Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Atrieflimren - forkammerflimren

Af læge Carsten Vagn-Hansen

Forkammerflimren er meget almindelig og forekommer enten som anfald eller som vedvarende tilstand. Det kan ses hos normale mennesker som følge af psykisk stress, efter kirurgiske indgreb, motion eller indtagelse af større mængder alkohol. Det kan også optræde hos mennesker med hjerte- eller lungelidelser, som akut har for lidt ilt i blodet, trækker vejret for meget (hyperventilation), har forstyrrelser i stofskiftet eller forstyrrelser i kredsløbet. Vedvarende forkammerflimren ses oftest hos mennesker med hjerte- og kredsløbssygdom, for højt blodtryk med hjertelidelse samt forskellige hjertefejl (hul i forkammer, klapfejl mm.). For højt stofskifte (thyreotoxikose) kan have atrieflimren som første symptom. Symptomerne ved forkammerflimren stammer fra for hurtig puls (hurtig hjertekammeraktivitet), hvorfor mange signaler fra forkamrenes sinusknude når ned til hjertekamrene. Det kan så medføre for lavt blodtryk, ophobning af blod i lungerne, fordi hjertet ikke kan følge med og pumpe blodet videre hurtigt nok, eller hjertekrampe (angina pectoris) fordi hjertemusklerne ikke får nok ilt til at klare arbejdet.

Når forkammerflimren holder op, kan der komme en besvimelse på grund af en pause i hjerteslagene. Der kan opstå blodpropper i hjertekamrene, som så kan gå op til f.eks. hjernen og give et slagtilfælde. Det ses mest ved reumatisk hjertelidelse med klapproblemer. Der kan komme træthed, fordi hjertet ikke pumper nok blod ud i kredsløbet, og angst i forbindelse med uregelmæssige hjerteslag. Hjertefunktionen kan i svære tilfælde blive ustabil, og hjertemusklerne svækket.

På hjertekardiogrammet kan man se hurtige og uregelmæssige sammentrækninger af forkamrene fra 350 til 600 slag i minuttet. Ved den langsommere forkammerflagren er der typisk mellem 250 og 350 slag i minuttet. Ved forkammerflimren er der uregelmæssig sammentrækninger af hjertekamrene, med uregelmæssig puls med variabelt pulstryk, dvs. pulsen føles ikke lige stærk hele tiden. Der er oftest øget puls, men sjældent mere end højst 150, da signalerne fra forkamrene ikke alle kan passere gennem den pacemaker, der ligger på mellem forkamre og hjertekamre - atrioventrikulærknuden, og der er grænser for, hvor hurtigt hjertekamrene kan trække sig sammen, hvorved nogle af signalerne ovenfra falder i en periode, hvor hjertet lige skal komme sig før næste slag.

I behandlingen skal man søge efter udløsende årsager som f.eks. feber, lungebetændelse, alkohol, stress og kaffe, blodprop i lungen, hjertesvigt, for højt stofskifte eller betændelse i hjertesækken.

Hvis patienten har det dårligt, er elektrokonvertering, hvor man giver hjertet et elektrisk stød, den foretrukne behandling. Hvis der ikke er umiddelbare hjerteproblemer, vil man som det første forsøge at nedsætte antallet af hjerteslag-pulsen. Det kan man gøre med midler som betablokkere eller calciumblokkere. De tidligere meget anvendte digitalispræparater - f.eks. digoxin - tager længere tid om at virke og er mindre effektive samt mere giftige. Man kan herefter forsøge at ændre til den normale sinusrytme med anden medicin. Både før og efter elektrokonvertering, som nu også kan komme på tale, skal der gives blodpropforebyggende behandling, såkaldt blodfortyndende behandling (blodet bliver ikke tyndere, men koagulerer ikke så let).

Kan man ikke få den normale rytme tilbage, er målet at få hjerteslagene – pulsen - sat ned. Dertil kan man bruge digoxin, beta- og calciumblokkere, evt. andet. Lykkes det at få den normale sinusrytme tilbage, kan man bruge forskellig medicin (f.eks. kinidin, flecainid eller amiodarone) for at bevare den normale rytme.

Man kan selv gøre noget
Man kan stabilisere hjerterytmen ved at tage tilskud af fiskeolie og tilskud af magnesium, som mange mennesker har for lidt af. Der er gode videnskabelige beviser for denne forebyggende virkning. Man kan også give magnesium direkte i en blodåre for at stabilisere rytmen ved akut opstået atrieflimren. Akupunktur kan muligvis også have effekt. Hvidtjørn - Crataegus - kan styrke hjertets blodforsyning og arbejdsevne og måske modvirke mindre uregelmæssigheder i hjerterytmen, men næppe forkammerflimren.

Det er vigtigt at undgå, at kroppens surhedsgrad bliver ændret til den sure side, acidose, med et pH på under 7. Helst skal pH op på 7,5, altså en basisk reaktion. Man kan måle surhedsgraden i sin urin to timer efter et måltid, og den skal da være til den basiske side.

For meget kød, fisk, æg og ost (protein) giver syredannelse, mens grønsager, især de grønne, og i mindre grad frugt giver basisk reaktion. Man kan også gøre kroppen mere basisk med æblecidereddike, f.eks. Martlett. Man kan læse mere om syre-basebalancen i f.eks. Ellen Møllers bog "Mad eller Medicin" (Høst & Søn's forlag).

Hjælper stødbehandling og medicin ikke, vil man i dag evt. overveje indsættelse af en pacemaker, og når den fungerer godt, vil man evt. kunne brænde hjertets normale pacemaker i forkamrene væk, så den ikke forstyrrer den normale hjertekammerrytme, som pacemakeren bestemmer. Det vil samtidig betyde, at man kan holde op med en del af medicinen igen. Det er dog ikke så ofte, at man udfører dette indgreb, og man er nødt til at fortsætte med den blodfortyndende medicin.

De allerfleste med forkammerflimren (atrieflimren), som ikke kan ændres og overgå til normal rytme efter behandling med elektrisk stød og efterfølgende stabiliserende medicinsk behandling, vil resten af livet skulle have både blodfortyndende behandling og/eller flere lægemidler, der stabiliserer hjerterytmen. Det er altså kun i specielle tilfælde, at man opererer.

Man kan få et godt og langt liv på trods af atrieflimren, men det kræver, at man overholder den ordinerede behandling og lever sundt.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012