Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sukker feder igen

Arne Astrup mener nu igen, at sukker feder

Seks et halvt år. Så lang tid tog det, før professor Arne Astrup og hans hold af ernæringseksperter ville dele deres viden om, at sukker feder. Og denne gang skulle den altså være god nok.

Fedmeforsker Arne Astrup offentliggjorde i går en stærkt forsinket undersøgelse, der sortlister sukker som stærkt fedende. Konklusionen er kontroversiel, da selv samme Astrup i mange år var fortaler for, at sukker ikke feder.

For to måneder siden kørte Arne Astrup-sagen i samtlige medier, efter det kom frem, at slankeforskeren var på sukkermastodonten Daniscos lønningsliste, mens han bekendtgjorde, at sukker ikke fedede.

Arne Astrup selv har dog en anden forklaring på de stærkt forsinkede forskningsresultater:

"Den kvindelige forsker, der ledte studiet, gik på barselsorlov to gange, skriver Arne Astrup i et indlæg i Ugeskrift for Læger.

Arne Astrup er af sundhedsordfører Jørgen Winther (V) blevet beskyldt for bevidst at tilbageholde undersøgelsens resultater, fordi de kunne komme sukkerproducenten Danisco til skade. Danisco har sammen med Coca-Cola Nordic finansieret en del af undersøgelsen og havde store interesser i et positivt udfald.

Der har været mange spekulationer over og kritik af de forsinkede forskningsresultater.

Et af hovedkritikpunkter går på, at den tidligere formand fra Ernæringsrådet havde lavet en række pjecer for Danisco, hvori han blåstemplede sukker som ikke-fedende.

I undersøgelsen medvirkede to grupper af overvægtige kvinder og mænd, som i 10 uger indtog en forsøgskost, der enten indeholdt sukker eller kunstige sødemidler. Efter 10 uger havde de 21 medlemmer af sukkergruppen taget i gennemsnit 1,6 kilo på, mens de 20 overvægtige i sødestofgruppen havde tabt gennemsnitlig et kilo.

Så nu er det altså endeligt slået fast: Sukker feder.

Health News 2003

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012