Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hvor meget frugt og grønt skal vi spise?

Vigtigt at spise frugt og grønt, men forskerne ved ikke hvor meget.

Man er ikke sikker på, om rådet om at spise seks stykker frugt og grønt om dagen for at undgå sygdomme holder. Der er uenighed blandt forskere om, hvor meget frugt og grønt det er nødvendigt at spise, for det har en forebyggende virkning. En arbejdsgruppe under Fødevaredirektoratet er derfor blevet sat til at undersøge, om der er belæg for dette kostråd. Den skal gennemlæse de videnskabelige arbejder om frugt og grønts sundhedsfremmende egenskaber, der er udarbejdet siden "seks om dagen"-budskabet blev lanceret i 1998.

Der gives forskellige råd i forskellige dele af verden om, hvor meget frugt og grønt der er nødvendigt. I USA taler man om "five a day" svarende til 500-1.000 gram om dagen, mens Australien har budskabet "seven a day", siger cand. brom. Morten Strunge Meyer fra Kræftens Bekæmpelse. Arbejdsgruppen skal fastsætte, hvor meget man vil anbefale danskerne at spise. Budskabet "seks om dagen" er trængt ind hos de fleste danskere, men de har ikke nødvendigvis ændret deres kostvaner.

Det er anerkendt viden, at frugt og grønt er forbyggende mod sygdomme, men der er forskel på indholdet af sundhedsfremmende stoffer i det grønne. "Variationer på mere end 300 procent som følge af sort, modningsgrad samt klima og gødningsforhold er ikke ualmindeligt", siger læge Lars Ovesen, leder af Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling. Han mener, at der er andre stoffer end vitaminer og mineraler, som er sundhedsfremmende i frugt og grønt, og det er blandt andet antioxidanter. Forskningen ved endnu ikke, hvilken slags frugt og grønt vi skal vælge for at leve sundt.

Health News 2002