Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Skal vi tro på Ernæringsrådet?

art-okholmAf Lars Okholm, civilingeniør og dr. techn, 1967-84 chef for FDB's centrallaboratorium

Ernæringsrådet har udsendt en rapport: "Den sundhedsmæssige betydning af antioxidanter i levnedsmidler og som kosttilskud".

Baggrunden for den er, at "befolkningens kendskab til brugen af antioxidanter i sygdomsforebyggende øjemed stammer fortrinsvis fra helsekostindustriens markedsføring i avistillæg i helsekostforretninger og på apoteker" (...). "Bestræbelserne har resulteret i et meget stort salg og forbrug af antioxidative kosttilskud, hvis sundhedsmæssige konsekvenser er helt ukendte".                         

Så derfor har rådet fundet det påkrævet med - hvad de kalder - en kritisk gennemgang af litteraturen, og nedsat en arbejdsgruppe på 8 specialister, hvoraf de er 6 medicinere. - Når det nævnes her, er det fordi, man må frygte et noget enøjet syn fra gruppens side på anvendelsen af kosttilskud i en effektiv forebyggende behandling. Som en kræftpatient fortalte mig: hun havde netop sluttet ni måneders kemoterapi og været igennem 11 læger. Ikke én havde foreslået kosttilskud!

Rapporten er da også præget af den klassiske medicinske holdning (som heldigvis ikke deles af alle læger). Her afvises som bekendt enhver nytænkning, der ikke støtter sig på såkaldte kontrollerede forsøg, hvor man ofrer en placebogruppe (de får snydemedicin) for at få baggrund for resultaterne i en behandlingsgruppe.

Et kendt eksempel er en dansk undersøgelse over magnesiumtilskud i behandlingen af akut hjerteinfarkt. Placebogruppen fik glucose (druesukker). Forsøget var dobbeltblindt, så overraskelsen var stor, da man efter 4 uger brød koden og opdagede, at der var død 19% i placebogruppen mod kun 7% i behandlingsgruppe. Man må græde på placebogruppens vegne og aldrig, aldrig sige ja til at deltage i et kontrolleret klinisk forsøg.

På ikke-medicinere virker det meget uetisk, når man bruger placebogrupper i kliniske forsøg, hvor man med større udbytte kunne have brugt statistiske forsøgsplaner, så ingen blev snydt.

Den klassiske medicinske tænkemåde blokerer totalt for forståelse af, at man meget gerne må handle ud fra begrundede antagelser, når der ikke er ulemper derved, og den eneste risiko er, at patienterne får det bedre.

Som det vil være mange bekendt har en dansk læge f.eks. fundet ud af, at mineralet titan er en effektiv antioxidant: i en gruppe på 777 personer, der havde indtaget hans titantablet døde der kun 33 personer, hvor 60 ville være døde i en normalbefolkning. Der burde have været 7 hjertedødsfald, der var 0. Der burde være 5 kræftdødsfald, der var 0.

Resultatet er blevet pure afvist af medicinske autoriteter, fordi der ikke var lavet kontrollerede forsøg. Det er ubegribeligt, når alternativet er, at man resigneret må underkaste sig kræften, blodproppen og hjerneblødningen, de tre store dræbere, der tager 70% af befolkningen. En yderst deprimerende tilstand, - uden udsigt til mirakler, der rent psykisk kunne forøge overlevelseschancerne ved f.eks. kemoterapi, hvor man i øjeblikket bevæger sig nede på få procent. Det er højst sandsynlig, at vi har et fremragende medicinsk behandlingssystem, men det tæller så lidt over for de store dræbere. Vi er afgjort for dårlige til at forebygge. - Hvad ved vi om statistisk forsøgsplanlægning? - Det undrer altid én, hvorfor de professionelle behandlere er så kategorisk afvisende over for supplerende velunderbyggede, ikke medicinske terapier. Eller over for forebyggelse som tilskud af hvidløgstabletter eller antioxidanter. Det undrer mig altid, hvordan man kan skride til amputationer og bypass-operationer, uden først at have prøvet alternativ behandling og statistisk forsøgsplanlægning, der kan afsløre sammenhænge mellem f.eks. magnesium og zink, kalium og natrium, selen og E-vitamin, osv. Eller professionel EDTA eller akupunktur.

Rådets rapport har ikke beskæftiget sig med det problem.

Hvordan tør man?

Middellevetiden
Ernæringsrådet har heller ikke beskæftiget sig med den omstændighed, at vi er danskere. Det hører ikke under deres kommissorium, skønt det må have uhyre betydning for de konklusioner, man drager.

Der var ellers en god anledning til det, fordi Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg udsendte en fremragende forskningsrapport "Middellevetid og dødelighed" i april 1993, kun fire måneder efter at arbejdsgruppen havde startet på deres rapport, som først blev publicereret den 19.december 1994 efter godt 2 års funderinger.

Middellevetidsudvalgets rapport er rystende. Den kalder simpelthen på drastiske løsninger. Blandt 23 OECD-lande lå vi i 1970 tæt på toppen i middellevetid. Siden vi blevet overhalet af det ene land efter det andet, så nu er vi næsten i bund: mænd nr. 19, kvinder nr.21. Vi er i gruppe med Irland, Portugal, Tyrkiet (!) og Finland. Sidstnævnte land er kendt for at have selenmangel. Det har vi også. Og det er livsfarligt.

Så en helt oplagt idé - i en desperat situation - var at berige den danske gennemsnitskost - via kunstgødning - med 100 mikrogram selen daglig. Det er en meget vigtig antioxidant for dem, som gerne vil have en sorgløs alderdom fremfor at ligge under mulde. Forslaget blev fremsat i en kronik i Politiken i marts 1993. Det blev pure afvist af repræsentanter fra Levnedsmiddelstyrelsen og Ernæringsrådet. De troede ikke på det. - Tja, kan man sige. Men når vi har en overdødelighed i forhold til Norge og Sverige på 5.306 om året (sammenlign med, at der dør 700 i trafikken) så kan man ikke klare sig med kun at sige tja.

Finland, der i 70'erne havde verdens største hjertedødelighed i Karelen, fandt ud af gennem store undersøgelser (10.000 blodprøver), at der var en nøje sammenhæng mellem selen-niveauet i blodet og chancen for a overleve: risikoen for at dø af kræft var 3 gange højere i den tredjedel, som lå lavest i selen-niveau, sammenlignet med den øverste tredjedel. Hvis den laveste gruppe også lå lavt i E-vitamin, var der 11 gange større risiko for at få kræft. Det begynder at forklare noget, for vi har ikke selen i vores grønsager; måske 2 mikrogram 100 gram kornprodukter og måske 7 mikrogram pr. 100 svinekød - og måske 30 mikrogram i 100 g fisk, men det spiser vi til gengæld ikke hver dag. Hvordan skal vi nogen sinde få selen nok uden den berigelse?

Og hvad med den million danskere der er over 60 år. Hvad ved vi om dem? De er næppe de store fiskespisere, og de spiser næppe fuldkornsprodukter, efterhånden som tænderne bliver ringere. Ved vi i det hele taget ret meget om selenforekomsten i den danske jord - for ikke at tale om dens tilgængelighed for planter. Hvornår har vi taget 10.000 blodprøver sidst?

Levnedsmiddelstyrelsens spagfærdige kostundersøgelse fra foråret 1985 (det er 10 år side) omfattede et par tusinde mennesker, der skulle være "repræsentative for hele den danske befolkning", som arbejdsgruppen skriver. Papir er taknemmeligt.

Klar målgruppe
Ud fra begrundede antagelser om lavt energiforbrug, skæve spisevaner hos enlige, svag økonomi, næppe større viden om antioxidanter, en konservativ holdning til mad - og specielt for mændenes vedkommende en klar fjendsk holdning over for frugt og grønsager ("har du klippet hæk?" - "er vi blevet kaniner?"). Og fisk.

Hvorfor må de ikke tage kosttilskud?

Jeg tænker, de dør af selenmangel.

Hvorfor antioxidanter
Baggrunden for de tre store dræbere er, at vi mangler antioxidanter til at beskytte os mod peroxider og frie radikaler, som vi producerer på livet løs; blandt andet til at dræbe måske 100 millioner uønskede bakterier timen, når vi får infektion. Peroxider og frie radikaler er en del af vores immunforsvar. Og det er fint og genialt. Mindre genialt er det, at vi også får angrebet (oxideret) vores proteiner, vores arveanlæg, vores fedtstoffer, vores kolesterol. Sidstnævnte med den uheldige virkning, at kolesterolet klistrer sig fast i årevæggen og giver åreforkalkning og blodpropper. Og oxidationen af arveanlæggene giver os selvfølgelig kræft. - Skidt med, om man har forhøjet kolesterolniveau, kunne man sige. Blot man har antioxidanter til at forhindre oxidation.

I omtalte kronik i 1993 blev det foreslået, at vi på baggrund af situationens alvor supplerede gennemsnitskosten med følgende fire antioxidanter:

C-vitamin - 500 mg pr. dag
E-vitamin - 50 mg pr. dag
Betacaroten - 9 mg pr. dag
Selen - 100 mcg pr. dag.

Dette ville være en daglig præventionsdosis, som ud fra masser af referencer - også Ernæringsrådets rapport - ville sænke overdødeligheden til måske det halve  og det er tusinder, vi taler om!

Nej lød svaret! Skønt der ikke er tale om unaturligt høje doser (såkaldte megadoser).

Hvornår lærer Ernæringsrådet at skelne mellem:

1) Anbefalede daglige tilførsler
(f.eks. 60 mg C-vitamin) som ikke har noget at gøre med forebyggelse af de store dræbere

2) Kemopræventionsdoser

(f.eks. 500 mg C-vitamin) som er velbegrundede forebyggelse af kræft og hjertedød.

3) Megadoser

(f.eks. 5 g C-vitamin), som kræver en helt anden dokumentation?

Og hvornår vil de erkende, at der med kosttilskud i moderat størrelsesorden - nemlig kemopræventionsdosis - bevidst satses på en mulig gevinst i form reddede menneskeliv?

Der er selvfølgelig referencer bag sådanne kosttilskud, som begrunder, hvorfor de er værd at prøve i vores desperate situation. Men det, som Ernæringsrådet så tydeligt har sat sig for, er, at man skal nøjes med de antioxidanter, man får fra kosten. Det er altså de nævnte fire plus diverse naturlige farvestoffer fra frugter og grønsager (som vi formodes at spise): carotenoider, flavonoider, anthocyaniner mm. Og det er da også rigtigt, at en syntetisk caroten ikke er ledsaget af sådanne naturlige stoffer, der kan forstærke virkningen af de fire antioxidanter. Ligesom C-vitamin kan regenerere E-vitamin, og E-vitamin forstærke selen.

Så konklusionen fra den rapport, som de otte eksperter kunne have skrevet på en måned eller hvad, er:
Spis hver dag: l/4 kg frugt og grønsager og 1/4 kg kartofler.

Jamen, det har danskerne jo fået at vide i årevis! Lige siden madpyramiden blev introduceret i 1975. Og Husholdningsrådets kostcirkel, som måske er endnu ældre.

Regner man efter, vil det give ca. 60 mg C-vitamin på denne årstid, hvor kartoflerne har mistet en hel del af deres jomfruelighed: Så rådet siger da også, at man gerne må tage dobbeltportion. Hvad ingen ville drømme om. Der er brugt millioner til at markedsføre de to gange 1/4 kg vegetabilske produkter, men det er aldrig trængt overbevisende ind. Især ikke hos mænd, der forlader vor jord, når de er 72 år. Kvinder bliver dog 78 år (men det er næppe, fordi de spiser grønsager). Lige siden budskaberne kom frem, er kræftdødeligheden steget og steget.

Så selvfølgelig skal danskerne tage kosttilskud, når de nu ikke vil leve, som man bør. De kosttilskud, rådet selv nævner, men ikke vil anbefale, er (pr. dag):

C-vitamin - 100-300 mg
E-vitamin - 50 mg
Betacaroten - 9 mg
Selen - 100 mcg.

De indgår i det, der hedder en multitablet med forhøjet indhold af de fire antioxidanter. Vælg endelig en med selen i. Hellere 125 mikrogram. Også gerne med 500-1.000 mg C-vitamin (som selvfølgelig også kan tages ekstra).

Fordomme og markedsføring
Rapporten har fået meget presse. Arbejdsgruppens medlemmer er flinke til at udtale sig til medierne, og det havde været fint, hvis det havde været positiv snak. Nu drejer det sig derimod om at latterliggøre de kosttilskud, som andre i bedste mening anbefaler for at redde menneskeliv:

"Det er jo helt tåbeligt, at folk siger, at det er dyrt med grønsager og så køber de kosttilskud for milliarder".
"Man kunne lige så godt sende pengene til paven eller folkekirken".
"Drop kosttilskuddene og brug pengene på lækre friske grønsager og frugter. De virker med sikkerhed".
"Danskerne spiser kosttilskud som aldrig før. Det er penge smidt ud af vinduet".
"Der er ikke dokumentation for, at kosttilskuddene har nogen sygdomsforebyggende virkning, hvorimod der er risiko for alvorlige bivirkninger".
"Matas og apotekerne er gået ind i det".
"Den etablerede medicinalindustri står bag".

Man bliver flov over Ernæringsrådet
Et venligt og sobert indlæg fra en norsk speciallæge i intern medicin - dr. Allan Fjelstrup - fortæller, at hundredvis af medicinske videnskabelige undersøgelser har overbevisende sandsynliggjort, at det kan være helsefarligt, hvis man ikke får tilstrækkeligt af de antioxidative vitaminer og mineraler. Så han går ind for sund, næringsrig og varieret kost med det hertil nødvendige tilskud som inkluderer de biologiske antioxidanter. Nogle dage senere får han et svar fra et gruppemedlem, der giver ham det glatte lag. Han beskyldes for at være fremkommet med en række ukorrekte og misvisende påstande om Ernæringsrådets virke. - Et besynderligt svar! Fjeldstrup havde ikke nævnt den slags med et ord!! Det, han spagfærdigt havde udtalt sig om, var, at det forekom urimeligt, at Ernæringsrådet bruger en enkelt atypisk finsk-amerikansk undersøgelse som argument for, at man skal holde sig fra kosttilskud!

Lad os se på den:

29.000 mandlige finner mellem 50 og 69 år blev fulgt i 6 år. De var storrygere. De røg i snit 20 cigaretter om dagen ved forsøgets start, hvor de i øvrigt havde røget i 36 år. Halvdelen af dem fik et tilskud i de 6 år på 20 mg caroten om dagen. - Det var en besynderlig forsamling at lave undersøgelser på. Og et besynderligt resultat: de, der fik carotentilskud, havde 18% større hyppighed af lungekræft!

Forskerne bag undersøgelsen undrede sig. Som de siger: "Andre undersøgelser har vist konsekvent sammenhæng mellem en højere indtagelse af betacaroten og en lavere hyppighed af lungekræft. Trods den formelle statistiske signifikans, kan resultatet skyldes en tilfældighed. Så de vil godt afvente videre forskning".

Hvorfor - spørger vi så - piller Ernæringsrådet netop denne ene undersøgelse ud af mylderet af referencer og kommenterer den i pressen ved enhver given lejlighed? Og fraråder kosttilskud, når vores største problem netop er, at vi har Europarekord i rygning? Og en tilsvarende dødelighed af lungekræft!

Hvorfor siger rådet ikke - ligesom forskerne bag undersøgelsen - at resultatet er tykt usandsynligt, og at vi i det mindste må foreslå rygerne at tage f.eks. 9 mg betacaroten som kosttilskud (svarende til 1 gang den anbefalede daglige tilførsel), hvis de nu ikke vil spise en gulerod daglig? Det er overvejende sandsynligt, at det vil redde menneskeliv - og det har vi hårdt brug for, som vores situation er.

C-vitamintilskud
I en flot amerikansk undersøgelse af den slags, som vi aldrig laver, fulgtes 11.348 amerikanske mænd og kvinder gennem 10 år (og ikke 1.138 som arbejdsgruppen skriver). Betydningen af C-vitamin viste sig overvældende for mændenes overlevelseschancer. 16% af dem havde taget tilskud af C-vitamin og deres dødelighed var sunket med rundt 40% i forhold til dem, der ikke havde taget tilskud!

Resultatet var faktisk ventet ud fra undersøgelser, som omhyggeligt blev omtalt og vurderet. Men ikke af Ernæringsrådet. Hvor var deres begejstring? Hvad er deres kommissorium? - At tage modet fra folk?

Tro ikke på Ernæringsrådet

Kilde: Mit Helbred 29, 1995

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012