Hvad skal manden egentlig med prostata?
Prostata er en kirtel. Den udskiller et sekret, som ved sædafgang blander sig med sædvæsken og føres videre gennem urinrøret. Sædvæsken består derfor ikke længere kun af sædceller, men også af væske fra sædblæren, testiklerne, urinrørets svulmelegeme og altså prostata. Prostata er forbundet med urinrøret via en lille kanal, hvorigennem kirtlen afgiver sit sekret. Prostatasekretet gør sædvæsken mere bevægelig og holder den funktionsdygtig.
Prostata befinder sig på lige præcis det sted, hvor urinleder og sædleder løber sammen i urinrøret. Sædvæske og urin starter her på den lige vej ud – gennem urinrøret. På grund af denne beliggenhed har prostata også andre funktioner ud over at producere sekret til sædvæsken. Den aflukker kirtelgange og sædleder fra urinrøret og beskytter dem dermed mod, at urin trænger ind under vandladningen. Og kirtlen sørger for, at sædvæsken ved sædafgang ikke trænger ind i urinblæren, men tværtimod forsvinder ud gennem urinrøret. Til det formål lukker prostata urinrøret fra urinblæren under sædafgang.
BPH – godartet prostataforstørrelse
En forstørret prostata kan give anledning til store besværligheder. De ramte lider i de fleste tilfælde af en hyppig, heftig vandladningstrang, som specielt optræder om natten. Desuden bliver det sværere at tømme blæren helt – specielt om morgenen har de fleste “startbesvær”: Det varer længe, inden urinen kommer, og strålen er svagere end tidligere.
BPH står for benign prostata-hyperplasi – godartet prostataforstørrelse. Ved BPH kan prostatavævet vokse så hurtigt, at kirtlen fra at veje 20 g pludselig vejer 200 g. Eftersom prostata omslutter urinrøret, kan man sagtens forestille sig, hvordan det forstørrede væv meget hurtigt kommer til at klemme på urinrøret, så passagen indsnævres. Og dermed opstår problemerne med at tømme blæren.
Mange patienter lider af disse typiske BPH-symptomer, men har rent faktisk ikke en forstørret prostata. Nyere forskningsresultater tyder på en anden mulig årsag: Spændinger i prostatamuskulaturen, som udøver tryk på urinrøret og blæren.
Hvad kan man gøre?
Ikke så få af de ramte indretter hele deres liv på, at de altid skal være i nærheden af et toilet. Det går fremfor alt ud over fritid og ferieplanlægning. En BPH-patient kan i værste fald finde på at blive hjemme hele dagen. Også arbejdslivet kan der være betydelige problemer med. Længere tids stillesiddende arbejde eller kørsel kan gøre dagligdagen meget besværlig.
Lægen kan naturligvis hjælpe, men en stor del af de mænd, der lider af BPH, er ikke under lægelig behandling. For næsten alle er det yderst ubehageligt at tale om problemet. De lider derfor i stilhed eller forsøger at fortrænge problemet. Ofte er deres partner, som efter mange år endelig får overtalt dem til at gå til lægen.
Ved en prostataundersøgelse undersøger lægen ved et centimeter dybt tryk prostata gennem endetarmsåbningen. Denne undersøgelse er smertefri. Det er også smertefrit at få foretaget en ultralydscanning. Desuden tager man en urinprøve og en blodprøve, og man måler urinstrålens omfang.
Der kan i dag gøres noget ved den generende vandladningstrang og de andre besværligheder tidligt i forløbet. Har man en forstørret prostata, er det muligt at fjerne det voksende væv ved operation. Men det er ikke længere altid nødvendigt med en operation. Opdages sygdommen i tide, kan den også behandles medicinsk.
En stor del af de ramte tyr til naturens helbredende kræfter. Naturlige stoffer som lycopen, der findes i tomater og tomatprodukter, kan inden for 1-3 måneder normalisere “strålen” og nedsætte trykket på prostata.
Test dig selv
En tysk ekspertgruppe har udarbejdet et spørgeskema over emnet. Jo flere spørgsmål du kan svare ja til, jo mere sandsynligt er det, at du lider af BPH.
| Skal du lade vandet hyppigere nu end tidligere? | Ja | Nej |
|
Oplever du en meget stærk vandladningstrang,
|
Ja | Nej |
|
Står du ofte op om natten for at lade vandet?
|
Ja | Nej |
|
Kommer der ofte kun en ganske lille mængde urin, og føler du derfor meget hurtigt efter igen vandladningstrang? |
Ja | Nej |
|
Har du fornemmelsen af, at der stadig er urin tilbage i blæren, når du er færdig med at lade vandet? |
Ja | Nej |
|
Er urinstrålen blevet svagere, eller er den præget af afbrydelser?
|
Ja | Nej |
|
Drypper der ofte urin efter vandladningen?
|
Ja | Nej |
|
Prøver du på at minimere dit væskeindtag?
|
Ja | Nej |
Læs også
Skær ned på fedtet og undgå prostataproblemer
Forstørret prostata: Naturmidler, der hjælper
Græskarkerner – den naturlige hjælp mod prostataproblemer
Lycopen og zink giver en sundere prostata
Lycopen kan standse BPH
Prostatakræft: Kan jeg gøre noget for at forebygge?
Prostataforstørrelse (BPH) er ikke kræft
D-vitamin til prostata
Padderokke – en alsidig plante
Forbrugererfaring: Ipe Roxo mod forstørret prostata
