Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Undgå kræft - spis grønsager hver dag!

En japansk cancerundersøgelse omfattende mere end 100.000 mennesker strakte sig over 16 år - fra 1965 til 1981 - og viste, at man ved at spise grønsager hver dag kan nedsætte kræftrisikoen betydeligt.

Man skønner, at en tredjedel af alle cancertilfælde skyldes vores kost. Tallene er muligvis større i Japan, der har den højeste mavekræfthyppighed i verden.

Deltagerne i undersøgelsen, der er den største af sin art, blev inddelt i 16 grupper alt efter deres forbrug af tobak, alkohol, kød og grønsager. Ved undersøgelsens slutning var 30.000 døde i mellemtiden, deraf 8.000 af kræft. Dødstallene varierer meget inden for grupperne: De værste tal var for dem, der ryger, drikker alkohol og spiser kød, men ikke får grønsager hver dag. Mens undersøgelsen stod på, var cancerdødelighedsraten 808 ud af 100.000. Den sikreste gruppe med kun 324 døde ud af 100.000 omfattede dem, der ikke røg, drak alkohol eller spiste kød, men fik grønsager hver dag. Det var vel nok, hvad man havde ventet efter de senere års undersøgelser om farerne ved at ryge og drikke.

Meget mere interessante var resultaterne fra den gruppe, hvis medlemmer delte samme livsvaner som risikogruppen: røg, drak og spiste kød, men fik grønsager hver dag. Blandt disse var dødshyppigheden af kræft 542 ud af 100.000, to tredjedele af højrisiko-gruppen.

Manglen på daglige grønsager i kosten synes at øge risikoen for en lang række kræftformer. Højrisiko-gruppen talte de højeste dødstilfælde af kræft i mund, strube, spiserør, mave, lunge og blære samt maligne melanomer. I mange tilfælde var dødsraterne mere end dobbelt så høje som i nogle af de andre grupper. Mavekræft dræbte 284 ud af 100.000 i højrisiko-gruppen.

Undersøgelsens leder, dr. Takeshi Hirayama fra det nationale cancerforskningsinstitut i Tokyo, konkluderer, at selv storrygere kan nedsætte deres risiko for at få kræft ved at spise flere grønsager. Han mener, at beta-caroten (forstadiet til vitamin A), vitamin C og fibre muligvis er de aktive indholdsstoffer i grønsagerne, der nedsætter kræftrisikoen.

PS.: Mange moderne mennesker, både unge og gamle, har svært ved at få frugt og grønt nok.

Kilde: New Scientist 15.11.84

Health News 2002

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012