Folkesundhed

Mættet fedt øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen

Kostvanerne spiller en stor rolle for, om man får kræft i bugspytkirtlen. Ifølge en opgørelse i American Journal of Epidemiology er synderen især det mættede fedt fra kød og mejeriprodukter.

En forskergruppe fra det amerikanske National Cancer Institute analyserede sammenhængen mellem kostvaner og kræftrisiko hos 27.111 mandlige rygere, der deltog i en klinisk test. Heraf fik 163 deltagere kræft i bugspytkirtlen i løbet af en periode på 12 år.

Smør og andre madvarer med mættet fedt er klart forbundet med en højere risiko for denne kræftlidelse, idet risikoen stiger med op til 60 % hos dem, der spiste mest af disse fødevarer. En ændring af kostvanerne kan være særligt vigtig for rygere, som i forvejen løber en særlig høj risiko for kræft i bugspytkirtlen, skriver forskerne.

Læs også
Antioxidanter kan måske reducere risikoen for bugspytkirtelkræft
Bromelain og papain til din bugspytkirtel
Sunde og usunde fedtstoffer
Mættet fedt påvirker din hjerne
Vegetarer har lavere risiko for visse kræftsygdomme

Kilde
American Journal of Epidemiology, 2002.