Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Modstridende oplysninger om antioxidanter

Af Henrik Enghusen Poulsen, universitetslektor, dr. med.

Sidste torsdag kunne man have udsendt en pressemeddelelse, at nu bør alle danskere indtage store mængder beta-caroten. I lørdags kunne man have udsendt en pressemeddelelse, at nu fremkalder beta-caroten lungekræft.

Beta-caroten er det rødgule farvestof i gulerødder. Det hører til en gruppe af stoffer, man kaldes antioxidanter. Flere af antioxidanterne er også vitaminer. De bedst kendte er vitamin C (ascorbinsyre), vitamin E (alfa-tokaferol) og beta-caroten (et forstadium til vitamin A). Det har gennem mange år været undersøgt, om kostens indhold af disse antioxidanter kunne forebygge sygdomme. Undersøgelserne har især været koncentreret omkring spørgsmålet: kan fødevarer med højt. indhold af antioxidanter forebygge hjerte-karsygdomme og cancersygdomme. Undersøgelserne har været beskrivende, for eksempel har det været undersøgt, om folkeslag med kostvaner, der sikrer et højt indtag af antioxidanter har lavere forekomst af disse sygdomme. Andre typer undersøgelser har været tværsnitsundersøgelser.

Ved denne type undersøgelse spørges eller måles en befolkningsgruppes kostvaner, mange år senere undersøges så, om de personer, der havde højt indhold af antioxidanter i kosten, havde lavere forekomst af hjerte-karsygdomme og cancersygdomme. Resultaterne af mange sådanne undersøgelser har været ganske entydige, kost med antioxidanter beskytter mod hjerte-karsygdomme og cancer i de store øvre overflader, dvs. lungekræft og kræft i spiserør og mavesæk. I nogle af undersøgelser indgår også grupper af personer, som havde indtaget antioxidanter i tabletform. Disse undersøgelser syntes at vise, at der skulle væsentlig større doser til for at opnå en kraftig beskyttende effekt. Det vil sige doser, der er væsentligt større end de, som indtages for eksempel af den danske befolkning. Der har været en lang diskussion om det var antioxidanter i kosten, eller om der sammen med kostens antioxidanter forekom andre stoffer, med beskyttende effekter.

Undersøgelser af den type giver ikke et pålideligt svar om, hvorvidt det er muligt at ændre en persons risiko for hjerte-karsygdom og kræftsygdom. Den lægevidenskabelige måde at undersøge dette spørgsmål er at give nogle personer antioxidanter og andre noget, der ligner antioxidanter (placebo eller snydepiller). Hverken forsøgspersonerne eller de læger, som står for undersøgelsen, må vide, hvem der har fået hvad. Dette kaldes et kontrolleret blindforsøg. Det er sådanne undersøgelser, der kræves for nye lægemidler, for at bevise deres gavnlige effekt.

Sidste år fremkom en undersøgelse af ca. 30.000 kinesere. Undersøgelsen viste, at risikoen for kræft i spiserør og mavesæk var nedsat med en 10 pct. efter tabletter med beta-caroten, vitamin E og sporstoffet selen. De havde indtaget antioxidanterne i fem år. Dette var den første store kontrollerede og bindende undersøgelse, som levede op til nutidens videnskabelige krav. Undersøgelsen var gnaske upåagtet i Danmark, men fik megen presseomtale i udlandet. Endelig fremkom den undersøgelse, som alle havde klaget over manglede, den viste en positiv effekt, og der var ikke det mindste tegn på bivirkninger. Undersøgelsen var planlagt og styret fra USA, fra det berømte National Cancer Institute.

I fredags fremkom en undersøgelse af ca. 30.000 finske mandlige storrygere behandlet med beta-caroten og vitamin E. De havde alle røget over 20 cigaretter dagligt i ca. 30 år og var mellem 50 og 59 år. De fik tabletter med beta-caroten og vitamin E eller placebotabletter i fem til otte år. Resultatet ar undersøgelsen er overraskende, for at sige det mildt. Der var en øget dødelighed på otte pct. hos de personer, der fik beta-caroten, og der var en 18 pct. øget forekomst af lungekræft, som begyndte allerede 18 måneder efter starten på behandlingen.

Hvordan skal man tolke to så modsat rettede resultater? De fleste reaktioner verden over er en mistro til resultaterne af den finske undersøgelse. Det skal understreges, at der ikke er tale om snyd eller lignende, men snarere om en fejl i metode eller måske det, man kalder en statistisk tilfældighed.

Hvorfor tror man nu mere på et positivt resultat end på et negativt? For at forstå dette, er det nødvendigt at vide, at kræft ikke udvikler sig på 18 måneder hos voksne mennesker. Efter atombombesprængningerne over Japan kom de første kræftformer for børn efter ca. fem år, senere hos voksne. Andre kræftformer fremkommer føret efter 15-25 år. For testikelkræft ved vi, at forstadierne kan findes allerede kort efter fødslen, selv om forekomsten topper omkring 30-års alderen. Lungekræft efter tobaksrygning regner man med tager 10, 20 eller måske 30 år om at udvikles. Det skulle være meget besynderligt, om et stof som beta-caroten skulle kunne fremkalde kræft allerede efter 18 måneder. I det kinesiske studie blev der givet 15 mg beta-caroten, 30 mg vitamin E og 50 mikrogram selen. I det finske studie blev der givet 15 mg beta-caroten, 50 mg vitamin E. Forskellene i disse doser er ikke noget, der kan forklare så store forskelle i resultaterne. Logisk set kan resultaterne bedst forklares ved, at mange af de finske mænd havde en tidlig lungekræft, og at beta-caroten har stimuleret væksten, så den har givet symptomer tidligere. Dette forhindrer ikke, et beta-caroten kan have en beskyttende effekt, når der ikke er udviklet kræft. Sagt på en anden måde, var det måske ikke klogt at vælge et undersøge mænd, der havde røget så meget i så mange år. Undersøgelsen er den første, som påpeger, at der kan være uheldige effekter af så store doser antioxidanter.

Hvad skal man nu gøre? Fare ud med brask og bram og fraråde al indtagelse af antioxidanter? Det er en overdreven reaktion efter min mening. Det må stadig tilrådes at spise kost med højt indhold af antioxidanter, dvs. især frisk frugt og friske, farvede grøntanger. Om man vil indtage tabletter er nok en smagssag. Det gode kostråd gælder stadig: Hver gang du spiser en tallerken mad skal 3/4 komme fra planteriget og højst 1/4 fra dyreriget. Velbekomme.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012