Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sennepsfrø (Mostados frø) - et populært middel i folkemedicinen

Det lille, gule sennepsfrø gemmer på mange af naturens skjulte kræfter og må betragtes som et gammelkendt og sikkert husmiddel, der desværre er gået næsten helt i glemmebogen.

Tidligere anbefalede mange læger, der havde afprøvet sennepsfrø på sig selv, sennep som et sikkert, ja så godt som ufejlbarligt middel mod mange sygdomme, der havde deres udspring i fordøjelsesorganerne. Hertil hører:

  • ansigtssmerter 
  • appetitløshed 
  • astma 
  • blodstigning til hovedet 
  • epilepsi 
  • forstoppelse 
  • gigt 
  • halsbrynde 
  • hoftesmerter 
  • hoste 
  • hovedpine 
  • hudsygdomme 
  • hæshed 
  • indvoldsorm 
  • irritation i mave, lever og tarmkanal 
  • koliksmerter 
  • leverlidelser 
  • mavekrampe 
  • miltsyge 
  • nervelidelser 
  • nyresygdomme 
  • reumatisme 
  • rosen 
  • skarlagensfeber 
  • skørbug 
  • sten- og urinbesvær 
  • svækkelse, almen 
  • synssvækkelse 
  • tarmluft 
  • vandladningsbesvær

Desuden berømmedes sennepsfrø for deres gunstige virkning på svagelige personer, på folk som fører et fysisk inaktivt liv eller havde levet i koloniernes varme klima. Til kvinder anbefaledes de fremfor alt under og efter svangerskab.

Sennepsfrø styrker generelt organismen, idet de forbedrer tilstanden i mave, lever og tarmkanalen, og derved styrker de legemets modstandskraft over for de nævnte lidelser. De virker altså som et forebyggende middel, blandt andet også på svindsot og kvindelidelser i livets tidlige og senere perioder, fordi frøene forbedrer blodet og indvirker på hele organismen og nervesystemet.

En tysk læge, dr. Sander, fortæller om en englænder ved navn Turner, der havde prøvet gule sennepsfrø på sig selv. Det gunstige resultat fik en af hans bekendte, dr. Cooke i Sheltenham, til at gøre tilsvarende forsøg. Dr. Cooke konstaterede til sin forbløffelse, at en sygdom, som andre læger ikke havde kunnet helbrede, blev overvundet. Det fik ham til at introducere de gule sennepsfrø i sin lægelige praksis. Han opnåede bemærkelsesværdige resultater og roste de gule sennepsfrø i høje toner som en af de skønneste gaver, himlen havde sendt den lidende menneskehed.

Senere drog dr. Cooke på en lang rejse gennem England, Frankrig, Tyskland og Italien for at udbrede kendskabet til midlet.

Han bekostede trykning af blade, der fortalte om sennepsfrø, og uddelte dem gratis, og da han vendte tilbage til sit fædreland, havde han sat en stor del af sin betydelige formue til i sine bestræbelser på at hjælpe syge og lidende mennesker. I 1825 offentliggjorde han et værk om virkningerne af sennepsfrø, og det opnåede at udkomme i seks store oplag.

I 1827 helbredte en anden læge, dr. Didiet i Paris, sig selv med sennepsfrø for en sygdom i fordøjelsesorganerne, der havde plaget ham gennem syv år, og som den tids mest berømte læger havde givet op overfor. Af taknemmeligbed lod han dr. Cookes værk oversætte til fem forskellige sprog, og det blev solgt i over 50.000 eksemplarer.

I 1829 berettede tre velhavende personer, der havde opnået strålende resultater med sennepsfrø, om deres erfaringer i deres eget tidsskrift. De kunne opregne et stort antal hårdnakkede lidelser, som var blevet helbredt med dette enkle middel.

Der anbefales følgende anvendelse:
Almindeligvis tager man frøene 3 gange daglig, idet man sluger 1 teskefuld hele sennepsfrø (ikke sønderdelte eller pulveriserede) sammen med en eller anden væske før frokosten, en anden teskefuld før middagsmaden, og en tredje teskefuld før aftensmaden, eller før man går i seng.

Referencer:
Pharm. Zh 106 (1967), Nr. 1.
Hörhammer, L. e al., Chem. Ber. 100 (1967), 2301-2305, Pharm. Zh. 106 (1967), Nr. 12.
Vaughan, J.G. & J.S. Hemingway, Economic Botany 13 (1959), Nr. 3.
Seel, Pharmazie 7 (1952), 853.
Crasselt, Arch. Pharm Ber. dtsch. pharmaz. Ges. 283/53 (1950), 275.
Simon, K., D.A.Z. 111 (1971), Nr. 1.
Orzechowski, G., Pharmazie in uns. Zeit 1 (1972), Nr. 2.
Hager, Band 3, 4996 (1972).
R. Hänsel & H. Haas, Therapie mit Phytopharmaka. Springer Verlag, Berlin etc. 1984.
G. Gassner, Mikroskopische Untersuchung pflanzlicher Lebensmittel, 4. opl., Gustav Fischer Verlag, Stuttgart 1973.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012