Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Råkost giver sundt blod

- men kød og, fedt og æg giver hjertesygdomme

At kødspisning er udnødvendigt, ja, ligefrem skadeligt, har været kendt længe. F.eks. skrev den tyske naturopat og F. E. Bilz i begyndelsen af forrige århundrede i sin bog "Den nye Naturlægemetode":

"Når jeg nu kommer til at tale om kødet, så må jeg først og fremmest bede enhver om kun at betragte dette nydelsesmiddel som tillægskost. Kødet virker irriterende på legemet og er derfor skadeligt for organismen. At kød skulle have en mindre heldig indflydelse, kan man allerede slutte deraf, at lægerne forbyder alle febersyge at nyde kød. Den føde, der er skadelig for den syge, må også være til mere skade end gavn for den sunde; hos denne mærker man imidlertid ikke så snart dens skadelighed som hos hin. Men også kødets næringsværdi er langtfra så stor, som de fleste tror, thi et pund hvedeklid eller andre kornsorter, bælgfrugter osv. har mere næringsværdi end et pund af det bedste oksekød.

Netop herom hersker der endnu en meget stor vildfarelse. De fleste mennesker tror nemlig, at de må tilføre deres elegeme meget kød, når det skal være kraftigt og sundt. De tror at nyde den sande livskraft, når de spiser kød.

Det er altså mindre heldigt at spise meget kød. De naturlige nydelsesmidler tager derimod fuldkommen hensyn til smagen, de frembringer velvære og tilfredsstiller menneskene, gør dem stærke og kraftige i legemlig som i åndelig henseende. Ligesom naturen selv ved sin skiften og fornyelsesproces bliver ny og stadig giver anledning til beundring, således udøver også de naturlige nydelsesmidler en forfriskende og genoplivende virkning på den menneskelige organisme og slapper ikker bagefter, som det f.eks. er tilfældet med øl, brændevin, kaffe, te, kød og tobak".

Det kan tilføjes, at en høj sygdomsfrekvens i kransarterierne forekommer i de kødproducerende lande, og dertil, at forskellige menneskegrupper, som i dag anvender vegetarisk føde praktisk taget uden nogen kødspise, har et usædvanlig lavt blodkolesterolindhold og en meget lav frekvens af hjertekarsygdomme. Dette har tydeligt været påvist i et land som Indien, hvor omkring 50 % af indbyggerne lever strengt vegetarisk.

Født til at leve strengt vegetarisk har mennesket forvrænget sin tankegang for at gøre det muligt at udvide sin kost med kødspise! Alt imens mennesket udvikledes til et civiliseret stade, udvidede det sin kost med et betydeligt kvantum kød. En højere levestandard synes for mennesket at være ensbetydende med kødspise, som fås fra fede tyre, hvis kød indeholder meget fedt og kolesterol. Derved udsættes det i forvejen overbelastede blodkarsystem hos mennesket for yderligere belastninger.

Den medicinske litteratur i vor tid indeholder stadig flere eksempler på forbindelsen mellem blodkolesterol og hjertesygdom. Det meste, der skrives i den retning, går ud på, at blodets kolesterolindhold står i direkte forhold til forbruget af dyrisk fedt, f. eks. kød, smør og æg. Faktum er, at for de fleste mennesker er kødspisningen den betydeligste årsag til det høje fedtforbrug. Derfor lyder der fra rent videnskabeligt hold stadig flere advarsler til offentligheden, specielt mod den megen kødspisning.

I den amerikanske lægeforenings tidsskrift PAMA fra den 3. juni 1961 redegøres for en omfattende undersøgelse foretaget af dr. W. A. Thomas omhandlende kostens afgørende indvirkning på hjerte-karsygdommene. Nævnte undersøgelse har vist, at en vegetarisk kost kan forhindre 90% af vore blodpropsygdomme samt 97% af vore sygdomme i kransarterierne. Redegørelsen for dr. Thomas' undersøgelse afsluttes med ordene: "Lægerne såvel som levnedsmiddelindustrien bør nøje tage hensyn til, at i spørgsmål om at forhindre karsygdomme er kontrollen med menneskets kost af største betydning".

Den kendte ernæringsfysiolog dr. D. M. Hegstedt ved Harvard universitetet i USA har med eftertryk fremhævet, at det er på høje tid atter at granske den animalsk betonede føde, der i USA så længe er blevet anbefalet som den bedste. Han pointerer, at mens et højt forbrug af kød, æg og smør er godt for landbrugets og kreaturhusholdningens finansielle udvikling, er den ingenlunde ideel for folkesundheden.

Det burde være klart for os alle, at en god og stabil folkesundhed er en nations største aktiv, og at andre interesser - de være sig af økonomisk eller anden art - bør vige for at fremme folkesundheden.

Kolesterolsænkende faktorer i planteriget
Som bekendt har man fundet, at de umættede planteolier virker sænkende på blodkolesterolindholdet og således også hæmmende på hjerte- og blodkarsygdomme. Det ser imidlertid ud til, at der i planteriget findes specielle, indtil videre ikke nærmere kendte kolesterolsænkende faktorer. Således har Ancel Keys for nylig konstateret, at blodkolesterolindholdet hos patienter, som fik en diæt bestående af frugt og vegetabilier, var betydeligt lavere end hos patienter, hvis kaloriebehov fortrinsvis blev dækket gennem mælkesukker og rørsukker. En nærmere undersøgelse af denne foreteelse viste, at pektinstofferne i frugt, grønsager samt rodfrugter havde denne kolesterolsænkende egenskab.

Der findes også andre, indtil videre ukendte kolesterolsænkende faktorer i planteriget. I denne henseende har frugterne fra det i troperne almindeligt dyrkede avocatotræ (avocatopære) tiltrukket sig stor opmærksomhed, da disse har en særlig stærkt sænkende virkning på blodkolesterolindholdet. Denne effekt kan ikke forklares på anden måde, end at en speciel kolesterolsænkende faktor må forekomme i disse frugter.

I modsætning til denne erfaring har nogle canadiske forskere fundet, at alt foreløbig undersøgt fedt af animalsk oprindelse såsom kreaturfedt, svinefedt, smør, fedt fra kyllinger samt almindeligt stegefedt indeholder mere eller mindre af en eller flere faktorer, som forårsager en forøgelse af blodplasmaets kolesterolindhold.

Dr. Kuratsunes forsøg
I 1951 offentliggjorde dr. M. Kuratsune nogle forsøg, som han udførte under ledelse af prof. M. Mizushima ved Kuyshu-universitetet i Japan. Da disse forsøg principielt er af epokegørende betydning, vil jeg redegøre noget nærmere for dem:

Dr. Kuratsune udførte tre forsøg med sig selv. Forsøgstiden var 120, 32 og 81 døgn. Forsøgene gik ud på at få klarlagt, hvor kaloriefattig en kost et menneske kan klare sig med, og hvorvidt den kogte føde har samme værdi som den ukogte. I følgende tabel er forsøgsresultaterne indsat.

Forsøg nr.

I

II

III

Forsøgets varighed i døgn.

120

32

81

Den indtagne fødes indhold i middeltal:

Kcal pr. døgn

1384

945

1143

Protein g pr. døgn

37,4

29,2

40

Kulhydrat g pr. døgn

273

180

212,6

Fedt g pr. døgn

11

9,8

11,2

Tabellen er omregnet til tal, gældende for personer med 70 kg's legemsvægt. Det skal bemærkes, at sultgrænsen for en person med stillesiddende arbejde med 70 kg's legemsvægt anses for at være ca. 2100 kcal pr. døgn, og at forbruget af næringsstoffer i gennemsnit for en sådan person modsvarer 3250 kcal. Under sine forsøg var dr. Kuratsune altså udsat for ca. 50 % underernæring. Han var med andre ord stillet på en sultediæt i alle tre forsøg. Hans daglige kost bestod af 150 g ukogt fuldkornsris, som blev malet til mel og æltet i vand til dej, og endvidere af 500-1000 g ukogte grønsager (ræddiker, hvide roer, kål, kartofler osv. i rå revet form), frugt samt noget havsalt. Almindeligt kogsalt og dyrisk protein kom slet ikke til anvendelse. Under forsøgene var dr. Kuratsune hele tiden fuldt beskæftiget ved sit laboratorium.

Dr. Kuratsune skrev: "Ikke eet tegn på sygelige blodforandringer kunne konstateres trods den radikale underernæring og den lange forsøgstid og trods den ringe mængde af ren planteprotein i kosten". I virkeligheden steg blodværdierne betydeligt og sank aldrig under normerne. Den største stigning i blodværdierne forekom under forsøg nr. 2, altså i forsøget med den mindste kalorie- og proteintilførsel! Heller intet sultødem (vattersot) viste sig under forsøgene.

Men - så snart samme mængde føde indtoges i kogt form, indtrådte umiddelbart alle sultsymptomerne: sultødem (vattersot) og blodmangel, for atter at forsvinde, da dr. Kuratsune vendte tilbage til den ukogte føde. Kuratsunes forsøg viser således, at den ukogte, vegetariske kost tydeligt indeholder vigtige for videnskaben endnu ukendte næringsfaktorer, som ødelægges under kogningen, og som er af primær betydning for den menneskelige organisme.

Nye substanser i planterne
Efter alt at dømme er man imidlertid i dag ved at komme på sporet af disse vigtige faktorer, efter at det i kraft af moderne undersøgelsesmetoder er lykkedes at påvise den ene nye substans efter den anden i forskellige planteprodukter. Således har f. eks. professor A. I. Virtanen og hans medarbejderstab ved Biokemiska Institutet i Helsingfors i de seneste år formået at isolere og karakterisere 18 for videnskaben aldeles nye stoffer i løg, kål, rug-, majs- og hvedeplanter. Disse nye substanser er normale stofskifteprodukter i de planter, hvor de dannes, og de har sædvanligvis ingen eller højst svage fysiologiske virkninger.

Det har imidlertid vist sig, at der sekundært kan dannes andre interessante stoffer ud fra disse primære substanser, hvis de omtalte planter udsættes for mekanisk sønderdeling, f. eks. i munden på planteædende dyr. Disse sekundære stoffer opstår gennem indvirkning af enzymer, som frigøres ud af plantevævene ved den mekaniske sønderdeling. Disse sekundært dannede substanser er ofte i forhold til deres modersubstanser fysiologisk særlig aktive og kan efter alt at dømme være af stor betydning for menneskers og de planteædende dyrs helse.

Disse nye iagttagelser viser os tydeligt, hvorfor den vegetariske kost tilberedt af ukogte, friske grønsager, enten i revet form eller som råsaft, kan være af en langt større værdi end de samme grønsager i kogt stand. I de kogte grønsager er nemlig alle enzymer ødelagt, hvorfor sekundært dannede substanser ikke kan opstå af modersubstanserne. F. eks. opstår der ved snitning af løg et gasformigt stof, der får øjnene til at løbe i vand. Kogte løg har derimod ikke denne virkning, da det omtalte enzym inaktiveres ved kogningen. Den "Virtanenske skole" har for nylig isoleret modersubstansen til dette "tårefremkaldende" stof. Begge disse foreningers kemiske natur er herefter klarlagt.

Ovenanførte undersøgelse giver os den videnskabelige forklaring på den principielle forskel mellem den kogte og ukogte vegetariske fødes næringsværdi.

Dr. Kuratsunes forannævnte forsøg beviser, at den ukogte vegetariske føde indeholder vigtige næringsfaktorer, som savnes i den kogte, og hvis kemiske natur har været ukendt så længe. Tydeligvis er man gennem de sidste års videnskabelige undersøgelser, udført bl.a. på Virtanens laboratorium, begyndt at komme på sporet af disse vigtige substanser, som giver de ukogte grønsager deres større fysiologiske virkning i forhold til de kogte. Det ser ud, som om ernæringsfysiologien i vor tid befinder sig på tærskelen til en ny fase i sin udvikling - en fase, hvor man må søge at udrede de enzym-processer, som finder sted i de knuste (søndertyggede) grønsager tillige med naturen af de herved dannede aktive og livsvigtige substanser samt deres fysiologiske virkninger.

Angående de kogte og ukogte grønsagers forhold til hinanden har professor Virtanen for nylig udtalt sig på følgende måde:

"Man må sædvanligvis sige, at de kogte og ukogte grønsager i høj grad afviger fra hinanden. Sådan stiller sagen sig i alt fald, når det drejer sig om planter tilhørende slægten Brassica (kål), Lepidium (karse) og Allium (løg). Et stort og besværligt forskningsarbejde er endnu nødvendigt for at klarlægge de mangfoldige substanser, som ad enzymatisk vej dannes ud fra de i ukogte grønsager forekommende prekursorer (forstadier) og indvirkningen af disse substanser på dyre- og menneskeorganismen".

Virtanens nyeste erfaringer
I et foredrag, som professor Virtanen holdt den 27. nov. 1963, nævnte han endvidere følgende vedrørende den vegetariske kost: „Efter at man har fået kendskab til, at grønsager indeholder vigtige vitaminer cg mineralstoffer samt uopløselige substanser, f. eks. plantefibre, som er nødvendige for en normal tarmfunktion, er den moderne ernæringslære begyndt at tillægge den vegetariske kost stadig større betydning. De nævnte egenskaber ved grønsagerne giver dog ikke tilstrækkelig forklaring på de specialvirkninger, som gør mange grønsager til særlige helsemidler.

Allerede for flere århundreder siden har man nemlig haft kendskab til visse planters specielle virkninger. Således omtaler Plinius den Ældre, som levede i begyndelsen af vor tidsregning, at løg helbreder 28 forskellige sygdomme og kål 87! I det gamle Ægypten betragtedes hvidløg som en hellig plante på grund af sine helsebringende egenskaber. Dets anvendelse gennem svundne århundreder som lægemiddel mod kolera samt andre tarminfektioner - og endog tuberkulose - var ingenlunde grebet ud af luften. I vor tid har man nemlig fundet eksperimentel bekræftelse på hvidløgets helbredende egenskaber, efter at man har påvist, at det ligesom andre løgarter indeholder mange forskellige svovlholdige stoffer med stærke antibiotiske egenskaber. Allerede for 30 år siden observerede to forskere, at små mængder hvidløg og almindelig løg fremmede tarmenes rytmiske bevægelser samt øgede resorptionen af druesukker med 20 procent".

Indtil videre har man dog ikke ud fra et ernæringsfysiologisk synspunkt fæstnet nogen nævneværdig opmærksomhed ved de utallige organiske substanser, der forekommer i større eller mindre mængde i de forskellige grønsager, der benyttes som menneskeføde.

På professor Virtanens laboratorium er man begyndt at interessere sig specielt for disse substanser, efter at det der er lykkedes at isolere den ene nye substans efter den anden fra forskellige planter. Særlig betydningsfulde og interessante har de substanser været, som ad enzymatisk vej dannes ud fra deres modersubstanser (prekursorer). Og det er netop i denne henseende, at råkost, som indeholder de specifikke enzymer i aktiv form, afviger fra de kogte grønsager, i hvilke enzymerne ikke mere er aktive.

I de ubeskadigede plantevæv indeholdes fysiologisk inaktive prekursorer, af hvilke der siden gennem enzymatiske reaktioner dannes aktive stoffer, såsom aromastoffer, slimhinde- og kirtelpirrende stoffer, antibiotisk virkende stoffer osv. I de ubeskadigede planteceller er prekursorerne og de enzymer, der spalter dem, skilt fra hinanden, hvorfor enzymreaktionerne først kommer i stand, efter at plantecellerne er knust, f. eks. ved søndertygning i munden på et planteædende dyr. Der er ført bevis for, at omtalte prekursorer og deres modsvarende enzymer forekommer i forskellige celler.

Hvilken betydning disse i så lang tid mindre kendte aktive substanser har - set ud fra et ernæringsfysiologisk synspunkt - hører den fremtidige forskning til. Et nyt og omfattende, men særdeles interessant felt ligger hermed åbent for forskningen. Mange iagttagelser tyder allerede nu på, at adskillige af de nyopdagede substanser - særlig de ad enzymatisk vej dannede - er af stor betydning også som ernæringsfaktorer. Professor Virtanen fremholder, at det imidlertid er et faktum, at grønsager som menneskeføde er principielt forskellig i ukogt og kogt form.

Pharma Info Update 1963

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012