Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Danskerne er ellevilde med te

Danskernes trang til at nyde en kop god te eller kaffe bliver stadig større.

Mens salget af kulsyredrikke dykker, så stryger især te-salget helt til tops. Også den nedadgående kurve i kaffedrikkeriet er vendt.

En opgørelse fra Bryggeriforeningen over vort forbrug af drikkevarer viser, at danskernes forbrug af te aldrig har været større end sidste år, hvor hver dansker i gennemsnit hyggede sig med hele 56 liter. For fem år siden var tallet bare 30 liter. Helt præcist har danskerne fra år 2000 til 2001 hver drukket 13 liter mere te.

Også flere har fået lyst til kaffe. Trangen var sidste år så stor, at danskerne i gennemsnit hældte 183 liter sort kaffe ned, hvilket var en stigning på fire liter i forhold til året før.

Succesen med te skyldes især den store fokus på den grønne te og dens gavnlige virkning for helbredet, lyder vurderinger fra branchen. Den er nemlig sund.

- Der har været rigtig stor fokus på den grønne te det seneste år. Vi kan tydeligt mærke,at flere og flere kender den grønne type te, der jo også indeholder masser af vitaminer, som bedst optages gennem drikken - og smagen er jo pragtfuld. Stigningen skyldes med garanti den store fokus på den grønne te, siger Henning Ravn, der er indehaver af A.C. Perchs i København, der er en af Danmarks forholdsvis få butikker, hvor der udelukkende sælges te.

Den grønne te dyrkes i nogle kredse, som var det en drik i samme kaliber som årgangswhisky. Flere peger på smagen, duften, enkelheden, roen og fordybelsen som noget af det, der gør den ældgamle drik til noget helt særligt og næsten guddommeligt. Priserne findes også i alle luftlag. Hos A.C Perchs koster en bestemt fin slags grøn te således 100 kroner for bare et hundrede gram.

Vigtig forbrugeroplysning!
Man skal være se sig for, når man køber grøn te. Den grønne tes store popularitet har betydet, at man kan komme til at betale 100 kroner for 100 gram te, dvs. 1 krone pr. gram! Der er penge at spare ved at købe grøn te hos matas og i helsekostforretninger. Her koster f.eks. økologisk Grøn Gunpowder the 100 gram 38,50 kr., økologisk Grøn Sencha-the 100 gram 38,50 kr. og økologisk Grøn the med pebermynte 38,50 kr. (leverandør: Natur-Drogeriet A/S – 8362 Hørning)

Health News 2002

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012