Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vitaminer og mineraler - global videnskabelig interesse

Verden over finder forskerne spændende nye anvendelsesområder for B-vitaminer, E-vitamin, magnesium og fiber. Men det glemmes hurtigt, hvis det ikke bidrager til høj indtjening.

Tag en globus, og drej den rundt. Stop, når det passer dig, og peg på et hvilket som helst land eller kontinent. Næsten uanset hvor du peger, vil der efter al sandsynlighed være videnskabsmænd i hvide kitler i fuld gang med forskning inden for det ernæringsmæssige område. Overalt får dyr og mennesker vitaminer og mineraler - så forskerne kan iagttage, hvad der sker.

At sige noget om, hvilken form for forskning der foregår hvor, er lige så usikkert som at udtale sig om, hvordan vejret er om en måned. Men der tegner sig mønstre. Ét land har måske altid været langt fremme med forskningen i selen, mens et andet er et veritabelt mekka for forskere med speciale i fibre. Interessen for E-vitamin kan pludselig opstå, forsvinde og derefter komme tilbage igen.

Hvis man sammenligner den form for forskning, der foregår i de industrialiserede lande, med det, der foregår i de såkaldte udviklings- eller tredjeverdenslande, kan man ganske givet finde generelle forskelle. I lande som USA, Frankrig og Storbritannien forskes der en del i kroniske sygdomme som f.eks. hjertelidelser, diabetes og kræft, som alle - i hvert fald til dels - kan skyldes overforbrug af de forkerte fødevarer. I udviklingslandene vil man snarere støde på forskning i fejlernæring, jernmangel og infektionssygdomme, som skyldes underforbrug af de rigtige fødevarer.

En forsker med den rette udstråling kan af og til skabe stor entusiasme på et bestemt område. I USA har Nobelpristageren Linus Pauling udtalt, at store doser C-vitamin kan bekæmpe virus og kræft, og dermed har han givet startskuddet til megen debat og forskning i netop det vitamin over hele USA. Ligeledes har den britiske kirurg Dr. Denis Burkett motiveret andre britiske forskere til at se nærmere på fibres effekt på diabetes, tyktarmskræft og mavesår. Hans bøger har spredt det glade budskab, at grønsager og fuldkorn kan være nøglen til at rette op på det skrantende kollektive helbred i den industrialiserede verden.

I nogle tilfælde sætter forskere kræfterne ind på helbredsproblemerne i deres eget land. I Thailand kan man således finde de nyeste resultater inden for forskning i blære-/nyresten, fordi thailændere i udbredt grad lider af disse sygdomme.

I Kina har man opdaget en ny form for hjertesygdom, som skyldes mangel på selen, og dette har givet anledning til selenforskning i landet. I Finland forskes meget i fedtstoffer og hjertesygdomme, fordi finnerne spiser store mængder mælkeprodukter og samtidig ligger i toppen af verdenslisten over antal hjertesygdomme.

Et andet aspekt med indflydelse på, hvilken vej forskningsvindene blæser, er, at store virksomheder, der producerer fødevarer og/eller vitaminer, undertiden tilskynder til og finansierer forskning, som til syvende og sidst kan hjælpe virksomheden til at udvikle nye produkter, som kan markedsføres og sælges.

Herunder følger en global "nyhedsoversigt" inden for forskningen i Italien, Storbritannien, Frankrig, Indien og andre lande. Forskningen dækker forskellige vitaminer og mineraler og deres virkning på diverse sygdomme. Nogle af eksemplerne afspejler lokale forhold, mens andre er helt uventede

---

I Hiroshima i Japan har en gruppe forskere for nylig fundet ud af, at et E-vitamintilskud kan forebygge slagtilfælde hos rotter. Slagtilfælde opstår, når røde blodlegemer klumper sammen til en prop - også kaldet en thrombe. Thromben blokerer for blodgennemstrømningen i arterien og afskærer dermed forsyningen af ilt og livsvigtige næringsstoffer. Hvis thromben blokerer et af de blodkar, der fører op til hjernen, kan resultatet være tab af taleevne, muskelkoordination og andre funktioner.

De japanske forskere undersøgte to grupper af rotter, som var blevet avlet specifikt som "modeller" for menneskets hjertesygdomme. Det vil sige, at brugen af rotterne som forsøgsobjekter er den næstbedste mulighed - set i forhold til at udføre eksperimenterne på mennesker. Den ene af grupperne var disponeret for slagtilfælde, mens den anden gruppe var avlet specielt til at kunne modstå slagtilfælde. Da forskerne gav E-vitamintilskud til de disponerede rotter, faldt tendensen til at udvikle slagtilfældene. Og da de fjernede det meste af det E-vitamin, der fandtes i den anden gruppe rotters kost, gik tendensen i retning af, at de blev mere disponerede for slagtilfælde.

Forskerne drog derfor den konklusion, at E-vitamintilskud forlængede levetiden for de røde blodlegemer og gjorde dem mindre tilbøjelige til at klumpe (Journal of Nutritional Science and Vitaminology, 1982).

---

Ved Universitetet i Kyoto har forskere fundet ud af, at E-vitamin hurtigt kan lindre ryg- og mavesmerter forårsaget af bugspytkirtelbetændelse. Denne tilstand, der ofte ses hos alkoholikere, kan henføres til svær mangel på flerumættede fedtsyrer i kosten, f.eks. i form af fiskeolie og majsolie.

Undersøgelserne viste, at to grupper af hamstere, som fik en E-vitaminfattig kost, udviklede bugspytkirtelbetændelse. En tredje gruppe hamstere fik en E-vitaminrig kost - og kun 2 ud af 11 (18%) udviklede sygdommen.

Med disse resultater i baghånden behandlede forskerne fem personer, som i mere end tre år havde lidt af smerter som følge af bugspytkirtelbetændelse. Til alles overraskelse kunne E-vitaminet lindre smerterne inden for kun nogle få uger. E-vitaminet styrker øjensynligt membranen på bugspytkirtelcellerne og forhindrer dermed, at vævet nedbrydes (Annals of The New York Academy of Sciences, 1982).

---

Franskmændene har også vist interesse for bugspytkirtlen. Kirtlen producerer normalt det insulin, som regulerer mængden af sukker i blodet og holder det på et sundt niveau. Mange diabetes-patienter er ude af stand til selv at producere insulin og har derfor brug for regelmæssige indsprøjtninger af dette livsvigtige hormon. Men franske forskere har nu fundet ud af, at nogle diabetikere kan nedsætte deres insulinbehov, hvis de øger deres daglige indtag af pektin. Pektin er en form for fiber, som findes i æbler og andre frugter.

Forskerne blandede en milk shake af skummetmælk, vanille og syv gram æblepektin (eller hvad der svarer til ca. 2 æbler) og gav blandingen til forsøgspatienterne 10 minutter før et måltid bestående af kød, ris, ost og brød. Ved at overvåge patienternes insulinbehov ved hjælp af avanceret måleudstyr kunne forskerne konstatere, at der var behov for 35% mindre insulin for at få blodsukkerniveauet ned på det normale efter indtagelse af et sådant måltid (Diabete & Metabolisme, 1982).

---

Norske forskere har fundet ud af, at fibre også kan forebygge eller forsinke tilbagevendende udbrud af mavesår. I et forsøg blev 73 personer, som tidligere havde haft mavesår, men nu var blevet erklæret raske, bedt om at ændre deres kost i seks måneder. 38 fik besked om at spise meget fuldkornsbrød, grød lavet af hvede, byg, rug eller havre og mange grønsager. De øvrige 35 blev bedt om at holde sig fra disse fødevarer.

Efter de seks måneder havde 28 (80%) af gruppen på fiberfattig kost haft nye mavesårsudbrud i forhold til kun 17 (45%) i gruppen af personer på fiberrig kost. Endnu mere betydningsfuldt er det, at ud af de 15 personer, som spiste mindst fiber, udviklede de 14 nye mavesår.

Undersøgelsen viste også, at rygning ikke er en god idé, hvis man har mavesår. Ud af de 45 personer, som fik nye udbrud, var de 84% rygere (Lancet, 2. oktober 1982).

---

Galdesten kan heller ikke klare sig over for fibre, mener en gruppe italienske forskere. Galdesten er endnu en af de sygdomme, som ofte ses i vestlige, industrialiserede lande, men er sjældne i f.eks. størsteparten af Afrika. En kombination af for meget raffineret sukker og for lidt fiber synes at være "opskriften" på galdesten.

Et forskerhold på Roms universitet undersøgte 160 galdestenspatienter og 160 personer, som aldrig havde lidt af galdesten. Forsøgspersonerne havde en aldersspredning på mellem 30 og 60 år. Alle blev bedt om at angive, hvilke fødevarer de typisk havde spist gennem de sidste fem år. Det viste sig, at galdestenspatienterne spise betydeligt mindre frugt og grønsager og betydeligt mere raffineret sukker end de personer, der ikke led af galdesten. Begge grupper spiste meget pasta. Det var dog umuligt at finde frem til, hvor stor indvirkning pastaen havde haft, da man ikke kunne fastslå fiberindholdet i den pasta, de havde spist.

Forskerne hævdede, at en fiberfattig kost kan få kroppen til at producere for meget såkaldt deoxycholisk syre, som kan fremme dannelsen af galdesten (Italian Journal of Gastroenterology, 1982).

---

Hjertesygdom er en anden udpræget vestlig lidelse, og franskmændene mener, at "skurken" er en kost, som både har et højt sukkerindhold og et lavt magnesiumindhold.

Da franske forskere gav denne type kost til en gruppe rotter, steg indholdet af triglycerider i dyrenes blod betragteligt - og det samme gjorde mængden af LDL-kolesterol. Desuden iagttog man et stort fald i mængden af HDL-kolesterol. Alle tre faktorer er med til at fremme blodpropper i arterierne og som følge deraf hjertesygdomme.

De franske undersøgelsesresultater viste interessant nok, at en kost med mange mættede fedtsyrer ikke er eneste årsag til hjertesygdom. En kost med meget sukker og lidt magnesium er lige så fatal i det lange løb.

Forskerne advarede desuden om, at det naturlige indhold af magnesium er fjernet fra mange fødevarer, fordi de er raffinerede (Journal of Nutrition, November, 1981).

---

Europæiske forskere har også studeret sammenhængen mellem ernæring og sportslig udholdenhed. I den kroatiske hovedstad Zagreb har man ved at teste teenageres udholdenhed på kondicykler fundet ud af, at de teenagere, som manglede C-vitamin, riboflavin (B2-vitamin) og pyridoxin (B6-vitamin), sakkede langt bagefter de teenagere, som ikke led af de samme mangeltilstande. Men teenagerne med mangeltilstandene fik 70 mg C-vitamin, to mg riboflavin og to mg pyridoxin dagligt i 12 uger, steg deres ydeevne betydeligt (Medical Tribune, 12. maj 1982).

---

Italienske og schweiziske forskere har også fundet en sammenhæng mellem B6-vitamin og udholdenhed. 20 løbere fik en kombination af pyridoxin og et stof kaldet alfa-ketoglutarat i en måned. Dette førte til, at deres ydeevne steg betragteligt. Såvel pyridoxin som alfa-ketoglutarat er livsnødvendigt for cellernes energiproduktion. Forskerne fandt frem til, at blandingen af de to stoffer viste sig at være mere effektiv, end hvis personerne havde taget dem hver for sig (European Journal of Applied Physiology, 1982).

---

Indiske forskere har også vist interesse for pyridoxin (B6-vitamin) og thiamin (B1-vitamin). De har fundet frem til, at rotter med meget lavt indhold af disse to B-vitaminer, optager mere cadmium fra føde og vand end rotter, der ikke mangler vitaminerne. Cadmium er - ligesom bly - et af de tungmetaller, som kroppen ikke har brug for, og som faktisk kan være giftige i store mængder (Annals of Nutrition and Metabolism, September-oktober 1982).

Der er altså en sandt overflødighedshorn af undersøgelsesresultater vedrørende vitaminer og mineraler fra hele verden. Regeringer og universiteter giver enorme pengebeløb til denne type forskning - ikke kun i USA og Europa, men også i Asien. Det er godt at vide, at flere og flere forskere arbejder på at finde ernæringsmæssige løsninger på verdens store helbredsproblemer.

 

Kilde: Prevention 1983

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012