Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Svinene og os!

Af heilpraktiker Knud Harring, foreningens kontaktperson i Thisted

Svinekød udgør stadig en stor del af kødspisernes kost. Jeg vil i denne artikel beskrive nogle af svinekødets forhold gennem tiderne, men især svinekødets påvirkning af vor krop.

Svinekødet og mennesket – historisk set
Bibelens og dens kristne verdens Gud gav mennesket en visdom om forbudte spiser, der i dag er glemt af de fleste. Mange glemmer visdom, hvis problemer som sygdom og skader ikke viser sig umiddelbart.

Dog er der vidnesbyrd i hele verden fra jøder, muslimer, adventister og vegetarer, der direkte eller indirekte har taget eller fået del i den "visdom", der blev givet om forbudte spiser. I bibelen står der en vejledning om rene og urene dyr, som skulle beskytte folket mod nedbrydelse af deres sundhed (Herren talte til Moses og Aron, og sagde til dem: "Sig til Israelitterne: Af alle dyr på jorden må I spise følgende: Alle som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise ...... Svinet, for det har ganske vist spaltede hove og kløft i hovene, men tygger ikke drøv; det skal I regne for urent. I må ikke spise deres kød og ikke røre ved ådslet. Dem skal I regne for urene"). Det giver også en bedre forståelse for, at Jesus tillod, at ca. 2000 svin druknede.

Koranen har lånt en del fra bibelen, derfor findes der parallelle enigheder. I koranen står blandt andet (Sure 16, vers 115-116): Spis af de gode, tilladte ting, som Allah har forsynet jer med. Han har kun forbudt jer det, som dør af sig selv, blod, svinekød og det, der kaldes ved et andet navn end Allahs.

At svinekød er usundt, er således ikke noget, moderne "helsefreaks" har fundet på.

Folkeslag, der lever efter jødisk og islams love, er gennemsnitligt langt sundere end vestlige folkeslag, der spiser svinekød. Som eksempel kan nævnes nogle forskellige stammer i Himmalaya-området. Her bor bl.a. en stamme hunsaer (bircher). På den ene side af dalen lever nogle hunsaer efter islams love, og de bliver meget gamle. Mange af dem arbejder til langt op i årene som ekspeditionshjælpere i bjergene. På den anden side af dalen lever en anden del af hunsa-stammen. De følger ikke islams love og spiseregler, men spiser blandt andet svinekød hver dag. Denne del af stammen har en meget lavere gennemsnitsalder og har desuden alle de sædvanlige sygdomme, som vi også lider af i vesten.

Lige efter 1. verdenskrig hærgede en influenzaepidemi i Tyskland, denne epidemi krævede flere dødsofre end hele krigen. Det udhungrede tyske folk blev dengang oversvømmet med amerikansk flæsk. Disse epidemier plejer at gå udenom muhamedanske lande, hvor der ikke spises svinekød. I 2. verdenskrig blev flere tyske soldater under felttoget i Nordafrika syge som følge af den såkaldte "tropiske ulcera", dvs. de fik bylder på den underste del af benet, hvilket gjorde soldaterne ukampdygtige og betød længere ophold i lazarettet. Efter mange forsøg på helbredelse uden resultat foreslog en officer at ændre på kosten, idet de indfødte ikke led af disse bylder. Herefter fik soldaterne deres "eiserne Ration" (tyske soldaters dåsemad) hjemmefra med samme føde som den jødiske og islamiske urbefolkning, altså svinekødsfri kost. Efter 8 - 10 dage var soldaterne helbredt, og bylderne vendte ikke tilbage.

Det tyske folks sundhedsudvikling lige efter 2. verdenskrig er også et eksempel på svinekødets påvirkning af vort helbred. Under krigen og især efter krigen indtil valutareformen i 1948 var det tyske folk praktisk taget sundt. De færreste kunne spise sig mætte, og svinekød fandtes stort set ikke. Tyskerne levede af brød, pasta, kartofler, roer og grøntsager suppleret med få mængder fedt og kød af anden art. Dengang fandtes der stort set ikke sygdomstilfælde af blindtarmsbetændelse, galdeblæresygdomme, gigt, hjertelidelser, forkalkning, forhøjet blodtryk og ryglidelser.

Men efter 1948 blev der importeret store mængder svinekød i form af skinker og flæsk. Sygdomsbilledet i befolkningen ændredes ganske betydeligt i løbet af få år. Alle kendte lidelser dukkede op i den tyske befolkning, såsom børnesår, helvedesild, uren hud, svampeudslet, blindtarmsbetændelse og galdeblærebetændelse, og kuranstalterne for kredsløbslidelser fik igen kronede dage. Særligt skræmmende var dog tilvæksten af kræftsygdomme. Talrige patienter i alderen fra 60 til 70, som ikke havde mærket så meget til sygdommen, fik pludselig mavelidelser, hvis årsag viste sig at være kræft i spiserøret, maven eller tarmen. Flere tyske læger begyndte at undersøge disse forhold og fandt, at der var sket en større ophobning af giftstoffer i cellestrukturen. Dr. Hans Heinrich Reckeweg fortalte som den første om sine studier i nr. 12. af "Münchner Medizinsche Wochenschrift", 1952. Mange andre sygdomme såsom ledbetændelse, kroniske ledlidelser og hvidflåd og stigende antal tilfælde af knogleskørhed hos kvinder viste sig senere.

Homotoksikologi
Jeg har valgt at fortælle meget kort om homotoksikologi, fordi udviklingen af sygdommene ofte er baseret på denne gren af videnskaben, som desværre ikke har så mange lægers opmærksomhed. Homotoksikologi er læren om menneskegifte, altså gifte i vore kroppe. Disse gifte er som regel årsagen til vore sygdomme.

Ifølge homotoksikologien udvikler sygdommene sig i seks faser. De tre første faser kaldes det humorale område, hvor sygdommene som regel kan kureres, hvorimod de tre sidste faser, kaldet det cellulære område, er mere eller mindre kroniske og kan være sværere at kurere. Disse seks faser betragtes visuelt vandret.

Lodret ses udviklingen i faser ud fra kimbladsteorien. Kimbladsteorien er teorien om fosterets embryonale udvikling. Typisk de første seks uger, hvorunder kimbladene dannes, dvs. det indre, mellemste og ydre struktur af fosteret. Kimbladene dannes i tre hovedgrupper:

Yderste: Hud, nerveforsyning til hele kroppen.
Mellemste: Muskler, knogler og bindevæv.
Inderste: Lever, galde, lunger, bronkier, mave, tarme, underliv, mandler, pande- og kæbehuler.

Som et eksempel på sammenhæng mellem kimbladene kan følgende patientbillede anvendes. En 8-årig pige får på grund af giftstoffer i bindevæv og muskler (mellemste kimblad) fra f.eks. svinekød, eksem på bagsiden af hånden og på kinderne. Moderen tager barnet med til læge. Lægen ordiner helt i følge sin uddannelse kortisonsalve (binyrebarkhormonsalve). Barnets hud bliver pæn igen, eksemet er forsvundet, barnet er helbredt.... troede alle! Desværre er der sket det, at årsagen til barnets eksem, nemlig et homotoksin ikke er fjernet. Kortisonsalven har ganske vist fået huden pæn igen, men symptomerne på homotoksinets tilstedeværelse er flyttet ind i det næste kimblad (inderste kimblad). Det næste kimblad er eksempelvis lungerne. Efter 8-12 år udvikler den samme pige astma og muligvis bronkitis. Hvis dette symptom på homotoksiner også blot symptombehandles, vil det senere udvikle sig til en kronisk sygdom. I den sidste fase af de kroniske sygdomme findes bl.a. kræftsygdomme, i dette tilfælde lungekræft. Hvis samme pige nu som kvinde er ryger og arbejder i et luftbelastet arbejdsmiljø med sine svage lunger, kan kræftcellerne ofte vise sig 15-20 år efter astmasygdommen.

Svinekødet og mennesket biologisk set
Menneskekødet og svinekødet har mere end blot fysiologiske ligheder, det smager stort set ens.

Der er eksempler på massemordere, der har forarbejdet menneskekød, og solgt det som svinekød. Det blev spist med god appetit! Under 1. verdenskrig blev der i det nordlige Berlin opdaget en massemorder, der forarbejdede kvindekød til pølser. En indfødt i en fjern egn i Ny-Guinea, gav som undskyldning efter at have spist sin kone og datter: "Det smagte jo så dejligt". På Sydhavsøerne i Polynesien blev mennesker, der tidligere blev spist af kannibaler, betegnet som "langsvin".

Ligheden i menneske- og svinekød muliggør endvidere en let biokemisk udskiftning af stofferne. Dette ses blandt andet af de senere års diskussion om i fremtiden at implantere svineorganer i syge mennesker. Netop denne lighed er også medvirkende til, at bestanddelene i svinekødet går ind på celleniveau og erstatter det menneskelige væv, således menneskets bindevæv slimgøres, og svinekødsspiserne biologisk på celleplan til sidst ligner, det de spiser....

Professor. Lettre (patolog i Heidelberg) har lavet forsøg, der bekræfter denne teori. Han har på grundlag af dyreforsøg fastslået, at svinekødets spaltningsprodukter efter optagelsen i organismen som regel vandrer derhen, hvor de biologisk hører til. Dr. Reckeweg har konstateret det samme gennem undersøgelser af sine patienter. De personer, som spiste meget flæsk fra svinets ryg, fremviste de typiske fedtpuder i nakke og ryg. Patienter, der spiste mest bugkød, havde tykke polstrer i maveregionen. Skinkespisere fik deformeringer af sædepartiet osv.

Der er også gang i hormonerne
Væksthormoner har indtil i dag spillet en stor rolle i svineproduktionen. Væksthormonerne er en af årsagerne til betændelser og hævninger i vævet, samt kræftdannelse efter f.eks. kemoterapi. I Tyskland lige efter valutareformen fik de 60-70 årige patienter hos Dr. Reckeweg hurtigt kræft, hvis de dagligt spiste bare et stykke brød med røget spæk (forsøgsdyr udvikler hurtigt kræft, når de spiser røget spæk). Røget spæk indeholder ikke kun kolesterol, men også et væksthormon, gennem hvilket kræftvæksten fremmes og sidst, men ikke mindst benzopyren fra rygningen. Dette er et karcinogen (kræftdannende gift).

Nogle svinagtige bivirkninger
På grund af histaminindholdet i svinekødet ses ofte følgende lidelser hos svinekødsspisere: Uren hud, blindtarmsbetændelse (især hvis mandlerne er fjernet), galdesygdomme, venebetændelse, hvidflåd hos kvinder, bylder, nældefeber, eksem, hudbetændelse og andre hudlidelser. Nældefeber lader f.eks. kun helbrede ved total forbud mod svinekød, herunder pølser af enhver art, også kalveleverpølse, idet svinekød ofte indgår i produktionen.

Svinefedtet er overalt
Selv magert svinekød indeholder store mængder fedt. Svinekødet indeholder til forskel fra de fleste andre kødsorter også fedt inde i selve cellerne, ikke blot i bindevævet omkring cellerne. Ellers er det kun i gammelt oksekød, hvor der også findes fedt i cellerne, men indholdet er meget lavere. Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som kulhydrater (sukker) og protein (æggehvidestoffer). Ved rigelig ernæring oplagres fedtet først i bindevævet. Fedt og kolesterol hænger nøje sammen. Svinefedt øger dannelsen af LDL-kolesterol, der meget let oxyderes og dermed bliver skadeligt for organismen. Af kolesterolet dannes de store kolesterol-ladede fedtmolekyler i blodet. De er skyld i forhøjet blodtryk og åreforkalkning, samt medvirkende til hjerteslag og gennemblødningsforstyrrelser i hjertekranspulsårene og i de yderst liggende årer, specielt i forbindelse med nikotin (rygning). LDL-kolesterol findes bl.a. i kræftcellers skillevægge, altså et opbygningsstof til disse kræftceller!

Vores krop går i krig!
Legemets forsvarsmekanismer retter sig især mod svinefedtet. I tarmene spaltes fedtet, og det resynteticeres til en fedtslimblanding, der bringes til lymfekarrene (kroppens væskeflydesystem), hvor det opsuges og når over i lymfekirtlerne til brystlymfegangene. Til sidst udgydes det tidligere fedt i hulvenerne. Overbelastningen - især af lymfekirtlerne - med filtrering og afgiftning af fedtslimblandingen - viser sig som betændelse i lymfekirtlerne.

Svovlet
Svinekødet indeholder de særligt farlige svovlholdige bindevævssubstanser, mukopolysacchariderne (f.eks. condroitinsulfat, hexosamin, osv.), som har en speciel slimagtig karakter. Det er tankevækkende, at der kun kan produceres smørepølser af svinekød, det faktum skyldes netop de førnævnte stoffer, samt chondroitinsvovlsyre og mukoitinsvolvsyre. De bevirker en slimholdig opsvulmen af bindevævet og forbinder sig her med det aflejrede fedt. Svinekødsspisere har derfor en opsvulmning af bindevævet, der som en svamp yderligere opsuger vand og giver dem den typiske pudeagtige oppustning af bindevævet.

Slimsubstanserne lejrer sig endvidere ved sener, bånd, brusk osv. med deraf følgende reuma (gigt), artritis (gigtbetændelse), diskusprolapser osv., fordi de faste bindevævssubstanser ved svinekødsnydelse i en vis forstand bliver slimagtige og bløde og derfor ikke tåler den belastning, de ellers er beregnet til. Jo mindre svovl en bruskmasse indeholder, des mere fast og modstandsdygtig er den. Svinekød indeholder meget svovl, hvad der især også lader sig påvise ved forsøg med forrådnelse. Svovlet nedbrydes nemlig under forrådnelses- og gæringsprocesser. Det bliver til svovlbrinte, der kan konstateres ved en fæl stank. Forskellige forsøg med forrådnelse af svinekød, oksekød og bedekød (bede = kastreret vædder) har vist, at bedekød indeholder mindst svovl. Forsøgsbeholderne med svinekød måtte på trods lukkemekanismen fjernes fra laboratoriet efter få dage på grund af stanken. Oksekødet blev hurtigt surt, men afgav ikke den uudholdelige stank som svinekødet på grund af mindre svovlindhold. Bedekødet var efter tre uger kun ganske lidt i forrådnelse.

Bakteriologisk
Den udbredte anvendelse af antibiotika i svineproduktionen er sammen med andre produktionsmetoder medvirkende til det kæmpestore sundhedsproblem: antibiotika-resistente bakterier.

Svinene sprøjtes og fodres med antibiotika, med det resultat at bakterierne i og omkring svinet bliver resistente mod antibiotika. Det vil sige, at personer, der arbejder i staldene let får overført disse bakterier. Hvis blot en enkelt bakterie overføres til en person, har bakterien den kedelige egenskab at kunne overføre sin resistente information til en anden bakterie i personens krop. De 2 kan så overføre informationen til 2 andre, de 4 til osv. .... Bakterier er de eneste levende organismer, der kan overføre information til og fra hinanden. Der er i USA masser af eksempler på mennesker, der ikke kan helbredes på grund af resistens mod antibiotika. I Danmark har vi allerede konstateret det første eksempel her i 1995.

Et eksempel på indhold af antibiotika i et svin: fra svinets nyre skæres 2-3 små stykker på ½ x ½ cm. Disse stykker lægges på en testplade med et næringssubstrat (f.eks. hesteblod). Prøvepladen dyrkes 24-48 timer. Herefter vil prøven være fyldt med bakterier, men omkring "nyrestykkerne" er der ingen eller langt færre bakterier. Det skyldes indholdet af antibiotika i svinets nyre.

Selv uden antibiotika kan bakterieudviklingen i svinekød være katastrofal. Det er især i de varme lande, måske ligger der netop her en forklaring på den religiøse begrænsning på spisning af svinekødet. Andet kød end svinekød har ikke samme hastige udvikling af bakterier.

Virus
En meget vigtig giftfaktor i svinekødet er influenzavirus, som "overvintrer" i svinelunger. Svinelunger anvendes praktisk taget altid i pølser. Den, som spiser pølser med svinekød henholdsvis svinelunger, spiser således også influenzavirus. Influenzavirus vandrer derhen, hvor det biologisk hører til, nemlig først og fremmest lungernes bindevæv. Her ligger den i dvale i et eklipsestadium (usynlighedsstadium), indtil immunsystemet hos værten er tilpas svækket. Når vinteren og forårets svagheder opstår på grund af vitamin- og mineralmangel og for lidt sol, og en forkølelse så støder til, så er influenzaviruset klar til at være aktivt, og epidemierne bryder ud. Indtagelsen af influenzavirus er hyppigere årsag til epidemierne end dråbeinfektionerne fra andre mennesker.

Sammenfatning
Moderne dansk svineavl er en belastning for grisene. Svinene udnyttes til det yderste ved hjælp af veterinærmedicinske midler og moderne staldindretninger. Smågrisene tages fra soen 3-5 uger før tiden, så soen hurtigst muligt kan indgå i produktionen igen. Smågrisenes immunforsvar er selvfølgelig meget skrøbeligt, når de fjernes fra soen, og de får ikke den naturlige modermælk, men fodres med mælkeerstatning. Den tidlige fjernelse fra soen udsætter dem lettere for sygdomme, der søges modvirket med klimastalde eller medicin.

Hvis grisene har problemer med stress, halebidning og kannibalisme får de psykofarmaka. Udebleven parringslyst (brunst) løses med hormonindsprøjtninger og orneduft på dåse.

De danske svin er blevet skrøbelige dyr, der kun overlever ved hjælp af psykofarmaka, antibiotika og hormoner, men det er ikke bare svinenes helbred der står på spil....

Det kan være forbundet med livsfare at spise svinekød!

Nu er ovennævnte påstand meget firkantet. Der er selvfølgelig en masse forudsætninger og faktorer, som jeg ikke kan komme ind på her. Jeg er f.eks. overbevist om, at spiser man kun svinekød lejlighedsvis, er det overhovedet ikke forbundet med nogen fare. Kun hvis svinekødet bliver en del af den daglige føde, synes jeg, at der er grund til bekymring. Desværre spiser de fleste danskere svinekød dagligt i en eller anden form, eller i det mindste de fleste dage. Anvendelse af f.eks. antibiotika i Danmark er fastlagt i så begrænsende rammer, at forekomsten af penicillinrester i de slagtefærdige svin er minimeret, men stadig er der mellem 0,2 - 0,3 promille, som indeholder penicillin. Jeg er ikke i tvivl om, at en nedsættelse eller et totalt stop af svinekødsspisning vil give den samlede befolkning i Danmark en kæmpegevinst i form af et bedre liv og et billigere sundhedsvæsen. At landmændene så må produce noget andet end svin, tager jeg ikke stilling til konsekvenserne af. Jeg synes et godt helbred er langt vigtigere end et driftsøkonomisk problem i landbruget. Jeg kunne forestille mig, at de samme landmænd producer flere grøntsager, fjerkræ, kaniner, får, lam, beder, geder, kalve osv., heri ligger der også helt nye eksportmuligheder, eksempelvis til muslimske lande og andre samfund, der måtte ønske at leve et sundere liv uden svinekød. I fremtiden er jeg sikker på det vil ske, fornuften vil sejre.

Den umiddelbare fremtid ser dog lidt trist ud, idet antibiotika anvendes med rund hånd i Europa i dag. Nye regler om anvendelse af hormoner i levnedsmiddelindustrien og produktionen er meget lempeligere, end vi synes om i Danmark. Desværre har Danmarks protester indtil nu kun haft en udsættende effekt, der bliver i princippet ikke ændret meget på det vedtagne. Dog har nogle producent- og forhandlergrupper selv pålagt sig et maximalt indhold af hormoner (og andre tilsætningsstoffer). Som et eksempel på EU's politik bør dog nævnes forbudet mod import af oksekød fra USA siden 1989 på grund af for høj indhold af hormoner. Vi kan håbe tilsvarende krav bliver gældende for svinekød (og andre kødprodukter) i hele Europa.

Juletiden i året 1995 har vist, at landmændene ikke solgte så meget svinekød som tidligere, selv om den private oplagring af svinekød er øget, er der solgt mindre svinekød i julen 1995. Mange mennesker har valgt andre produkter, så måske er der sket noget allerede ...!??...Selv om fjerkræ og salmonella heller ikke længere klinger så godt i vore ører.

Det har været svært at begrænse dette meget store emne. En yderligere uddybning ville dog blot indeholde flere eksempler, og den ville bestemt blive mere teknisk og medicinsk, så med tanke på hvad gen-manipuleret foder til svin vil/kan påvirke vort system vil jeg afslutte disse hovedpunkter i svinekødssagaen.

23.07 2003.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012