Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fokus på industrilandbrugets uhyggelige fremmarch

William Cobbett, en radikal skribent, som levede ved starten af det 18. århundredes landbrugsrevolution, så Vale of Pewsey i Wiltshire som "det forjættede land". Han så landbrug med masser af folk, frugtplantager, hvor der var masser af frugt, og afgrøder, der modnede på små marker, og han erklærede, at det var "umuligt at finde et smukkere landområde end dette eller et liv, der var lettere og lykkeligere end her - hvis ikke man blev plaget af dette forbandede system, som tager føden fra dem, der dyrker den, og giver den til dem, der ikke rører en finger".

Han ville næppe kunne genkende området i dag. Frugtplantagerne og de levende hegn er næsten alle fjernet, der er meget få landbrug under 120 hektar, og der er flere heste end mennesker. Landsbyens forretninger er fulde af forarbejdede fødevarer, og på højdedragene over dalene kan én mand pløje 160 hektar om dagen på en gigantisk, satellitstyret traktor. En godsejer, som kun har seks ansatte til at dyrke 1.600 hektar, kan tjene op mod 5.000.000 kr. om året alene på tilskud til hvede.

Der har kun taget 60 år at indføre denne gennemgribende ændring. Før krigen var der ca. 500.000 landbrug i Storbritannien. Størstedelen var småbrug, og man havde såvel husdyr som afgrøder. Der blev ikke købt ret meget dyrefoder eller sprøjtegift - i stedet brugte man traditionelle metoder for dyrkning og husdyravl. Så blev Storbritannien isoleret af Hitlers u-både, og alting ændrede sig. De nødforanstaltninger, man iværksatte for at bringe udbyttet i vejret, forsvandt ikke, da krigen var slut. Faktisk blev de sat i system med gennemførelsen af Agriculture Act fra 1947, som gav landmænd pris- og afsætningsgaranti. Attlee-regeringens mål var at sikre, at Storbritannien aldrig kom til at lide af fødevaremangel igen. Tilskud - først fra den engelske regering og senere fra EU - blev oftere og oftere givet i forhold til den mængde fødevarer, der blev fremstillet, uanset om der var brug for fødevarerne eller ej. Efterhånden som specialiseringen blev mere og mere almindelig, blev de blandede landbrug afløst af landbrug med enten afgrøder eller husdyravl - og denne type landbrug støtter sig i høj grad til sprøjtegifte og ny teknologi. Og det er først nu, der begynder at tegne sig et tydeligt billede af konsekvenserne. Britisk landbrug er fantastisk effektivt og succesrigt, men selvom landet producerer mere end nogensinde før, så har det aldrig været så livløst.

Forskere ved Essex University siger, at på bare 50 år er hvedeafgrøderne steget fra 2,6 til 8 ton pr. hektar, byg fra 2,6 til 5,8 ton pr. hektar, og hver ko producerer nu dobbelt så meget mælk. Men sådanne "solstrålehistorier" har en social og miljømæssig pris, som betales af alle andre via skatter og tilskud. Og er dermed med til at bevise, at når fødevareindustrien hævder, at maden er billig, så er det en lodret løgn. I en rapport har Essex-forskerne forsøgt at prissætte moderne landbrugsmetoder. Oprydning efter kemisk forurening, genopbygning af naturlige voksesteder og behandling af sygdom forårsaget af industrilandbrug beløber sig til 23 milliarder kr. pr. år - og det er ikke så forfærdeligt langt fra landmændenes samlede indtægt, konkluderer Professor Jules Pretty fra Centre for Environment and Society. Han er hovedforfatter til rapporten. Ifølge tal fra industrien selv koster det nu vandværkerne et samlet beløb på mellem 1,35 og 2 mia. kr. at fjerne pesticider og nitrater fra drikkevandet - et beløb, som betales af forbrugerne, og ikke dem, der er årsag til forureningen. Rapporten regner med, at udgiften til behandling af BSE, bakterieangreb og overdrevent brug af antibiotika beløber sig til mellem 10 og 20 mia. kr. om året.

Det er svært at fastsætte, hvor mange penge erosion og tab af jord beløber sig til, men forskerne har vurderet, at intensive dyrkningsmetoder har øget risikoen for oversvømmelser med 14% - hvilket betyder ekstra 1,15 mia. kr. på forsikringsselskabernes regninger. Dette problem bliver formentlig større og større, efterhånden som vejrliget bliver mere ekstremt, og landmændene forsøger at få mere ud af hver hektar. Mudret vand, der løber fra en pløjemark, er et ganske almindeligt syn efter voldsomme regnskyl. Vinderosion er også en større og større fare, specielt i de østlige egne, hvor man kan finde noget, der ligner prærieområder, efter at hække, hegn og skove er blevet fjernet.

Prettys forskerteam har estimeret, at luftforurening og drivhusgasser fra landbruget koster mere end 11 mia. kr. Ca. 10% af Storbritanniens samlede drivhusgasudslip er metan fra husdyrenes fordøjelse og gødning og kvælstof fra opdyrket land. Og samtidig har regeringsorganet English Nature beregnet, at det koster ca. 250 mio. kr. om året at genopbygge truede dyre- og plantearters naturlige leve- og voksesteder, efter at de er blevet ødelagt af landbruget. Det mest opsigtsvækkende - og det mest umulige at sætte en pris på - er tabet af fugle- og dyrearter. I løbet af de seneste 60 år skønnes det, at landmænd har fjernet ca. 300.000 km naturligt hegn, ødelagt 97% af de blomsterrige enge og 60% af områder med gamle træer - og fuglelivet har lidt katastrofale tab. Det er lykkedes organofosfaterne næsten at udrydde odderen og mange rovfugle, siden man begyndte at bruge disse stoffer i 1950’erne.

Antallet af de fugle, som er afhængige af adgangen til landbrugsmarker, er faldet til ca. halvdelen af antallet fra 1970 som en direkte konsekvens af, at landbruget er blevet både intensiveret og specialiseret. Antallet af bomlærker er faldet med 85%, og antallet af skovspurve med 87%. Nogle af de fugle, man tidligere ofte kunne se på landet, f.eks. sanglærke, tornirisk, gulspurv, agerhøne, turteldue og sangdrossel, findes nu kun i så lille et antal, at alle er kommet på listen over truede fuglearter.

Men den allerstørste succes ligger i, at det er lykkedes at drive folk væk fra landområderne. Jo mere landbruget anvender de teknologiske fremskridt, jo færre mennesker der til at opdyrke jorden. Siden 1945 er der blevet 65% færre landmænd i Storbritannien, og der er nu reelt kun brug for 1,2% af den samlede befolkning inden for landbruget. Alene fra midten af 80’erne til midten af 90’erne er der blevet 200.000 færre jobs i landbrugssektoren. Ifølge New Economics Foundation kan omkostningerne aflæses på den sociale nedtur for de små landsbyer - færre forretninger, ingen postkontor og ingen offentlige transportmidler.

Det samme fænomen ses over resten af verden, efterhånden som udviklingslandene tvinges til at konkurrere på verdensmarkedet for at sælge deres landbrugsprodukter. I Indien, som p.t. har ca. 700.000 småbrug, regner man med, at ca. halvdelen forsvinder i løbet af 20 år, hvis udviklingen fortsætter. I Kina er man endnu mere pessimistisk i beregningerne. Lande som Polen, som venter på at blive optaget i EU, kan - ligesom Storbritannien - ikke undgå at miste flere hundrede tusinder småbrug, når landbruget går over til at køre efter den britisk/amerikanske model for at overleve.

Pretty og andre forskere med ham tilråder et gennemgribende skift til et mere holdbart landbrug, som er mindre afhængigt af forarbejdede råvarer og pesticider - og som kan beskæftige flere mennesker. Behovet for en ændring er faktisk anerkendt af såvel de fleste landmænd som af regeringen. Men det er stadig et problem, at man ikke har reformeret den grundlæggende landbrugspolitik - og det er et ligeså stort problem, at landmændene ubarmhjertigt tvinges til at konkurrere på verdensmarkedet. Kun de største britiske landbrug har en chance for at overleve.

Prettys argument er, at landbruget kan give miljømæssige fordele. Dyrkning af jorden sikrer optagelse af kul i såvel jord som træer, således at der opstår nye kuldræn, som er med til at tage brodden af klimaændringerne. Vandet kan opdæmmes i vådområder, så man undgår oversvømmelse. De fugle, som alle føler er en del af vores nationale arv, vil kunne vende tilbage til marker og skove. Kun hvis vi gennemgribende ændrer den måde, vores landbrug fungerer på i dag, kan vi bringe noget liv tilbage til jorden.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012