Sport og motion

Birkesød: Atleternes energikilde?

Det store, nye område inden for xylitol-forskningen er ernæring til sportsfolk. Der er allerede masser af røster fremme om de store fordele, bodybuildere kan opnå ved at spise Birkesød (xylitol).

Birkesød har mange positive egenskaber. Stoffet har et lavt glykæmisk indeks og er ikke afhængigt af insulin i stofskiftet, og det er dermed ideelt til at stabilisere såvel blodsukker- som insulinniveau. Dette er muligvis med til at støtte opbygningen af muskler (anabolisme). Ved forsøg på svært tilskadekomne personer har stoffet vist sig at have en muskelskånende effekt (anti-katabolisme). Birkesød er et forstadie til nogle af de vigtigste antioxidanter – de stoffer, som kan minimere skaderne fra de frie radikaler, som opstår ved hård træning.

Birkesød omdannes effektivt og på en stabil måde til glukose (som kroppen umiddelbart anvender som brændstof) og glykogen (som lagres i kroppen til senere brug). Dermed kan Birkesød være nyttigt, hvis det kombineres med andre kulhydrater i forbindelse med restitution efter hård træning. På samme måde kan det være værdifuldt til opbygning af kulhydratlagre i kroppen (superkompensering) efter en periode, hvor der er tæret på disse lagre.

Atleter er lige så stille ved at blive en risikogruppe for caries-angreb på tænderne. De dækker deres enorme energibehov med kulhydratrige energibarer, som skylles ned med sukkerholdige drikkevarer.

Atleter har det glimrende med en kost, som ville være decideret sundhedsskadelig for mere stillesiddende individer. Der skal mange kalorier, høj-glykæmiske kulhydrater og meget sukker til for at dække energibehovet og fylde kroppens glykogenlagre efter træning.

Lige før og under selve træningen er høj-glykæmiske drikkevarer ofte populære. Lav-glykæmiske sukkerarter som fx Birkesød anbefales ikke, fordi de forsinker optagelsen af væske. Småbitte mængder Birkesød i tyggegummi og pastiller er ikke noget problem. I de timer, der ligger umiddelbart efter træningen, genopbygges kulhydratlagrene mest effektivt med høj-glykæmisk sukker i form af fx glukose, maltodextrin og sukrose. Sammen med små mængder Birkesød kan denne blanding være med til aktivere den sekundære energi-, glykogen- og proteinopbygning.

Mellem træningssessioner er det en god idé at holde blodsukker- og insulinniveau stabilt. Fødevarer med et moderat glykæmisk indeks, fx pasta, fuldkornsbrød og frugt, er populære til dette formål. Birkesød kan med fordel anvendes mellem måltiderne for at sikre en stadig energitilførsel. Birkesød, der ikke optages i kroppen, fungerer som kostfiber og medvirker dermed til at holde fordøjelsen i orden. Delvis bakteriel gæring producerer i dette tilfælde flygtige, korte fedtsyrekæder, som bruges til den insulin-uafhængige energiproduktion.

En vigtig sidegevinst ved Birkesød-forbrændingen er, at stoffet aktiverer antioxidanten glutathion, som er med til at gøre det af med de frie radikaler, som opstår ved hård træning – og dermed reduceres de iltningsskader, der ellers ville ske på muskelceller og blodlegemer.

Styrkeatleter (fodboldspillere, bodybuildere osv.), som leder med lys og lygte efter alternativer til steroider, er specielt fascinerede af Birkesød. Magre løbere vil gerne undgå det “udhungrede” udseende, som opstår, fordi overkroppens protein omdannes til energi. For at udvikle en mager muskelmasse skal man øge opbygningen af muskelprotein (anabolisme), samtidig med, at man minimerer nedbrydningen af muskelprotein (katabolisme). Og dette er et område, hvor Birkesøds positive egenskaber er veldokumenterede i form af undersøgelser på stressede og hårdt kvæstede personer. Endnu ved man ikke, i hvor høj grad disse resultater kan overføres til atleternes verden, eller hvor meget Birkesød der kræves for at opnå en effekt, men mulighederne er meget lovende.

Læs også
Birkesød kan måske modvirke knogletab
Birkesød i pulver og tyggegummi
Xylitol – et naturligt sødemiddel med imponerende egenskaber
Få styr på blodsukkeret!
Birkesød Xylitol – et sikkert sødemiddel
Energidrik med lecithin til hverdagens udfordringer
Proteinbehov for bodybuildere og andre sportsfolk

Kilde 
New England Journal of Medicine
1999/341/s. 2100.