Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Danske kostråd fra Fødevaredirektoratet til gravide er afpasset danske forhold

Kostråd til gravide er forskellige fra land til land. Også i de nordiske lande er der vaner og traditioner, der gør, at rådene til gravide er forskellige. Forskellene er udtryk for grundig analyse af de enkelte landes forhold.

Blandt andet rådes gravide forskelligt om fisk. Mens de øvrige nordiske lande råder gravide til at holde igen med fisk, fraråder man i Danmark kun store mængder af de fede fisk, som typisk indeholder flere giftstoffer end de magre. Det skyldes, at de fisk, vi spiser i Danmark indeholder relativ lidt af giftstofferne dioxin og kviksølv i forhold til fisk fanget i de andre lande, og dermed overstiger fordelen ved de gode stoffer i fisken risikoen ved de dårlige stoffer. Desuden tillader man i Sverige og Finland mere dioxin i fisk fra Østersøen end i de øvrige EU-lande.

De nordiske råd om kosttilskud er også forskellige. I Danmark lyder rådet, at gravide skal læse mærkningen med eventuel advarsel på pakken med kosttilskud. I de øvrige lande advarer man gravide mod bestemte kosttilskud som en del af de generelle råd til gravide.

Fødevaredirektoratets kostråd til gravide er i øvrigt:

  • At spise tilskud af folsyre allerede fra man planlægger at blive gravid. Tilskud af folsyre nedsætter risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt.
  • At undgå lever og paté, der indeholder store mængder A-vitamin, der kan skade fostret. Leverpostej kan man godt spise.
  • At undgå alkohol, fordi det kan give fosterskader.
  • At begrænse koffeinholdige fødevarer som kaffe, te og cola. Man bør højst drikke tre kopper kaffe om dagen.
  • At tage en vitaminpille dagligt under graviditet og amning.
  • At tage tilskud af jern, hvis en blodprøve viser, at jernstatus er lav.
  • At spise fisk. Dog bør man sørge for at spise både fede og magre fisk og undgå at spise større mængder af følgende fisk: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.

Man kan læse mere om de enkelte kostråd på Fødevaredirektoratets hjemmeside på dette link: Gode råd til gravide

Health News 2003

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012