Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Positive tanker kan forlænge livet

Mennesker med et lyst og optimistisk syn på det at blive ældre lever tilsyneladende også længere end dem, der konstant bekymrer sig om livets gang. Denne bekræftelse af en alment udbredt opfattelse stammer fra en undersøgelse, som bringes i det videnskabelige tidsskrift Journal of Personality and Social Psychology.

Et positivt livssyn og en udtrykt vilje til at leve kan ifølge en gruppe psykologer fra Yale University lægge flere år til livet - nemlig 7,5 år - end et rygestop eller regelmæssig motion. Den livsforlængende virkning er også større end f.eks. effekten af et lavt blodtryk eller kolesteroltal, mener forskerne.

Deres opgørelse omfatter 660 personer over 50 år, der har deltaget i Ohio Longitudinal Study of Aging and Retirement. Dødeligheden er sat i forhold til en spørgeskemaundersøgelse af personerne, som blev foretaget 23 år tidligere. Forskerne advarer om, at den generelt negative holdning til ældre mennesker i den vestlige verden kan forværre problemerne, fordi det forringer de ældres selvopfattelse og hermed kan øge sygeligheden og dødeligheden.

Kilde: Journal of Personality and Social Psychology, 2002.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012