Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

For dyrt at udvikle nye lægemidler

Samfundets udgifter til medicin stiger samtidig med, at antallet af nye godkendte lægemidler ikke er set lavere siden 1986.

Hvis der ikke inden for en overskuelig fremtid sker ændringer, vil "Big Pharma" skuffe sine ejere, aktionærerne, der forventer solide og stabile afkast af deres investeringer. På kort sigt kan indtjeningen hentes hjem ved såkaldt line extensions, hvor industrien bliver bedre til at skaffe den nødvendige dokumentation til at få godkendt deres produkter til flere indikationer, og ved at grænserne for hvornår behandling bør tilbydes, udvides. Men på længere sigt løser det ikke problemerne. Det er også spørgsmålet om forretningsmodellen, hvor målet er en eller flere blockbustere, har overlevet sin tid, hvor den fremtidige teknologiske udvikling fører frem til en mere og mere individualiseret behandling.

Problemet er, at det er blevet for dyrt at udvikle nye lægemidler, og at for få nye bringes til markedet.

I dag tager det 10-12 år at udvikle et nyt lægemiddel, hvor det for ca. ti år siden tog ca. otte år, og det koster realistisk set ca. 2½-3 milliarder kr. at udvikle et lægemiddel til markedsføring.

Der er mange faktorer, der påvirker udgifterne, og den tid det tager at udvikle nye lægemidler. Dette gælder f.eks. også myndighedernes krav til nye lægemidler, hvor det ikke nødvendigvis er alle tiltag, der fører til mere sikre lægemidler. Den teknologiske udvikling har muliggjort, at registreringsprocessen også vil kunne rationaliseres.

Det er også ifølge forskningsdirektør Børge Didrichsen, Novo Nordisk A/S, blevet sværere at opfinde nye lægemidler.

"De lavt hængende frugter er blevet plukket, og det er hårdt arbejde at komme videre. Selv om man har opfundet et produkt, så skal der en betydelig indtjening til, før det kan betale sig at føre det igennem udviklingsfaserne og godkendelsen", udtalte Børge Diderichsen til Berlingske Tidende den 23.4.2003.

Kilde: Medicinaludgifterne kan vælte fremtidens sundhedsbudget, Mandag Morgen, nr. 13, 31, marts 2003.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012