Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Oh' hellige videnskab eller - enfold?

Af læge Claus Hancke

Claus Hancke er speciallæge i Almen Medicin. Medlem af American Preventive Medical Association og American College for Advancement in Medicine. Siden 1989 har han haft almen praksis i Lyngby.

I de sidste syv år har jeg haft det privilegium at kunne hjælpe hundredvis af syge mennesker med åreforkalkning til en bedre livskvalitet; - men pudsigt nok med en behandling, som den ortodokse medicin finder udokumenteret.

I samtlige syv år har ortodokse lægegrupper igen og igen frarådet deres patienter denne behandling med de visen begrundelse: "Behandlingen er ikke undersøgt dobbelblindt med cross-over af to randomiserede grupper og offentliggjort i et anerkendt, internationalt, videnskabeligt tidsskrift" -Amen.

Det har altid undret mig, at selvstændigt tænkende mennesker med en videnskabelig baggrund absolut skal se en videnskabelig artikel offentliggjort i et "anerkendt internationalt, videnskabeligt tidsskrift" for at kunne fæste lid til den.

Er de altid nødt til at læne sig op ad en redaktør og et peer-review-team, for at have en personlig(?) mening om, hvorvidt artiklen er valid ?

Er de ikke selv i stand til at læse en videnskabelig artikel ?

Redaktøren har jo ikke flere oplysninger end dem, der fremgår af artiklen.

Hvad nu, hvis forfatteren har ønsket at offentliggøre sin artikel i et mere ukendt tidsskrift, som han tilfældigvis synes om ?

Bliver en god undersøgelse til dårlig videnskab, fordi den er blevet trykt i et "ukendt" tidsskrift?

"Mange læger befinder sig på en stige op ad en væg - en karrierestige. For hvert trin man kommer højere op, ser man mindre og mindre af væggen. Synsfeltet indskrænkes langsomt og umærkeligt.

Det værste tidspunkt må være, når man endelig kommer til stigens øverste trin, vender sig om, - og opdager at man har sat stigen op ad den forkerte væg".

Selv om den derfor ikke optages i de store bibliografier som Index Medicus og Medline, så kan det vel ikke være rigtigt, at dette skal være bestemmende for anerkendelsen af kvaliteten i en videnskabelig produktion.

Den professionelle læser med en neutral, akademisk nysgerrighed vil vide at læse og bedømme en artikel, ligegyldigt hvor den er publiceret.

Der er en guldgrube af glimrende artikler i den righoldige litteratur af "ikke anerkendte" lægevidenskabelige tidsskrifter. Og modsat kan man desværre finde en hob ubrugeligt makværk samlet i de "anerkendte". - Ja der er såmænd også eksempler på aktiv manipulation og fordrejning, som har været nødvendig for at få det ønskede resultat af sin "videnskab".

Nej, et anerkendt tidsskrift er på ingen måde en garanti for en videnskabelig artikels kvalitet.

Jeg husker engang i 1982-83, hvor jeg medvirkede i en "dobbelt-blind, kontrolleret" undersøgelse af et lægemiddel. Jeg skulle i min sygesikrings-praksis finde patienter, som opfyldte visse kriterier for at blive godkendt til at medvirke i undersøgelsen, som skulle vare et års tid. Derefter blev koden brudt, så man kunne se, hvem der havde fået hvad.

Efter at dette var sket, fik jeg et brev, hvori forsøgsledelsen meddelte, at nogle af mine patienter forresten alligevel ikke opfyldte undersøgelsens inklusionskriterier. Det er jo lidt sent at sige, når det er konstateret, at medicinen ikke virker!

Jeg måtte true med at gå til offentligheden, hvis de pågældende patienter ikke blev regnet med i undersøgelsen.

Ovenstående eksempel belyser med al tydelighed vigtigheden af fuldstændig neutralitet i forberedelse, udførelse, opgørelse, kontrol og beskrivelse af et videnskabeligt studie.

Enhver kan vride en undersøgelsesstatistik for et p<0,05, og gøre det til noget sensationelt. Men den neutrale forsker ville blot aldrig drømme om at gøre det.

Det dobbeltblinde princip er grundlæggende et godt princip, når der er tvivl om effekten af en behandling.

Men det er ingen garanti imod fejl. Forsætlige eller ej.

De opnåede resultater må derfor heller ikke overfortolkes, men bør altid ses i en større sammenhæng og sammenlignes med andre tilsvarende undersøgelser.

Men hvad gør man så som lægmand, når man for syttende gang den dag hører i medierne, at "en ny undersøgelse har vist… " ?

1) Først og fremmest må man spidse ører og høre, hvem der har lavet undersøgelsen, og hvem der har betalt for den. Husk: Interesser lyver aldrig! Er det BUPL, der har lavet en undersøgelse af arbejdsbelastningen i børnehaver, eller er det Ernæringsrådet, der har lavet en undersøgelse af mælkeprodukters fortræffelighed? Det må man først gøre sig klart. Hvis der er interesser på spil, er undersøgelsen altid farvet af disse. Det er der ikke noget odiøst eller unaturligt i, men blot noget, man skal være opmærksom på, og noget forskere skal tage højde for, længe inden undersøgelsen sættes i værk.

2) Dernæst må man prøve at se, om indholdet kan retfærdiggøre konklusionen. Meget ofte ser man en svulstig konklusion på et yderst tyndt grundlag. Ofte støttet af et direkte misbrug af videnskabsteoretiske grundregler og statistik. Forfatteren er den, der bedst kender sit studie og dets svagheder, og han er oftest klog nok til at være mere forsigtig i sin konklusion end de refererende journalister og "eksperter".

Derfor: Læs altid forfatterens egen mening om sit resultat! Hans forbehold er ofte særdeles relevante.

3) Derimod finder jeg det inderligt ligegyldigt, hvilket tidsskrift studiet er publiceret i. Hvis en undersøge1se er lidt tynd i substansen, så giver det altid lidt mere vægt i referatet, når man siger, at den er offentliggjort i "det anerkendte tidsskrift...." En god undersøgelse kan derimod godt stå alene uden at skulle støtte sig til bladets renommé.

Desværre har der de seneste årtier været en tendens i kritikløst knæfald for de randomiserede undersøgelse, som efterhånden fuldstændigt har erstattet almindelig sund fornuft.

Meget af den standard-terapi, lægevidenskaben anvender i dag er fuldstændig udokumenteret, og hviler hovedsagelig på empiri eller klinisk erfaring, som er en del af det, vi kalder lægekunst.

Den bygger på almindelig sund fornuft, som f.eks. når den erfarne terapeut ser bedring i tilstanden hos patienter, der lider af en kronisk, fremadskridende, dødelig sygdom.

Det er ikke så tit, man ser "spontan" bedring i en

sådan lidelse, men når man pludselig oplever det gentagne gange ved brug af den samme behandling, så er det tilladt at bruge almindelig sund fornuft til at kæde de to iagttagelser sammen.

Hvis man ikke er i stand til det, men skal have selv de mest indlysende erfaringer bekræftet med dobbeltblind randomiserede undersøgelser, så har den indre teknokrat taget overhånd.

"Kunsten at læge" vil lide ubodelig skade, hvis terapeutens synsfelt indskrænkes.

Mange læger befinder sig på en stige op ad en væg - en karrierestige. For hvert trin, man kommer højere op, ser man mindre og mindre af væggen. Synsfeltet indskrænkes langsomt og umærkeligt.

Det værste tidspunkt må være, når man endelig kommer til stigens øverste trin, vender sig om, og opdager, at man har stillet stigen op ad den forkerte væg.

Lad os håbe, at mange flere i det ortodokse sundhedsvæsen vil få overblik nok til at lytte til den sunde fornuft. Måske vi en dag kan justere vort videnskabelige paradigma, så vi i enhver situation bruger den bedste teknologi og videnskabsteori, men tolker den med vor sunde fornuft og det ene mål for øje, at den skal være til gavn for vore patienter - og ikke til at slå hinanden i hovedet med.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012