Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge Kirstine Nolfi: berømte lægers syn på kræft og dens behandling

En verdensberømt kirurg udtaler sig om kræft. Nærmere herom og en række udtalelser af fremragende kræftforskere og læger verden over findes i bogen: »Kan Kræft hindres - Kan Kræft helbredes« ved Eivind Eckbo. Cammermeyr boghandel, Oslo.

Sir W. Arbuihnot Lane.
C.B.; M.B.B.S.; P.R.C.S.

Læge ved Guy's hospital og hospital for syge børn og det franske hospital i London - præsident for den nye helseforskning i England. Forfatter af en række videnskabelige arbejder. Adlet for sine fortjenester som kirurg.

Kræften er et Damokles sværd, som hænger truende over det civiliserede menneske, og den tiltager med kæmpeskridt. Jeg skal ikke dø af kræft, jeg tager mine forholdsregler for at forebygge det.

Hvad jeg gør, kan enhver gøre.

Det som jeg gør, skulle enhver gøre, hvis han vil undgå den risiko at dø af en sygdom mere forfærdelig end tuberkulose, syfilis, og en behandling af andre afskyelige sygdomme, samlet i ét.

Civilisationen har lavet kræften.

Hvad den har lavet, kan den også tilintetgøre. Vi kan blive ligeså fri for kræft som de uciviliserede naturfolk, for hvem denne sygdom er næsten, om ikke helt, ukendt. Naturfolkene får bare kræft, når de kommer under indflydelse af civilisationen og mishandler deres legemer, ligesom vi mishandler vore. Der er nu kastet stærkt lys over kræftproblemet. Vi ved, hvad der forårsager den. Det er ikke den bacille, som videnskabsmænd så længe har søgt, men ikke fundet. Årsagen er gifte, som dannes i vore legemer af den føde, vi spiser. Jeg taler her selvsagt i al almindelighed. Nogle få kræfttilfælde er forårsaget ved ydre skade, ved stød, men det er et spørgsmål om stødene nogen sinde ville have forårsaget kræft, hvis ikke giftene først havde gjort deres arbejde i vævene.

Hvad er årsagen til at giftene hober sig op i legemet? Dårlig.rengøring. Intet andet.

Legemet var aldrig bestemt til at være et vandrende gemmested for let fordærvelige stoffer, hvis affaldsprodukter det skulle bære 24 timer ad gangen.

Vi har aldrig været skabt til at tåle denne behandling, og vi tåler den heller ikke.

Vi udklækker kræft og et stort antal andre sygdomme, som alle har den samme oprindelse. Der er bare én grund til sygdom og denne grund er gift.

Vi spiser 3 gange om dagen, og sommetider oftere. Vore legemer skulle tømmes ligeså ofte, som vi spiser. Man behøver ikke at foreholde dette for dyrene. Naturfolkene behøver man heller ikke at fortælle det til.

Vi trænger til at få det fortalt.

Vi spiser ofte og tømmer os sjældent og gift produceres i legemet ved forrådnelse.

Giftene går over i blodomløbet. Hver del af legemet nås.

Hver eneste del af legemet lider.

Legemet kæmper imod og dør under hårdnakket modstand: men det dør.

Det dør ikke samme dag giften opstår. Det fører en tabende kamp i årevis, men ved given lejlighed kommer sammenbruddet.

Det er over evne at regne op, hvad civiliserede mennesker gør mod sig selv, det er nok, at konstatere det faktum, at de ikke ved, hvad de gør.

Vi tager sygdommene som noget selvfølgeligt. Vi forudsætter, at det er menneskets uundgåelige lod. Intet kan være sandheden fjernere. Menneskets natur er at dø som et timeglas rinder ud. Døden skal komme fredeligt i høj alder og almindeligvis under søvn. Sygdomme af enhver slags er et sikker bevis på, at legemet er blevet mishandlet.

Vore skrøbeligheder er en anklage mod os selv. De fleste af vore plager skaber vi selv.

Enhver kan sørge for, at det hus, hvor hans celler lever, har ordentlig kloakafløb. Enhver som ikke sørger for det, inviterer selv al den død og ødelæggelse, som kommer over ham, fordi dårlig renholdelse af det menneskelige legeme er årsag til kræft og de fleste andre lidelser, som angriber menneskeheden. Afskaf årsagen og vi skal dermed gøre det forbi med de fleste sygdomme.

Hvorfor rengør legemet ikke sig selv tilstrækkeligt?

Legemet blev skabt fuldkomment. Grunden ligger hos os selv.

Vi har forandret vor levemåde. Vi kalder denne forandring for civilisation.

I lange tider var vi aktive. Vi beskæftigede os med alt muligt, undtagen måske akkurat med at sidde ved kontorpulte, køre i biler og spise hvidt brød og anden skadelig kost. Aktiviteten og kosten skaffede dengang legemet god udrensning. Vi kommer vel aldrig til at begynde fra grunden i vor kamp mod kræft og spise den kost, som nogle af de sunde folk i Asien spiser; men vi bør i hvert fald have kendskab til det. Denne kost begynder med brød af groft mel (fuldkorn) malet mellem to stene ved håndkraft. Til dette brød spises rå grøntsager. Asiaten får sine vitaminer, som er så uundværlige for liv og sundhed i den bedste tilstand. Vi ødelægger vore vitaminer med varme.

Vi tror, vi trænger til kød. En asiat kan marchere hele dagen på plantekost og kæmpe om aftenen. Vi skulle aldrig spise nogen kost, som under opløsning (forrådnelse) bar en stærk

frastødende lugt. Kræft er en (indre) urenlighedssygdom. Den er det sidste stadium i en række af lidelser, forårsaget af dårlig rengøring af systemet.

Jeg er sikker på, at kræft aldrig angriber et friskt organ. Vævene må først blive svækkede med gift, før de giver op for denne eller nogen anden sygdom. Der er så mange beviser for at naturfolkene hverken har kræft eller nogen anden af de civilisationssygdomme, og at deres ernæring er grunden til deres uimodtagelighed, at man kunne fylde en bog om det.

I sin søgen efter årsagen til og helbredelsen af kræft har verden været på et galt spor. Kræft kan forebygges i lighed med andre sygdomme, som har samme årsag. På denne påstand er jeg villig til at sætte hele den anseelse ind, jeg måtte have.

Ingen behøver at få kræft, som er villig til at tage bryderiet med at undgå den. Og han vil føle sig bedre og nyde livet mere i den tid, han tager dette bryderi. Desuden vil han leve længe.

Flere fremragende kræftforskere udtaler sig.
Den norske forsker dr. med. Arthur Callet skriver:
»Det er degenerationssygdommene, der fylder vore hospitaler. En engelsk forsker, den berømte sir Arbuthnot Lane, kalder dem civilisationssygdomme. De rammer i første række fordøjelsen og stofskiftet samt hjerte og blodkar. Jeg skal bare nævne engelsk syge, børnekramper, blodfattigdom, tandcaries, tarmtræghed, mavetarmkatarrer, sår i mavesæk og tolvfingertarm, blindtarmsbetændelse, gigt, reumatisme, sukkersyge og sidst, men ikke mindst kræft.«

Talrige læger, som har praktiseret blandt primitive naturfolk, uberørte af den europæiske civilisation og dens produkter, meddeler, at de nævnte sygdomme hos disse spiller liden eller ingen rolle, medens disse folkeslag, hvis de kommer i nær forbindelse med de civiliserede lande, angribes ligeså meget af civilisationssygdomme som de hvide folkeslag.

Alle disse degenerationssygdomme må ses på baggrund af civiliseret levevis og civiliseret kost.

Et stærkt indtryk af kræftens hærgninger på vor jord giver

følgende statistiske data fra Bircher-Benner: Tallene tyder på, at over 100 millioner af de i dag levende mennesker vil dø af kræft, at i Schweiz som i Danmark dør hvert femte menneske over 45 år af kræft, at i USA. dør årligt langt mere end 10.000 kvinder af brystkræft, i Prøjsen 2.000. På jorden dør årlig 2½ million mennesker af kræft.

Den fremragende kræftforsker dr. Robert Bell, vicepræsident i et internationalt kræftforskningsselskab, udtaler, at »kræft er en sygdom, der er særdeles let at forebygge«, og han hævder, at den hurtigt vil forsvinde, om folk blot ville lægge deres levevis om, sådan at blodet blev holdt i helt sund tilstand.

Den danske læge, dr. H. W. Anderschou, der blev praktiserende læge i London, udgav i 1924 en bog om kræft, dens årsag, forebyggelse og helbredelse, hvori han blandt andet skriver:

»Jeg kunne ikke bygge mit hjem i ortodoksiens domæne, under den antikke autoritets knyttede næve. Da vi skiltes, blev jeg kaldt en »outsider«, for jeg var begyndt at læse og læser stadig, i den bog, som andre ikke kendte eller ikke så, eller hvis de så den, forstod de ikke dens sprog, en bog med den største viden og den højeste visdom. med universets indhold af skønhed og kosmisk sandhed. - Naturens gyldne bog.

De ortodokse metoder giver ikke og vil aldrig give kræftofrene en eneste stråle af håb, fordi metoderne ikke er i overensstemmelse med naturen.

Kræft vil kunne forebygges, vil lindres og helbredes, hvis man blot følger naturens love.

Det er, som om fjernelse af svulsten berøver kræftgiftene deres afløb med det resultat, at nye kanaler og nye depoter for kræftgiftene må findes så hurtigt som muligt.

Hvad der her er sagt med hensyn til operativ behandling af kræft, gælder også den destruktive røntgen og radiumbehandling.

Problemet radikal og permanent helbredelse af kræft er fremdeles uløst. Ved kræft, mere end ved nogen anden sygdom, må det være hovedformålet at bygge op, med alle til rådighed stående midler at støtte naturen i dens genopbygningsarbejde.«

En række ansete forskere stiller den fejlagtige kost i første række som kræftfremkaldende faktor: Mayo, McDonagh, Robelt Bell, Ellis Barker, Kellog, Bircher-Benner, M. Hindhede, McCarrison, Arbuthnot Lane, Erwin Liek m. fl.

Den fremtrædende rostockerfysiolog prof. W. Kollath indprenter nødvendigheden af »at gøre alt for at bevare fødens naturlige beskaffenhed«. Om kartofler skriver professoren således: »Kartofler tilberedes (dampkoges eller ovnbages) og spises med skrællen. Allerbedst spises kartoflerne rå. Har man ført vænnet sig til det, vil man finde smagen af kogte kartofler flov. Særlig i disse tider og i distrikter med knaphed på grøntsager og frugt har den rå kartoffel en stor mission.

En kost bestående af frugt, rødder og grøntsager tilfredsstiller behovet for kalorier, vitaminer, mineraler og det levende princip.«

Man ser heraf, at det først og fremmest må blive en ændring af kosten i retning af »levende føde«, der må til for at undgå civilisationssygdomme og da især kræft.

Fra bogen "Levende føde - råkostens betydning for sundheden" (1955).

Health News   2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012