Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

E-vitamin vigtigt for diabetikere

Prof. Dr. Peter Rösen har siden 1976 været tilknyttet Diabetes Forschungsinstitut i Düsseldorf, hvor han primært beskæftiger sig med forskning i senkomplikationerne til diabetes. Denne artikel handler bl.a. om vitaminmangel i velfærdssamfundet og understreger betydningen af E-vitamin og andre vitaminer for et sundt liv med diabetes.

 De såkaldte antioxidanter er specielt vigtige for diabetikere. Kan man være sikker på at få den anbefalede dagsdosis gennem kosten?

! Ja, det kan man faktisk sagtens. Så meget desto mere forbavsende er det, at der også i vores overflodssamfund kan forekomme vitaminmangel. Således viste en kostundersøgelse for nylig, at næsten en tredjedel af de ældre adspurgte fik for få vitaminer. Hos diabetikere forstærkes dette problem. Type 2-diabetikere er for det meste overvægtige og bør følge et slankekostprogram. Men det kan hurtigt føre til en dårligere tilførsel af vitaminer - herunder naturligvis også antioxidanterne. Hvis man vil være på den sikre side, er det derfor en dårlig ide at give en overvægtig diabetiker et E- og C-vitamintilskud. Tværtimod bør man styrke hele det antioxidante netværk.

? Hvorfor er netop disse antioxidanter så vigtige for diabetikere?

! Stofskifteforstyrrelsen gør, at diabetikere danner flere og flere frie radikaler, hvilket bringer det antioxidante forsvar i ubalance. Derved opstår såkaldt oxidativt stress, som ubestrideligt er medvirkende årsag til, at de store folkesygdomme forhøjet blodtryk, åreforkalkning og diabetes opstår og forværres. Allerede ved de blodkarskader, der opstår hos diabetikere, spiller det oxidative stress en afgørende rolle. Derfor er et antioxidativt forsvar af største betydning. Det kan man opnå med en velafbalanceret kost (med ca. 5 portioner frisk frugt og grønsager pr. dag) eller ved hjælp af et kosttilskud af antioxidanter. Hvor meget kosttilskud (100-400 mg E-vitamin) man bør tage, afhænger af aktivitetsniveau, kostvaner og andre livsvilkår. Her kan det være en ekstra fordel at tage E-vitamin fra naturlige kilder, da dette såkaldte d-alpha-Tocopherol lettere optages i kroppen og udnyttes ca. dobbelt så godt som dets syntetiske pendant.

?   Hvornår bør diabetikeren begynde at holde øje med sit vitaminforbrug?

!   Har man diagnosen diabetes, er det helt klart, at man har stor risiko for at få en række af de sygdomme, der har forbindelse til oxidativt stress. Hvis man så ikke samtidig træffer en række modforholdsregler, vil man efter 10-15 år opleve følgevirkningerne på øjne, nyrer og hjerte. Så i tillæg til behandling for mulige yderligere risikofaktorer som forhøjet blodtryk og stofskifteforstyrrelser bør en diabetikere - så snart diagnosen er stillet - være opmærksomme på, om de får tilstrækkeligt vitamintilskud. I denne såkaldte primærforebyggelse ligger den vigtigste mulighed for at nedsætte risikoen for at få senkomplikationer.

?   De har allerede omtalt nogle af følgesygdommene ved sukkersyge. Hvilke andre senkomplikationer kan diabetikere komme ud for?

!   Til de farlige følgesygdomme hører diabetisk retinopati, som er en beskadigelse af øjets nethinde, som kan føre til blindhed. Desuden udgør diabetikere størsteparten af dialysepatienterne, eftersom tæt ved halvdelen på et eller andet tidspunkt kommer ud for nyresvigt og får brug for den omstændelige og dyre rensning af blodet. En anden senkomplikation er åreforkalkning i de store blodkar - en lidelse, som hos diabetikere udvikler sig hurtigere og mere aggressivt end hos andre. Vi kan også nævne neuropati - en beskadigelse af hele nervesystemet, som også kan ramme hjertet og hjernen. Hjerteinfarkt og slagtilfælde optræder derfor hyppigere blandt diabetikere end i andre befolkningsgrupper. Skaderne på blodkarrene rammer først og fremmest ben og fødder og i lidt sjældenere tilfælde også arme og hænder. Dårligt blodomløb ændrer smerteopfattelsen og gør, at man ikke opdager sår og læsioner - hvilket igen hos diabetikere fører til dårlig sårheling mv. I værste fald kan det blive nødvendigt at amputere en tå, en fod eller endog hele benet.

?   Hvad kan diabetikere rent konkret gøre for at undgå disse senkomplikationer?

!   Først og fremmest vil jeg gerne endnu en gang slå fast, at hvis der ikke bliver gjort noget, så vil senkomplikationerne uvægerligt indtræffe. Derfor er det tvingende nødvendigt med primærforebyggelse hurtigst muligt efter, at diagnosen er stillet. Derefter skal der sættes ind med en kraftig behandling af de største risikofaktorer som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal og overvægt. Et alt for højt blodtryk skal sænkes betydeligt, og det samme gælder det dårlige LDL-kolesteroltal. Og endnu vigtigere: Vægten skal ned. Det er naturligvis også vigtigt at regulere blodsukkerniveauet bedst muligt, og det kan en kost- og livsstilsændring bidrage væsentligt til. Her spiller en reduktion af fedtforbruget og et forøget forbrug af langsomme kulhydrater en vigtig rolle. Ved at skære ned på fedtet kan der opstå fare for, at E-vitamin optages dårligere, fordi det er et fedtopløseligt vitamin og dermed falder optagelsen med reduceret fedtindhold. Det kan derfor give rigtigt god mening med et kosttilskud.

Professor Rösen, vi takker mange gange for interviewet!

Læs mere om   Naturligt E-vitamin kapsler her!

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012