Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Råkost som middel mod kræft

Af Alfred Christensen

Råkost som middel mod kræft er en sag af så stor interesse og betydning, at den må ses fra alle sider. At professor Krebs, ifølge udtalelser til Berlingske Tidende 29. juni 1952 ikke tror på gode resultater derved, var forud kendt, eftersom professoren i Aarhus Stifttidende 24. december 1943 klart udtrykte sin mening med følgende ord: "Hvis derfor en kvinde føler en knude i sit bryst, og så, efter læge Nolfis anvisning, begynder en råkostkur, kan man være evigt forvisset om, at det vil koste hende livet".

Men dr. Hindhede gav sandelig svar derpå! I sin 47. beretning skrev Hindhede bl. a.: "Ja, her er unægtelig en forskel mellem resultater fra Krebs og udenlandske autoriteter. Hvem er den mest pålidelige?? Ja, sundhedsstyrelsens påvisning af at brystkræft er steget med 77% i de sidste 50 år, hvor operation og strålebehandling særlig er sat ind, tyder jo ikke til gunst for Krebs". Og derefter fremsatte dr. Hindhede følgende direkte appel: "Ja, ærede landsmandinder, hvis der begynder at vise sig en lille knude i brystet; prøv hos dr. Nolfi; men søg i tide, vent ikke til De er på gravens rand som følge af mislykket behandling med kniv og stråler".

De læger, som har villet fremføre egne erfaringer og meninger om, at råkosten er en værdifuld hjælper i kampen mod sygdomme, har mødt stor modstand fra ledelsen af lægernes fagorganisation, som foretrækker et "Vi alene vide"-styre fremfor en fri meningsudveksling. Kræftforskeren dr. Anderschou, som opnåede gode resultater ved at anvende råkost i kræftbehandlingen, udtalte således til Ekstrabladet: "at han var rejst til England, fordi han foretrak at praktisere i et frit land, herhjemme var ikke plads for sådanne meninger".

Det fik dr. med. Kjer-Petersen sandelig også at føle, da han havde skrevet om helbredelse ved råkost. Følgende overskrift i Ekstrabladet 25. august 1950 giver et klart eksempel herpå: "Tuberkulosespecialisten dr. Kjer-Petersen nægtet optagelse i lægernes fagskrift, fordi hans artikel er i strid med den gængse opfattelse på bjerget".

Og dr. Nolfi mødte samme modstand, da hun i Medicinsk Selskab ville redegøre for sine erfaringer og gode resultater, det blev hende nægtet!!.Senere blev det forsøgt både ved hjælp af retssager og pressekampagne, at umuliggøre, ja ligefrem latterliggøre, råkosten og dens pionerer. Men alt var forgæves, sandheden marcherer, og rygtet om de gode resultater, som opnås ved denne ernæringsform, breder sig mere og mere. Pressen er nu også blevet mere forstående for sagen. Dr. med. fru Edel Voetmann, Aarhus, fortæller følgende i Aarhus Stifttidende 21. august 1951 fra sit studieophold på en klinik i USA., hvor råkost blev anvendt som middel mod kræft: "Patienter er efter talrige operationer på andre hospitaler, som håbløse tilfælde, kommet til dr. Gerson, og jeg har set mange af dem - langtfra alle kan hjælpes - komme sig utroligt godt under dr. Gersons behandling, så godt at jeg endog tør sige, at flere må skønnes for helbredte efter alvorlige kræftlidelser".

Dr. Gerson har 6-7 års erfaring i råkostkure mod kræft, og når vi nu hører professor Krebs udtalelser om de forsøg, som er foretaget med samme diæt i Aarhus, så må vi atter mindes dr. Hindhedes ord om forskellen i resultater og om, hvilke der er de mest pålidelige! Når professoren, efter kun et halvt års forsøg dermed, erklærer at råkosten er værdiløs i kampen mod kræften, må man nok spørge, om dette resultat herefter skal indlemmes mellem de "fastslåede" kendsgerninger inden for dansk kræftforskning, og om alt hvad der fortælles om dr. Gersons og andre. pionerers gode resultater skal betragtes som løs tale?

Mon ikke udvælgelsen af egnede tilfælde har sin store andel i forskellen på resultaterne, thi netop ved råkost som middel mod kræft gælder det "at begynde i tide", før det er for sent! Endvidere må påpeges, at der til forsøget ikke blev anvendt biodynamiske eller biologiske produkter, hvilket dr. Gerson og alle andre råkostlæger holder for uhyre vigtig. (Der blev fra Ny Tid og Vi tilsendt radiumstationen en liste over biodynamiske dyrkere i Jylland med angivelse af, hvilke produkter de kunne levere, men ingen af disse dyrkere modtog nogen bestilling).

Jeg er ikke uden erfaring i denne sag, da jeg nu har spist råkost i omtrent 8 år, og "familiesygdommen" er kræft. Min Far døde af kræft, sygdomsforløbet var tarmkatar, hæmorider med kræft som slutresultat og dødsårsag. Og i 1944, da både min søster og jeg i længere tid havde været stærkt plaget af hæmorider, fulgte hun lægens opfordring til at "komme i tide" til den "fastslåede" kræftbehandling, som jo er operation. Mod forventning døde min søster få dage efter operationen.

Efter det resultat er det forståeligt, at jeg ikke fulgte det sikkert velmente råd om også at "komme i tide", som overlægen havde sendt mig, da jeg, grundet sygdommen, ikke kunne besøge min søster på hospitalet.

Jeg valgte at prøve råkosten. Resultatet har været langt over forventning; men det tog lang tid. Min erfaring er, at når man begynder i tide og derefter viser udholdenhed, skal resultatet nok blive godt ved denne ernæringsform. Jeg har i de senere år været fuldstændig fri for sygdom, medicin og lægehjælp, og jeg har set mange andre opnå lignende gode resultater! Men begynd i tide, thi det er lettere at forebygge end helbrede!!!

Kilde: Ny Tid og Vi, nr. 7 1952

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012