Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hjerneforskning: unge er hurtigere til at lære nyt

Ældre mennesker husker dårligere, fordi de ikke længere kan afkode og lagre informationer hurtigt nok

Kender vi hinanden? Har vi hilst på hinanden før? Det er spørgsmål, som mange ældre mennesker stiller, selvom det er anden eller tredje gang, de møder vedkommende. For med stigende alder bliver det sværere og sværere at huske ansigter.

Gerontologen Cheryl Grady fra National Institute of Aging i Bethesda, Washington, satte sig for at finde ud af hvorfor. Sammen med forskerkolleger fra National Institute of Health har hun forsøgt at besvare spørgsmålet om, hvorvidt ældre mennesker har svært ved at huske, fordi de i første omgang har sværere ved at lagre erfaringen i hukommelsen. Eller om det skyldes, at allerede gemt information ikke kan hentes frem.

Forskerteamet bad en gruppe personer på 25 år og en gruppe personer på 69 år om at kigge på ukendte ansigter i 32 sekunder. Kort tid senere viste forskerne en række billedpar til forsøgspersonerne. Hvert billedpar bestod af det nu kendte ansigt og endnu et ukendt ansigt. Opgaven gik så ud på at identificere det kendte ansigt - altså at huske det.

Som ventet havde de 25-årige et højere antal rigtige svar: 80% procent i forhold til 66% i gruppen med 69-årige. Deres hjerner var under hele testen også væsentligt mere aktive, end tilfældet var hos den ældre gruppe. Dette kunne man aflæse på billeder fremstillet med den såkaldte PET-teknik (positron-emissionstomografi).

På denne måde kan man måle de radioaktive isotoper med kort levetid, som blev indsprøjtet i forsøgspersonernes blodbane inden testen. Eftersom de aktive dele af hjernen har brug for mere ilt og blod, kan PET-billederne vise, hvilke dele af hjernen der arbejder på det givne tidspunkt.

Grady og hendes team koncentrerede sig først og fremmest om hippocampus - den del af hjernen, hvor data fra flere sektorer af hjernebarken mødes og bliver gemt. Her blev blodtilførslen hos den yngste gruppe øget med 5%, mens de anstrengte sig for at huske de nye ansigter. Hos den ældre gruppe skete der derimod så godt som intet. Grady siger: "PET-billederne lignede de optagelser, man kan se hos mennesker, som er beskæftiget med noget, men som samtidig forsøger at indprente sig noget andet".

Konklusionen er, at eftersom hjernen ikke mere fungerer helt så hurtigt hos ældre mennesker, har de ikke tilstrækkeligt med tid til at optage og afkode informationer nok om det nye ansigt til, at de kan optage det i hukommelsen. De skal bruge længere tid og hyppigere gentagelser for at opbygge hukommelsen. Ifølge Grady kan dette hænge sammen med, at nervecellerne og deres synapser med tiden går tabt - formodentlig som resultat af strukturelle forandringer i hippocampus.

Nu vil Grady forsøge at afklare, om en ældre hjerne også er langsommere, når det gælder om at huske tale og telefonnumre.

Nedenfor: PET-billeder, der viser aktiviteten i bestemte områder af hjernen hos forsøgspersoner uden en hukommelsestest. Gul betyder høj blodgennemstrømning, rød er middel, og grøn betyder ringe blodgennemstrømning.

Hukommelse hos:

25-årige

 

69-årige

 

Lagre i hukommelsen:

25-årige

 

69-årige

 

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012