Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Råkost

En beretning fortæller, at da Columbus' flåde var på vej til Amerika, blev flere af sømændene angrebet af skørbug på overfarten. Med den sikre død for øje bad de kaptajnen om at sætte dem i land på en øde ø, de kunne skimte i det fjerne, for dog at undgå at deres legemer kastedes i havet som føde for fiskene. Det gik kaptajnen med til, og sømændene blev overladt til deres skæbne. Indstillet på at skulle dø begyndte sømændene at spise af øens vilde frugter og blade. Da skibet nogle år senere på vej tilbage kom forbi øen, opdagede de livstegn. Skibet lagde til, og man genfandt nu i fuldstændig sundhed dem, man havde opgivet som døde.

Råkost er levende føde, råkost giver derfor levende mennesker, hvilket er bevist i millioner af tilfælde. Hvordan vil man forvente, at død føde kan frembringe liv i inaktive celler? Lægges en kogt kartoffel i jorden, rådner den, lægges en rå kartoffel i, spirer den.

Hele organismen kører på kemi, syrer og baser, samt elektromagnetisme. Er der ikke kemisk eller elektrisk balance, er det umuligt for organismen at fungere normalt. Denne balance påvirkes af råkost, hvorigennem sundhed opnås eller sygdom forsvinder.

Levende føde har en stråling, som gennem omsætningen i den dyriske og menneskelige organisme fortsætter, denne stråling er synlig, hvilket er påvist af bl. a. den amerikanske forsker Georg Crile. Så langt tilbage som i 1923 påviste prof. Alexandro Gurwitsch stråling fra bl. a. rodtrevler i et almindeligt løg. McCarrison påviste i 1936 en eller anden form for energi, lys eller elektricitet fra råkosten. I dag er de russiske forskeres forsøg med fotografiske optagelser af stråling fra planter almindelig kendt.

Dr. W. F. Hesselink har i "Atomteorien som led i ernæringsforskningen" bl. a. skrevet: "Grænsen mellem de forskellige områder inden for naturvidenskaben er ved den fremadskridende udvikling blevet mindre skarp. Således består der nu ingen egentlig forskel mellem kraft og stof."

1 1935 publicerede Kuratsune nogle ernæringsforsøg, som han havde foretaget på sig selv. Han ønskede bl. a. at undersøge, om den kogte føde havde samme værdi som den rå. Han udsatte sig selv for 50% underernæring med en daglig kost bestående af 150 g ukogt malet naturris udblødt i vand og 500-1.000 g rå revne grønsager. Han arbejdede under forsøget, men trods det lave kalorieindhold konstateredes ingen tegn på sygelige forandringer, og blodprocenten steg betydeligt. Lige så snart samme føde blev kogt, indtrådte sultesymptomerne såsom vattersot og blodmangel, for atter at forsvinde når han gik over til rå føde.

Prof. Virtanen ved det biokemiske institut i Helsingfors har foretaget nogle forsøg med løg, kål, rug, majs og hvede, hvor han isolerede 19 hidtil ukendte emner, som kun havde svage fysiologiske virkninger. Men det viste sig, at andre produkter sekundært blev dannet af modersubstanserne, når de enkelte planter blev udsat for sønderdeling i munden på planteædere. Disse sekundære emner opstod gennem påvirkning af enzymer, som ved den mekaniske sønderdeling blev frigjort fra planterne. De sekundært dannede substanser er ofte i forhold til modersubstanserne fysiologisk meget aktive og, så vidt man kan se, af stor betydning for planteædere. Blev produkterne kogt, tilintetgjordes enzymerne.

Gennem fortæring af rå produkter opstår ikke fordøjelsesleukocytose, som er en belastning for organismen, hvorimod antallet af leukocyter (de hvide blodlegemer) kan stige fra det normale 6.000 pr. mm3 helt op til det tredobbelte ved fortæring af kogt føde, slik og kager. De hvide blodlegemer skal forsvare organismen mod kropsfjendtlige stoffer og være i beredskab, når der er fare på færde. Det er forståeligt, at det er uklogt at misbruge forsvaret i forbindelse med den daglige fødeindtagelse.

I 1965 gjorde Dineen, Abrams og Bishop den opdagelse, at leukocyternes mulighed for at forsvare vor organisme mod infektioner gøres svagere i samme grad, som tarmbakterierne degenererer. (Det forklarer Brottrunks virkning i mave og tarm ved daglig indtagelse af ¼ kop til hovedmåltiderne; Brottrunk fremmer enzymomsætningen og normaliserer hurtigt tarmfloraen og modvirker derved tarmforgiftning). Forskerne Tropp og Chaulaupka konstaterede i 1940 erne, at råkost indeholder mange enzymer, hvoraf 50-80% havner uskadte i tarmen, hvor de fortsætter deres aktivitet, idet de virker som katalysatorer for reaktioner, der fremmer de iltdannende tarmbakteriers trivsel. Disse enzymer tilintetgøres ved kogning.

Afdøde dr. Hindhede skriver i sin 46. beretning:

"Beboerne på Ladronaøerne levede indtil Spaniens opdagelse af disse i 1620 i den gode tro, at de var verdens eneste folk. De kendte intet af alt det, som civiliserede folk anser for uundværligt, ja, de havde indtil spaniernes besøg aldrig set ild, og det var svært at vænne dem til brugen deraf. Af dyr kendte de kun nogle få fuglearter, og det faldt dem ikke ind, at de kunne spises. Nødder, frugt og grønsager, vel at mærke i rå tilstand, var deres eneste næringsmidler.

De havde en påfaldende smuk legemsbygning og usædvanlig mange kræfter. Byrder på 250 kg klarede de med lethed. Sygdomme kendte de ikke, og alle nåede de en høj alder, 100 år eller derover, uden alderdomsskrøbeligheder.

Ja, for 300 år siden var der på Ladronerne over 100.000 sunde kraftige mennesker, der ikke kendte til sygdom. Nu findes der 9.000 degenererede vrag, der sjældent bliver over 40 år. Et godt eksempel på civilisationens forbandelse."

Læge Kirstine Nolfi helbredte på sit råkostkursted "Humlegården" mange syge mennesker, som lægevidenskaben havde måttet give op overfor. Hun beretter i sine bøger om helbredelse af bl. a. kræft, hjertesygdomme, astma, sukkersyge, reumatisme og leddegigt.

Den schweiziske læge dr. Bircher-Benner grundlagde et kursted, som nu bliver videreført af hans sønner, hvoraf 2 er læger. På dette kursted helbredes ovennævnte sygdomme også med råkost. Hans søn dr. Ralph Bircher berettede i et foredrag holdt ved den internationale vegetarkongres i 1947 i England, at sygdomme, som kureres med råkost, kan deles op i 5 grupper:

1. gruppe:
manglende appetit vender tilbage 
en unaturlig tørst forsvinder 
fordøjelsen forbedres bemærkelsesværdigt
på trods af råkostens store vandindhold drives al vædske ud af kroppen.
I denne gruppe manifesteres virkningen i løbet af få dage.

2. gruppe:
det drejer sig her om blodkredsløbet
virkningen er meget gennemgribende og overbevisende. 
Kræver uger før virkningerne giver synligt udslag.

3. gruppe:
omfatter stofskifteforstyrrelser og forstyrrelser i de endokrine kirtler. 
Der kan spores virkning næsten omgående, men fuld helbredelse kræver gerne flere måneder.

4. gruppe:
det drejer sig her om blodkarsystemet
svære tilfælde af kroniske sygdomme kureres: nyresygdomme, eksem, hovedpine, neuralgi, høfeber, astma, lungesygdomme og depressioner. 
Kræver fra 1-3 år, dog undertiden mindre.

5. gruppe:
der sker langsomt en fundamental forandring:
ny konstitution, ny vitalitet og øget livsfylde gennem en længere årrække.

Litteratur: 
Fil. dr. Henning Karstrom: "Vågen till Hålsa", Reformforlaget.
Dr. W. F. Hesselink: "Atomteorien som et led i ernæringsforskningers", Jacob Lund. 
Kirstine Nolfi: "Råkostkuren", Strube. 1971.
Kirstine Nolfi: "Mine erfaringer med råkosten", Jacob Lund.
Dr. Bircher-Benner: "Fra sykdom til sunnhet", Cappelen, Oslo 1954.

Health News 2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012