Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Græsk kost slår Glasgow-kost

art-graeskfamDet kan sagtens skyldes uvidenhed, at målet med de 5 portioner frugt og grønt om dagen ikke blev nået, men ifølge en ny undersøgelse blandt græske unge, der studerer i Glasgow, kan dyre frugter og grønsager af dårlig kvalitet også sagtens være medvirkende årsag - i hvert fald i Skotland1.

Mens de boede i Grækenland, havde de 80 studerende spist en kost lige efter bogen - med masser af frugt og grønsager, fisk og olivenolie. Men efter seks måneder i Glasgow havde de skåret andelen af frugt og grønsager ned med 1/3 til fordel for velsmagende snacks og sukkerholdige drikkevarer. En af forfatterne til undersøgelsesrapporten, Jane Scott, University of Glasgow, mener, at blandt andet fødevarernes dårlige kvalitet spiller en rolle. "Dernede (i Grækenland) er tomaterne røde og smager af noget", siger hun. "Her er det at spise en tomat som at række tungen ud af vinduet".

Nigel Lambert fra Institute of Food Research i Norwich tilføjer, at den store klimakontrast mellem de to lande også er en faktor, og at det i det koldere og mere våde Skotland "er lidt for ambitiøst at gå efter 5 portioner frugt og grønt, når man ikke på noget tidspunkt har spist så meget".

Men spørgsmålet er, om man kan bruge Skotland - som ligger øverst på listen over antal hjertesygdomme i Vesteuropa - som et spejl for, hvordan det ser ud i Storbritannien som helhed? Eller er vi begyndt at tage imod de gode råd og dermed få lidt sundhed fra middelhavskosten?

Er der sket noget de seneste 25 år?
Ikke så forfærdeligt meget. Forbruget af grønsager har holdt sig nogenlunde på samme niveau - dog med et lille fald i 2000 sammenlignet med 1999 - ifølge National Food Survey 2000, som er offentliggjort af Department of the Environment, Food and Rural Affairs (DEFRA).

Og to nyligt offentliggjorte rapporter har påpeget en tendens, der går væk fra 3 daglige hovedmåltider og henimod flere mellemmåltider eller snacks. Det er ikke i sig selv usundt, men disse snacks ofte er chips, kiks eller slik - og det er usundt. Som Wendy Doyle fra British Dietetic Association siger: "Så mange af snacksene har alt for højt fedt- eller sukkerindhold, at jeg vil vove at påstå, at et hvilket som helst alternativ er sundere".

Den gode nyhed er, at vi spiser mere frugt i forhold til for 25 år siden - faktisk 2/3 mere. Men hvis man studerer DEFRAs tal nærmere, får man øje på, at der ikke er meget variation i den frugt, vi spiser: Ud af det samlede frugtforbrug er mere end halvdelen bananer og æbler. Selvfølgelig indeholder disse frugter gode næringsstoffer, men ingen af dem er gode som kilder til carotenoider, som ifølge undersøgelser har en stadigt mere omfattende række sundhedsfremmende virkninger.

Krydderi på tilværelsen
Når vi taler om carotenoider, så tænk farver - røde, gule, grønne og orange frugter og grønsager som ferskner, mango, broccoli, tomater og majs. Faktisk er det vigtigt at variere - ikke kun når det gælder frugt og grønt, men i forhold til kosten som helhed - for at få tilstrækkeligt mange forskellige næringsstoffer, herunder antioxidanter. Tag f.eks. E-vitamin. Her er nødder, kerner og korn og den olie, der udvindes heraf, de bedste kilder. Flavonoider findes ganske vist i frugt og grønsager - f.eks. bær, løg og æbler - men disse vigtige antioxidanter findes også i grøn og sort te.

Men det kan være lettere sagt end gjort at spise en varieret, sund kost dag ud og dag ind. Derfor vælger nogle at tage kosttilskud eller spise functional food som en lettilgængelig "forsikring mod huller i kosten". Tilskud af naturlige carotenoider indeholder f.eks. en række af de carotenoider, der findes i frugt og grønsager - betacaroten, alfacaroten, lutein, zeaxantin, lycopen og cryptoxantin.

Disse stoffer findes også i bestemte kosttilskud, der kan sikre den daglige tilførsel af betacarotener.
 
Se: Betacaroten - vigtige helsefordele i den naturlige form! 

Referencer:
Papadaki, A, Scott JA, Eur.J.Clin.Nutr.2002;56:455-461
"Changing Mealtimes" Datamonitor Cons.Res.Rep.15.5.02
"Food consumption 200", Inst. Grocery Distrib.
Scott KJ et al, Br. J. Nutr. 2001, 75(3)
O Neill ME et al, Br. J. Nutr. 2001; 85(4)
Willet WC, Stampfer MJ, NEJM 2001; 345(25)
Farfield, KM, Fletcher RH, JAMA 2002, 287:3
Ide T et al, Arterio. Thromb. & Vasc. Biol. 2002; 22(3).

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012