Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Broccoli indeholder kræfthæmmende sulforafan

Forskere i USA har måske fundet en måde, hvorpå man kan få mere ud af det stærke kræftforebyggende stof, som findes i almindelig broccoli.

Sulforafan, som på baggrund af tidligere undersøgelser er blevet anerkendt som en antioxidant og derfor som kræftforebyggende, findes i broccoli, men ved kogning ødelægges det enzym, som skal bruges til at producere de kræftforebyggende kemikalier.

Men en rapport i denne måneds udgave af New Scientist gennemgår nye forskningsresultater fra Nathan Matusheski, University of Illinois at Urbana-Champaign - resultater, som måske giver en løsning på dette problem.

Ved en samling i The American Chemical Society sagde Matusheski, at rå broccoli kun indeholder små mængder sulforafan. Ved laboratorietests med knust broccoli (som skal efterligne tygget broccoli) fandt han ud af, at broccoli-cellerne går i stykker, hvorved det enzym frigøres, som producerer de kraftigt virkende kemiske stoffer. Han siger desuden, at i "den broccoli, man kan købe i supermarkedet" er ca. 20% af sulforafan-indholdet af den kræftforebyggende slags med et ekstra svovlatom i hvert molekyle. Resten mangler det altafgørende svovl og har derfor ingen kræftbekæmpende virkning.

Men i broccoli, som varmes op til 60oC, er det lige omvendt - her bliver de kræftforebyggende stoffer som de mest fremherskende, siger en rapport fra New Scientist. Rapporten fortæller desuden, at et der i broccoli findes et protein ved navn ESP, som spiller en hovedrolle i ændringen af svovlindholdet i sulforafan. Forskere har fundet frem til, at opvarmningen af broccoli ødelægger ESP og virker dermed fremmende på sulforafan-niveauet. Men kogningen ødelægger til gengæld også det enzym, som i første omgang producerer sulforafanet, siger Matusheski.

Han foreslå, at man forsøger at fjerne de gener, som koder for ESP-proteinet for dermed at sikre, at der er en høj forekomst af det sundhedsfremmende stof. Dette kan ifølge rapporten gøres ved at fremelske hybrider af vilde sorter eller ved genmanipulering.

Det er ikke første gang, at forskere har anerkendt broccoliplantens betydning for vores sundhed. Et fælles amerikansk-britisk projekt har skabt en broccolivariation med forhøjet indhold af glucosinulater, som ikke er aktive i kroppen, men hvis nedbrudte produkter menes at kunne være med til at uskadeliggøre kræftfremkaldende stoffer og undertrykke væksten af eksisterende kræftsvulster.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012