Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hvor spiser man mest sundt?

På opfordring af den engelske avis Sunday Times kikkede ernæringseksperter i fremmede køkkeners gryder

At man kan anrette sundhedsmæssige skader på sig selv med kniv og gaffel, er ikke nogen nyhed. Alligevel spiser vi, som vi har lyst, det vil sige: for meget, for fedt, for sødt, for salt. Selv om vi kan indse, at en række sygdomme kan opstå af forkert ernæring, kan vi ikke bremse vores "forkerte" appetit. Gælder det kun for os?

Svaret på dette spørgsmål står i bogen "The Sunday Times Guide to the World's Best Food". Den store engelske søndagsavis satte nemlig et eksperthold til at undersøge sammenhængene mellem spisevaner og sygdomme verden over for at finde de lande, hvor hjerteinfarkt og kræft optræder mindst hyppigt.

Eftersøgningen efter den sundeste mad i verden støtter sig bl.a. på statistikker fra WHO (World Health Organisation) og undersøgelser fra "UN Food and Agriculture Organisation".

Resultatet giver stof til eftertanke. Netop i nogle af de lande, hvor der på grund af dårlig lægelig forsorg og primitive hygiejniske forhold hersker en stor børnedødelighed (indtil det 5. leveår), lever de mest sunde mennesker:

  • Middelhavsområdet - Syditalien, Sydfrankrig, Grækenland, Spanien, Portugal, 
  • Balkanstaterne - Bulgarien, Rumænien, 
  • i det nære østen - Libanon, Syrien, Jordanien, Irak, 
  • i Japan og Sydøstasien 
  • i de sydamerikanske lande og Caribien

Her viser det sig ganske tydeligt: at være civiliseret, industrialiseret og velhavende er i sundhedsmæssig henseende snarere en ulempe end en velsignelse. For netop de folk, der af klimatiske og økonomiske grunde spiser lidt kød, dyrisk fedt og sukker, er mere robuste og har en højere levealder.

Den, der kikker ind i Middelhavslandenes køkkener - bortset fra de typiske ferieområder - opdager her en ernæringsmæssig mangfoldighed, der er forbilledlig. Hver dag står der grønsager som auberginer, tomater, paprika, bønner og forskellige salatsorter på bordet. Også frugt, for det meste lokale produkter som citroner, appelsiner, vindruer, hører med. Et eksempel: i millionbyen Rom findes der over 1.000 frugttorve, der seks dage om ugen tilbyder vitamin- og mineralrige frugter og grønsager.

Appetitten på kød er derimod ikke stor. Køer er sjældne i Middelhavslandene. Spiser man kød, er det overvejende får, geder, beder, fjerkræ og kaniner og desuden magre fiskesorter af egen fangst.

Det er ikke uden positive konsekvenser for sundheden. Den eneste undtagelse: portugiserne, der ofte lider af for højt blodtryk, måske fordi de spiser meget salt. Spanierne har på den anden side en forbløffende lav hyppighed af hjertesygdomme - den laveste i hele Vesteuropa - samt kun få ernæringsbetingede kræfttilfælde, som f.eks. mave-, tarm- og leverkræft. Og selv om sydlændingene spiser nøjagtig lige så meget fedt som nordamerikaner og englændere, skader det dem ikke. De anvender nemlig overvejende olivenolie.

Et glas vin til maden, således lyder de engelske eksperters kommentar, hæver HDL-spejlet (high-density-lipoprotein), nyttige fedtstoffer, der beskytter arterierne mod forkalkning.

Også indbyggerne på Balkan elsker vin, olivenolie, majs og hvidløg. Mange opnår en høj alder. De spiser derudover meget korn, fisk, yogurt, desuden frugt og grønsager - helst rå. De omgås sparsomt med fisk, dyrisk fedt og færdige madprodukter.

I det Nære Østen er det frem for alt araberne, der holder fast ved madtraditioner, der går tilbage til det 12. århundrede - til en tid, da Bagdad var verdens kulturelle centrum. Allerede dengang opstillede lægerne kloge ernæringsforskrifter: mange friske grønsager og frugter (abrikoser, appelsiner, nødder, ris, korn, majs og lidt kød). Til intet måltid mangler der pitta - et fladt brød af majs og korn.

Det asiatiske køkken er enkelt. Det består af meget ris og mange grønsager, fisk, lidt kød, mælk og mælkeprodukter. De fleste mennesker lever her af religiøse grunde strengt vegetarisk. De fremstiller af sojabønner mælk, kvark og ost og erstatter således animalsk protein med vegetabilsk. Takket være de korte tilberedningsstider bevares de fleste vitaminer og mineraler.

Indbyggerne i Mellem- og Sydamerika er ganske vist langt fra så velhavende som nordamerikanerne og vesteuropæerne, men til gengæld lever de sundere. Deres spiseplan består af majs, bønner af enhver art samt grønsager, ris, fjerkræ, lidt fisk og næsten intet kød eller mælkeprodukter.

I Columbien, Ecuador, Peru og Chile lever nogle af de ældste mennesker i verden. Argentina og Uruguay udgør dog en undtagelse. Hjertesygdomme står her på dagsordenen.

Ernæringseksperternes facit: Jo enklere leveformen, ernæringsudvalget og spisevanerne er, desto længere er levealderen. Resultatet af denne iagttagelse viser sig i statistikken.

Health News 2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012