Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hård kritik af læger – sygeliggør mennesker

Det hastigt voksende antal sygemeldinger foruroliger i kommunerne og erhvervslivet. Lægerne strør om sig med lægeerklæringer uden at tænke på konsekvenserne, siger socialcheferne. Arbejdsgiverne kræver opstramninger.

Kommunernes socialchefer erkender, at de praktiserende læger er alt for hurtige til at udstede sygemeldinger, hvorved udgifterne til sygedagpenge er gået voldsomt i vejret i de senere år.

En yderligere følge af den store velvilje til at skrive lægeerklæringer ud er en risiko for, at de sygemeldte efterhånden mister kontakten med arbejdsmarkedet og i værste fald må søge førtidspension.

Landsforeningen af Socialchefer og Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser en større forståelse hos landets praktiserende læger for, at de mange lægeerklæringer har store konsekvenser, økonomisk og menneskeligt. I perioden 1991-2000 steg udgifterne til sygedagpenge fra 9,2 mio. til 13,2 mio. kr. om året.

Også formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Vagn Ry Nielsen (S), Horsens, advarer:

"Kommunerne må have en dialog med de praktiserende læger om, hvordan situationen er, og hvad det er, vi er på vej ind i. Det fremgår af det netop indgåede forlig med regeringen om kommunernes økonomi, at alle parter er opmærksomme på de meget store udgifter til sygedagpenge", siger han.

Horsens Kommune vil nu kortlægge, til hvilke kategorier af patienter der udbetales sygedagpenge. Materialet skal sammen med drøftelser med den lokale kredslægebestyrelse indgå i en mere omfattende handlingsplan for udviklingen på sygedagpengeområdet.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er der stor interesse for at reducere sygefraværet i virksomhederne.

"Vi ser lægeerklæringer blive brugt som skjold mod arbejdsmarkedet. Vi ønsker lægernes hjælp til at gribe ind, før det går galt" siger chefkonsulent Nikolaj Bøgh, DA.

Antallet af langvarige sygemeldinger er steget fra omkring 150.000 om året til 200.000 om året i løbet af de seneste otte år, viser en analyserapport af sociolog Torben Berg Sørensen, Århus.

"Stadig flere sociale ydelser gøres afhængige af lægelige oplysninger. Samtidig er det ikke alle læger, der anser det for deres problem at forholde sig til de sociale og retslige konsekvenser af lægeerklæringen, men det bør de", siger formanden for Landsforeningen for Socialchefer, socialdirektør Ole Pass, Rødovre Kommune.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012