Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Skønhed fra planternes verden

Sekundære plantestoffer er ikke kun højt skattede inden for ernæringsvidenskaben. Også kosmetikbranchen udnytter planteekstrakternes store potentiale. Vita Forum har talt med Dr. Sybille Buchwald-Werner om de mange områder, hvor de ca. 30.000 kendte bioaktive stoffer kan virke. Som produktchef inden for kosmetikbranchen kender den tidligere apoteker planteekstrakternes virkning til bunds.

? Dr. Buchwald-Werner, ernæringsvidenskaben har i de seneste år fattet interesse for de sekundære plantestoffer. Hvilken rolle spiller de bioaktive stoffer inden for kosmetikken, og på hvilke områder kan de anvendes?

! Man kan ikke længere se bort fra de sekundære plantestoffer. Specielt vigtig er deres antioxidante virkning og evnen til at neutralisere de frie radikaler - både som næringsstof og i kosmetikkens verden. Dette giver så en hel række områder, hvor planterne kan anvendes kosmetisk - først og fremmest mod aldersforandringer og til generelt velvære. De bioaktive stoffer bliver f.eks. brugt i ansigtscreme, body lotion, hårshampoo og conditioner til at beskytte hud og hår mod de skader, de frie radikaler kan anrette. Derudover er der den betændelseshæmmende virkning. Denne effekt har planteekstrakterne både topisk - altså uden på huden - og oralt i form af kosttilskud. Hudcreme får dermed en udglattende og beroligende virkning. Jeg kan også nævne øget mikrocirkulation og gennemblødning, som skyldes et bestemt plantestof, der findes i f.eks. grøn te. Det kan forbedre hudens struktur, gøre porerne mindre og stramme huden op. Denne effekt gør den grønne te i alle dens varianter til et værdifuldt våben i kvinders kamp mod den frygtede cellulitis, også kaldet appelsinhud.

? De har allerede nævnt, at mange stoffer har såvel en ydre som en indre virkning. Kan De give flere eksempler?

! Ja, der er mange, f.eks. caroten. Dette plantefarvestof har den samme virkning indvortes som udvortes. Det beskytter huden fra solens skadelige UV-stråler og modvirker de frie radikaler. Også E-vitamin er et vigtigt våben mod de frie radikaler - og dette vitamin virker også såvel i som på kroppen. Oftest benyttes E-vitamin til at beskytte andre substanser mod iltningsskader. På etiketten står "Tocopherol" temmelig langt nede på listen over indholdsstoffer. For at opnå en ordentlig beskyttelse af huden skal man op på koncentrationer på f.eks. 5%. I så tilfælde skal tocopherol stå længere oppe på listen over indholdsstoffer.

? Naturlighed og beskyttelse spiller også en stor rolle i den moderne ernæringsindustri. Hvad er fordelen ved de naturligt udvundne produkter?

! Først og fremmest det grundlæggende - nemlig, at naturen frembringer ikke noget overflødigt, så alle stoffer har et formål, en opgave. Plantestofferne er fra naturens hånd meget komplekse og ualmindeligt svære at fremstille syntetisk. Prøver man alligevel, opstår der oftest nogle blandinger, som også indeholder en del uvirksomme stoffer. Derfor er de naturlige stoffer så værdifulde - der findes kun virksomme stoffer i dem. Alle de forbindelser, der er med til at give stoffets dets virkning, er udtrukket af planten, og den naturlige kombination af stoffer bibeholdes.

? Der er altså stor forskel på indholdet af vitaminer, mineraler og bioaktive stoffer i frugt, grønt og andre kilder fra planteriget. Kan man se på en gulerod eller en tomat, hvad der er i den?

! Mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler kan ikke ses med det blotte øje. Lidt anderledes forholder det sig med de sekundære plantestoffer i frugt og grønt, som ofte er årsag til farven. Deraf følger, at man lidt forenklet kan sige, at jo mere farve, jo mere aktivt sekundært plantestof indeholder frugten. En meget orange gulerod indeholder altså mere caroten end en halvbleg gulerod, og en knaldrød tomat indeholder mere lycopen, som også er medlem af caroten-familien, end en blegrød. Desuden bør man spise frugt og grønsager så frisk som muligt - det vil sige opbevare det så kort tid som muligt og forarbejde det hurtigt, således at ikke kun vitaminer og mineraler, men også bioaktive stoffer bevares bedst muligt. For at være på den sikre side er det også en god idé at supplere med præparater med naturligt udvundede vitaminer og plantestoffer.

Dr. Buchwald-Werner, tak for samtalen!

Vigtige stoffer der beskytter huden indefra og udefra:  Naturlige Beta-Caroten kapsler og  E-vitamin salve.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012