Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Naturligt lys giver højere karakterer

Tro det eller ej, men ganske mange amerikanske skolebørn bliver undervist i rum uden dagslys. Det er absolut lovligt, men åbenbart ikke så smart. For elever, der får lov at se dagens lys, klarer sig gennemgående langt bedre. Biokemikere skønner, at det kan hænge sammen med at sollys påvirker hjernens produktion af melatonin, det stof der bestemmer om vi føler os kvikke eller sløve.

Undersøgelsen omfatter 21.000 børn i grundskolen og over 2.000 klasseværelser. Den er gennemført i tre stater med vidt forskelligt vejrlig, og alle tænkelige krav til forsvarlig statistik menes opfyldt. Resultaterne er forbløffende: I Seattle f.eks. klarede børn i dagslys sig 13 procent bedre til prøver i læsning end deres kammerater, der må nøjes med neonlys. Og i regneprøver lå de naturligt oplyste elever ni procent over de kunstigt oplyste.

I Europa betragtes det som inhumant at have klasselokaler uden dagslys. Men i USA opstod der i 1970'erne en tro på, at børnene bare blev distraherede, hvis de kunne sidde og kigge ud af et vindue.

En talsmand for det amerikanske energiministerium formoder, at de data der nu er lagt frem, vil få stor betydning for fremtidens skolebyggeri. Også kunder i et supermarked synes at befinde sig bedre, hvis de kan ane himlen. Wal-Mart-kæden gennemførte for nylig en undersøgelse der viste, at et supermarked kan øge sin omsætning med 40 procent, hvis den kunstige belysning blev erstattet med ovenlys. Så nu sørger Wal-Mart for, at det himmelske lys kan vælde ned over forbrugerne.

Man må formode, at undersøgelsen af dagslysets indvirkning på effektivitet vil gøre indtryk på de store amerikanske koncerner. Her må selv højt betalte medarbejdere tit nøjes med en bikube og et neonrør. Intet under, at så mange stræber efter chefkontoret, hvor man kan se forskel på nat og dag.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012