Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Madbakterier

Ny undersøgelse viser, at dødeligheden efter fødevarebårne infektioner som for eksempel salmonella er større, end man hidtil har troet.

Infektioner med fødevarebårne bakterier kræver flere menneskeliv, end man hidtil har antaget. Det fremgår af en ny undersøgelse af næsten 50.000 danskere, der i årene 1991-1999 er blevet smittet med bakterier af typen salmonella, campylobacter, yersinia og shigella.

Undersøgelsen gennemhuller samtidig myten om, at dødsfald næsten udelukkende forekommer blandt allerede svært syge mennesker.

"Vores undersøgelse har som den første af sin art belyst både den akutte og den forsinkede dødelighed, der optræder i kølvandet på infektioner som følge af bakterier i maden. Der er ingen tvivl om, at omfanget af disse infektioner har været støt stigende siden 1980, og at der reelt dør flere mennesker af infektionerne, end vi har troet før", siger afdelingschef, overlæge, dr.med. Peter Gerner-Smidt, Statens Serum Institut.

Forskerne bag undersøgelsen har analyseret, hvorledes det gik i alt 48.857 patienter, der alle var inficeret med en af de fire fødevarebårne bakterier. Selv når man tog højde for, at mange af patienterne fejlede andre sygdomme, var der en klar overdødelighed i gruppen.

Farligst var Salmonella Dublin, der har sit naturlige reservoir i kvæg. Ud af 127 patienter med denne infektion døde 36. Størst i antal var den samlede gruppe af salmonellainfektioner. Den omfattede 26.974 patienter, og heraf døde 812.

En af de mest omtalte salmonellatyper, S. Enteritidis, hvis typiske kilde er æg, krævede således 405 dødsfald blandt 13.967 patienter.

"Det, der komplicerer opgørelsen, er, at sygdommens varighed er meget forskellig, og at patienterne ofte dør længe efter selve infektionen. Vi har registreret, hvordan det gik de pågældende i op til to år efter den akutte infektion. Så den dødelighed, som tallene viser, omfatter såvel død efter akut infektion, efter følgevirkninger af den akutte infektion samt en "forsinket" dødelighed. Men vi ved ikke med sikkerhed, om de mest forsinkede dødsfald rent faktisk skyldes infektionen", siger Peter Gerner-Smidt.

Den typiske patient døjer i få dage med diarre, feber og mavesmerter og er derpå rask igen. Men for mange patienter trækker kvalerne længere ud.

Statens Serum Institut forventer, at antallet af salmonellainfektioner i år vil stige fra 2.600 til 3.000.

Health News 2002

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012