Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Rødkløver, rødkløver: Er soja noget, jeg behøver…?

 Der har det sidste stykke tid været en del diskussion omkring sojaprodukter - en diskussion, som har givet anledning til en del bekymring. Nyheden om, at soja kan have forbindelse til nedsat funktion i skjoldbruskkirtlen og endog kræft, blev offentliggjort i New Yorks Daily News og andre aviser i august 2002. Men mange eksperter går imod den opfattelse, at soja er noget, der bør undgås.

Forskellige forskningsresultater, som er blevet omtalt i tidsskrifter som f.eks. Obstetrics and Gynecology (Januar 1998), Menopause (Foråret 1999) og The Journal of Clinical Endocrinology Metabolism (Juli 1998), støtter brugen af sojaprodukter - specielt til kvinder efter overgangsalderen. American College of Obstetricians and Gynecologists udgav i maj 2001 en rapport, som påpeger, at "soja og isoflavoner kan hjælpe kvinder i overgangsalderen, som oplever hedeture og nattesved".

Valerie Otto er enig. På den 10. Congress on Women’s Health sidste sommer gennemgik man ca. 600 undersøgelser vedr. soja. Konferencen samlede flere end 300 eksperter fra alle grene af sundhedssektoren til en diskussion af den seneste udvikling inden for kvinders helbred. "Vi kom frem til nogle interessante konklusioner. For det første blev sojaprotein i fødevarer adskilt fra rene isoflavoner som f.eks. rødkløver. Begge har vist sig at kunne forbedre kredsløbet og knoglernes sundhed og at kunne lindre visse symptomer på overgangsalder (med ca. 10%)."

Som så mange andre tror Otto på, at det "dårlige ry", soja har fået på det seneste, i det store og hele skyldes fejlfortolkninger og forkerte citater. Hun påpeger, at den eneste advarsel vedr. soja, der fremkom på konferencen, var mod at give rene isoflavoner til kvinder, der har fået fjernet brystkræftknuder. Kvinder uden en kræftfortid kan sagtens tage rene isoflavoner. Faktisk understregede oplægsholderne den gavnlige indvirkning på brystsundheden, unge kvinder kan have af tidligt at begynde at spise sojaprodukter - dvs. i slutningen af teenage-årene og begyndelsen af 20’erne. "Det er helt klart, at der er store fordele ved at spise soja", siger Otto med overbevisning i stemmen. "Der er ikke noget at forsvare".

Ifølge en artikel af Gwen Mayes i Today’s Woman for nylig, "peger en stadig større mængde forskningsresultater på det fordelagtige i at spise rødkløver, sort cohosh, flaxseed og andre produkter med phytoøstrogener for at forebygge generne ved menopausen." Phytoøstrogener, som naturligt findes i sojaprodukter som f.eks. sojamælk og sojanødder, findes også i flaxseed, fuldkorn og andre planter, som er koncentrerede i form af olieholdige frø.

Dybest set, skriver Mayes, er phytoøstrogener svage østrogener. "Spiser man dem i form af fødevarer eller kosttilskud, kan de efterligne nogle af de gode egenskaber ved østrogen, som går tabt, når kvinden begynder at nærme sig overgangsalderen (dvs. 5-10 år, inden hun holder op med at menstruere), og hendes naturlige østrogenniveau begynder at falde".

På Congress of Women’s Health redegjorde Mindy Kurzer, Ph.D, fra University of Minnesota’s Department of Food Science and Nutrition for, hvad læger, forskere og kvinder i al almindelighed har fundet ud af omkring phytoøstrogenernes evne til at lette overgangsalderens gener. Denne form for forskning har sin oprindelse i Fjernøsten, hvor der blandt kvinder ikke ses samme antal hjertesygdomme, brystkræfttilfælde eller hedeture i løbet af overgangsalderen som blandt amerikanske kvinder. Da lægerne begyndte at lede efter en forklaring, fandt de ud af, at den største forskel lå i kosten. Mens kvinder i Østen i gennemsnit spiser ca. 20-25 gram soja pr. dag, ligger forbruget blandt amerikanske kvinder på mindre end 2 gram.

Læs mere om Isoflavon Soja her!

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012