Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kostpyramiden forkert!

Fedt-er-farligt-dogmet er under pres. Visse amerikanske ernæringsforskere har længe anklaget kulhydrater for at lave ravage i vores stofskifte - så er det i virkeligheden de officielle kostråd, der gør os fede og syge?

I spidsen for fortalerne for en mere nuanceret opfattelse af ernæringens dynamik står epidemiologen Walter Willett fra Harward School of Public Health. Han har introduceret en ny, kontroversiel kostpyramide, som vender bunden i vejret på et par officielle sandheder. Pyramiden er bl.a. blevet vist i januar i nyhedsmagasinet Newsweek i et stort tema om netop den amerikanske kostdebat og er den konkrete udmøntning af Willetts mangeårige og systematiske epidemiologiske undersøgelser af store befolkningsgrupper. Bl.a. det berømte "Nurses’ Health Study", hvor 86.000 amerikanske sygeplejerskers kost og sundhed er blevet fulgt i et par årtier.

Kartofler, hvidt brød og pasta er bandlyst
I Walter Willetts alternative kosttrekant - The Healthy Eating Pyramid - ligger kalorierige, men sundhedsfremmende fedtstoffer fra planter eksempelvis i bunden som en afgørende del af basiskosten, sammen med motion, i øvrigt. Kartofler, hvidt brød og andre stivelses-produkter er derimod næsten bandlyst i den daglige diæt.

Til sammenligning anbefaler de nuværende syv danske kostråd os at spise rigeligt med brød og gryn - samt pasta, ris eller kartofler hver dag. Fedt frarådes, uanset om det er mættet eller umættet.

Og danskerne har lært lektien. Vi har fået et evigt agtpågivent blik for fedtprocenten i ethvert fødemiddel. Og det i en sådan grad, at den samlede andel af fedt i vores kost er faldet med næsten 20 procent over de seneste 15 år. Til gengæld er vi blevet sløsede, når det gælder om at skelne mellem komplekse og enkle kulhydrater - altså de sunde og de 'onde'. De 'onde' er dem, der sender blodsukkeret på raketfart, speeder insulinproduktionen op, og forårsager, at overskuds-kalorier oplagres som fedtdepoter på kroppen. Og som ved massiv indtagelse - på sigt og uden tilstrækkelig fysisk aktivitet - kan skabe så meget ravage i stofskiftet, at den naturlige appetitregulering og fedtforbrænding går henholdsvis grassat og i stå.

Det er sandsynligvis den mekanisme, der er årsag til, at folk bliver overvægtige, udvikler type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, lyder det fra modstanderne af det herskende fedt-er-farligt-dogme.

Niels Ehler er cand.hort. og forfatter til en af øjeblikkets solide bestsellere "Lev fedt - bliv slank", der er en kombination af en kost- og debatbog.

"Folk kan sagtens tabe sig, hvis de skærer ned på fedtet. Problemet er bare, at de hurtigt tager på igen, fordi deres forbrug af hurtige kulhydrater ødelægger deres stofskifte. Det får dem til at spise for meget og forkert. En fedtfattig kost kan derfor være direkte sundhedsskadelig, forklarer Niels Ehler.

Herhjemme er det imidlertid svært at finde en eneste centralt placeret ekspert i ernæring, der ønsker at udfordre den indlysende og velafprøvede logik i fedttesen; det er nu engang fedtet, der pr. gram indeholder flest kalorier, og som derfor koster mest på ernæringsbudgettet, lyder argumentet.

En rundringning til Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, fødevaredirektoratet og Ernæringsrådet fastslår, at anbefalingen om max. 25-30 procent fedt i den daglige kost ikke er til diskussion. I alt fald ikke før de Nordiske Næringsstofsanbefalinger - som i disse år er under revision - præsenterer videnskabeligt belæg for en justering, hedder det.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012