publikation af forskningsresultaterne, er fuldstændig uafhængig af dem, der har betalt for denne forskning, samt af de behandlergrupper, hvis behandling undersøges.

Et center som det foreslåede vil kunne blive enestående i verden og kunne hævde sig internationalt som et fristed for vidensindsamling og forskning uden den allestedsnærværende snærende interesseindblanding.

Fremtiden vil vise, om realiteterne lever op til intentionerne.

Kilde: Ugeskrift for læger 1999.

Pharma Info Update 2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012