Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Tilsætningsstoffer nedbryder knogler og tænder

art-slikSundhedskost i Århus tør modgå kemikalie-lobbyen og oplyse om tilsætningsstoffernes stigende ødelæggelse af folkesundheden

Tilsætningsstoffer i maden udgør en stigende fare for folkesundheden.

Fra gummibjørne til mælkesnitter: overalt sørger tilsætningsstoffer for farve, smag og holdbarhed. Indtil nu er de blevet betragtet som uskadelige. Forkert! For børnene indtager dem i foruroligende mængder, og konsekvenserne er dramatiske!

Tandlægerne konstaterer, at børn får stadig hyppigere "erosionsskader" på tandemaljen. Årsagen er ifølge en undersøgelse fra universitetet i den engelske by Bristol et tilsætningsstof, nemlig citronsyre eller E 330.

At citronsyre virker ætsende er egentlig velkendt. Den sælges i koncentreret form som en "universel kalkopløser", som WC-rens og som et middel mod kalkrande i akvarier.

Desværre har børn ikke mange chancer for at undgå stoffet, for det kommer i berøring med det mange gange i dagens løb  fortyndet i læskedrikke som Fanta, Lipton Ice Tea og Red Bull.

"Børn, der indtager sådanne drikke mere end fire gange daglig, har en øget risiko for at udvikle erosion", siger den schweiziske tandlæge, professor Adrian Lussi.

Dyreforsøg bekræfter det. Og det hjælper ikke at børste tænderne, for ved børstningen arbejdes syren yderligere ned i emaljen.

Næsten al slags industrielt fremstillet marmelade indeholder det aggressive tilsætningsstof. Det samme gør færdigretter som supper, buddinger og frugtgrød og selv babymad til de helt små.

Citonsyre betragtes som uskadelig, fordi den forekommer naturligt i citroner, og kan bruges frit. Men fødevareindustrien har længe brugt stoffet i unaturlige mængder. Det bruges til at give en frisk smagsoplevelse og har også konserverende egenskaber.

For det meste er citronsyren i selskab med mange andre kemikalier, herunder farvestoffer, konserveringsmidler, aromastoffer, emulgeringsmidler, fortykningsmidler eller stabilisatorer. Ernæringseksperter og sundhedspolitikere har hidtil beroliget med, at hvis børnene får en afbalanceret kost, så er der ikke noget at være bange for. Men det er påvist, at mange børn slet ikke får nogen afbalanceret kost, men sluger alt for mange kemikalier.

Nu foreligger der nemlig for første gang en beretning fra EU-kommissionen om europæernes forbrug af tilsætningsstoffer i levnedsmidler. Oplysningerne kommer fra Danmark, Frankrig, Italien, Holland, Spanien og Storbritannien  og de er dramatiske. For ifølge undersøgelsen overskrides for mange tilsætningsstoffers vedkommende den såkaldte ADI-værdi (Acceptable Daily Intake) markant  frem for alt hos børn under tre år eller 15 kilo. De sluger 12 gange mere end den acceptable mængde.

Da mange tilsætningsstoffer kan udløse livstruende allergiske choks, har myndighederne i Tyskland slået alarm: "Indtagelsen af færdigretter udgør en ikke-kalkulérbar risiko" (Bundesgesundheitsblatt, Sonderausgabe 2001).

Selv industrien indrømmer, at kunstige aromastoffer kan føre til overvægt. Verden over er der stadig flere børn, der dør af "alderdomsdiabetes", hvad den australske diabetes-specialist tilskriver "cola-koloniseringen af verden". Kunstige farvestoffer og smagsforstærkere kan føre til adfærdsforstyrrelser, hyperaktivitet og migræne. På børne- og poli-klinikken ved Münchens Tekniske Universitet helbreder man med stor succes de små patienter i løbet af nogle få uger.

Fosforsyrer, f.eks. i coladrikke, regnes for calciumrøvere og kan således også angribe knoglerne. Harvard Medical School i USA har i flere år opfordret politikerne til at gribe ind over for syreforbruget. En undersøgelse af 460 amerikanske skolepiger viste, at teenagers, der drak cola, havde knoglebrud fem gange hyppigere end dem, der drak mineralvand.

Ifølge EU-forskere overstiger forbruget af tarmskadelige tilsætningsstoffer forbruget af fosforsyrer. Her er det især emulgerings- og fortykningsmidler, der er problemet.

Hvis man i en matas-forretning køber natriumsulfit, også kendt som E 223, kan man læse en advarsel om, at det er sundhedsskadeligt at indtage varen. Men netop dette middel er det lovligt at bruge i levnedsmidler, så længe den indtagne mængde ikke overskrider 0,7 milligram pr. kilo kropsvægt.

Ifølge EU-undersøgelsen varierer sulfit-forbruget fra 20 til 266 procent, hos småbørn fra 83 til 1227 procent, altså 12 gange mere end det acceptable. Sulfitter begunstiger en aggressiv bakterie, kaldt Desulfovibrio. Den er frygtet af olieselskaber, fordi den tærer olierør. Forskere fra "tarm-gruppen ved Addenbrook s Hospital i det engelske Cambridge opdagede også mikroberne i den menneskelige tarmkanal  hos op til 70% af forsøgspersonerne.

"Det er en potentiel bombe", siger John Cummings, en af forskerne. For når der opstår betændelse i tarmen, kan sygdomskim, skadelige stoffer og allergener uhindret trænge ind i kroppen. Og sulfitterne, som bakterierne lever af, er vidt udbredte: E 220 til E 227 er tilladt i 61 levendsmiddelgrupper, fra marmelade og slik til vin, tørrede frugter og burgerkød. Ifølge ADI-værdierne må et barn på 40 kilo indtage 28 milligram. Men spiser man en enkelt 125 grams burger, og den indeholder den maksimalt tilladte sulfitmængde på 56,25 milligram, er man allerede oppe på det dobbelte.

Offentligheden har endnu ikke taget notits af den alarmerende kommissionsberetning. Industrien forbereder øget lobby-aktivitet. Madsminkebladet "International Food Ingredients" advarer om, at hovedrisikoen er "lovgivningsmæssige begrænsninger af de enkelte tilsætningsstoffer". Branchen frygter forbrugernes "E-nummer-fobi" og skriver i stigende omfang de uforståelige kemiske betegnelser på emballagen i stedet for E-numrene.

De sundhedsmæssige risici føler producenterne ikke sorterer under dem. Imidlertid bærer de i henhold til EU s forskrifter det primære ansvar for produktsikkerheden. Alligevel henviser producenterne gerne til myndighederne, når det drejer sig om forureningen med tilsætningsstoffer,. F.eks. fraskriver Coca-Cola sig ethvert ansvar: "Fosforsyre (E 338) er tilladt i hele Europa. Dermed er der givet en myndighedsmæssig garanti for tilsætningsstoffets uskadelighed".

Men myndighederne vil ikke give nogen garanti. "En nul-risiko findes ikke", siger Martin Brügger, ekspert i tilsætningsstoffer fra sundhedsministeriet i Schweiz. Han nægter at lade sig bruge som garant af producenterne. "Man kan ikke give staten hele ansvaret. Sundhedsbeskyttelse begynder hos den enkelte".

www.sundhedskost.dk

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012