Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

De hellige køer

af læge Casten-Vagn Hansen

Inden for mange af livets forhold finder vi hellige køer, opfattelser som er fastgroet og meget svære at lave om på. Men i vor tid, hvor man er begyndt at blive skeptisk over for næsten alt, i hvert fald inden for lægevidenskaben, er der mange områder, hvor man har måttet indse, at de hellige køer står på vaklende ben, og mange af dem har stukket stængerne i vejret for altid. Modsat er der dog nogle opfattelser, som man tidligere har gjort nar ad, fordi man ikke havde gjort sig ulejlighed med at undersøge sagen ordentligt, der nu har vist sig at være rigtige.

Tidligere har man haft den opfattelse, at et foster ikke kunne høre eller opfatte noget som helst, og man gjorde grin med de gamle koner, der advarede gravide mod at blive forskrækket. I dag ved vi, at fostre opfatter en masse af det, der foregår uden for mors mave. Fostret kan blive roligt, når moderen er rolig og f.eks. synger for det. Tværs gennem bugvæggen og livmodervæggen lytter fostret. Sange og melodier, der er blevet spillet for fostret, kan barnet, når det er født, huske og blive beroliget ved. Vi ved også, at det kan påvirke et barns sundhed, hvis moderen under svangerskabet har oplevet angstfyldte ting, været urolig og stresset.

Engang i tidernes morgen var der en gammel professor, der skrev i en lærebog, at det ikke var godt for gravide mødre at have samleje de sidste måneder af graviditeten, formentlig ud fra en mekanisk tankegang eller på grund af intuitiv modvilje mod højgravide. Det har ved moderne forskning vist sig, at sunde gravide roligt kan have samleje helt op til fødslen.

De gamle koner og bedstemødre sørgede også for, at de små børn blev tykke og fede, for de vidste fra tidligere, at så blev børnenes modstandskraft mod smitsomme sygdomme som f.eks. tuberkulose meget bedre. At helt små børn er lidt runde i det, gør bestemt heller ikke noget, men vi ved i dag, at hvis større børn er overvægtige, kan det medføre svære kroniske sygdomme som f.eks. sukkersyge og for højt blodtryk senere i livet.

De hellige kost-køer
På trods af en solid grundviden om det modsatte, rejste der sig i 80'erne og 90'erne en hellig ko, der signalerede, at man bare kan spise alt det sukker, man har lyst til, uden at bliver overvægtig eller fed af det. Denne ko, der var bestilt arbejde, var dog så svagt funderet, at den nu er faldet om. Det er ikke fedt, man bliver fed af, men for meget sukker og stivelse.

Der blev også signaleret, at man skulle spise så fedtfattigt som muligt, hvis man ville tabe sig, og så mange kulhydrater som muligt. Det førte til et stort overforbrug af brød, kartofler, pasta, sukker og andre søde sager, og antallet af svært overvægtige danskere er steget dramatisk. Denne hellige ko er nu døende, da det viser sig, at man ikke kan tabe sig, hvis man ikke får nok det det sunde fedt, der i øvrigt er lige så vigtigt som vitaminer for kroppens og hjernens trivsel. Ud med margarinen, det fede kød og mælkefedtet. Kun ordentligt mejerismør er acceptabelt, da det indeholder mange sunde fedtsyrer. Ind med det sunde fedt fra f.eks. olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Mættet fedt får smerter i kroppen til at blusse op, mens det sunde fedt er som at smide vand på et bål. Vi skal spise meget grønt, frugt og ikke spare for meget på det gode fedt og på kød. Heller ikke på motionen.

En af de virkelig hellige køer - koen Karoline - har også fået problemer. Mælk er ikke længere, hvad den har været. Den gode, sunde, rene råmælk direkte fra produceten er næsten ikke til at få længere. Det, man i dag kalder mælk, er homogeniseret, har problemer med celletallene, bliver pasteuriset og cirkuleret gennem masser af metalrør og maskiner. Det har medført, at mange børn og voksne ikke længere tåler mælk; men får allergi og intolerans, dårlige ører, astma, bronkitis, børseksem, dårlige maver samt andre problemer med med immunsystemet. Den sundeste del af mælken, surmælken, bliver nu også pasteuriseret, hvorved den ikke længere kan supplere og forny den tarmbakterieflora, der er ansvarlig for opretholdelse af sunde tarme og vores immunforsvar.

Det har også i mange år været en hellig ko, at blot vi drikker en halv liter mælk og bruger mælkeprodukter i øvrigt, så får vi det nødvendige kalktilskud til vores knogler. Der er ikke nogen videnskabelig baggrund for dette. Tværtimod er det sådan, at det næsten kun er i lande, hvor man drikker mælk, at man finder knogleskørhed. Så den ko er ved at knække knoglerne. Kalken skal vi have fra vand, der ikke har været kogt, fra grønsager og fra kalktilskud.

Sundhedsvæsenet
Der har været tilløb til, at vi skulle tro på, at danskerens dårlige middellevetid skyldes, at vi bruger for lidt medicin. Det har medicinalindustrien i hvert fald givet udtryk for. Det er en hellig ko for den. I seneste ti år er der kommet flere og flere undersøgelser, der viser, at lægemidlerne snarere er årsagen til, at middellevetiden kun er øget ganske lidt de seneste 25-30 år. En amerikansk undersøgelse har vist, at bivirkninger af lægemidler, lægefejl og ulykker nu er den tredjestørste dødsårsag. Hver niende indlagte på sygehus i Danmark ligger der på grund af den medicin, de får, og i Norge dør 18 procent af ældre på medicinske afdelinger af den medicin, de får, ikke af deres sygdomme.

Det er nu sådan, at udgifterne til lægemidler (alene tilskuddene til dem) er så høje, at sundhedsvæsenet må til at skære ned på alt andet end det, der ikke lige er fremme på den politiske dagsorden. Der bliver skåret i tilskud til alt, hvad der har med den egentlige, primære sundhed at gøre, f.eks. til børns mad i skoler og børnehaver. Lægemidler mod for højt kolesterol, læge-lykkepiller, gigttabletter og sukkersygepiller udleveres i tonsvis i stedet for at lære folk at leve sundere og at bruge sunde kosttilskud. Læger er sundhedsfarlige, hvis de ikke først og fremmest lærer folk, hvad de selv kan gøre for at blive raske eller komme til at leve godt med deres sygdomme. Samtidig har en hellig ko muntret sig i Fødevaredirektoratet og Lægemiddelstyrelsen. Den indebærer, at vitaminer, antioxidanter og mineraler, der ikke indtages gennem maden, er sundhedsfarlige og skal reguleres hårdt. Det samme gælder totalt ufarlige kosttilskud, der har været kendt og brugt i op til tusinder af år. Og hvis de ved videnskabelige undersøgelser viser sig at virke, må de ikke sælges længere. De skal ophøjes til lægemidler og skal så først igennem en meget dyr og langvarig godkendelsesproces, før de kan komme på markedet. Og der er ingen, der vil betale for denne proces, da midlerne ikke kan patenteres. Der henvises til forbrugernes sikkerhed, selvom det ikke er den, men medicinalindustriens indtjening, det hele handler om. Denne hellige ko, der har fætre og kusiner i de andre EU-lande, kan vi først få lagt ned, når politikerne får øjnene op for sammenhængen, laver nye love på området og sætter EU stolen for døren. Det handler om sundhed, og her har EU ingen overhøjhed. Heldigvis har de rigtige køer, heste, hunde og katte lettere adgang til de gode kosttilskud, som vi kan købe dem hos dyrlægen eller til veterinært brug. Sundhedsforholdene mindet om Ebberød Bank, når op mod 40% af indlagte patienter bliver fejl- eller underernæret, der undervises kun sporadisk om egentlig sundhed, blandt andet ernæringen, under lægeuddannelsen, og på trods af en udbredt mangel på klinisk aktive læger forsker en stor gruppe uddannede læger en så stor del af tiden, at det går ud over tiden til at tage sig af patienterne. Og i forskningen gemmer sig en hellig ko, der igen og igen siger, at alt det, lægerne gør, skal være baseret på videnskabelig forskning - være evidensbaseret.

Det er dog næppe mere end højst en fjerdedel af den lægelige indsats, der er baseret på sikker viden, og Det Nordiske Cochrane Institut, der overvåger kvaliteten af lægevidenskabsforskning, har meldt ud, at det højst er 6 procent af den forskning, der er til at stole fuldt ud på. Forskningen er infiltreret af profithensyn og ønsker om forfremmelse.

Der forskes for meget sygdom, især i lægemidler mod sygdom, og for lidt i sundhed som sådan. Den hellige forsknings-kos brølen må dæmpes, så solid erfaring fra hverdagen og folks egen oplevelse af, hvad der hjælper dem, også kan komme til orde og blive brugt til at skaffe mere egentlig sundhed og bedre livsforhold for alle mennesker. De hellige køer er ikke, hvad de har været. Nogen er fortsat værdifulde. Andre er ikke det skidt værd, der kommer ud af dem.

Læge Carsten Vagn-Hansen, 5. april 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012