Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ernæringsrådet er på afveje med egen domstol

Af Helge Volkmann, læge

I år blev Ernæringsrådet statsligt. Formandskab og næstformandskab er fortsat besat af de samme som før, nemlig Arne Astrup og Steen Stender. Ideen for Ernæringsrådet er god nok, men Ernæringsrådet vil mere.

Det nu statslige Ernæringsråd skriver i sit Nyhedsbrev nr. 1/1998 om sit formål:

"Ernæringsrådet skal styrke den faglige, videnskabelige indsats på ernæringsområdet ved:

• at indsamle viden og fremlægge dokumentation om ernæringsspørgsmål og sammenhænge mellem kost og sundhed/sygdom

• at skabe overblik over og rådgive om den ernæringsmæssige forskning

• at rådgive offentligheden, myndigheder, fødevareindustrien m.fl. om ernæringsmæssige forhold."

Ernæringsrådet skal altså indsamle viden og fremlægge dokumentation, skabe overblik og rådgive, hvilket jeg synes er en udmærket ting.

Men med fødslen blev der skabt et andet organ nemlig Udvalget for Redelig Ernæringsformidling. Udvalgets formål, som Ernæringsrådet har formuleret det for mig, er "at udarbejde forslag til, hvad Ernæringsrådet vil anse som god skik, når enkeltpersoner eller institutioner fremlægger egne eller andres videnskabelige resultater, hvor offentliggørelsen kan ændre befolkningens indtag af levnedsmidler, herunder kosttilskud, naturlægemidler mv. Endvidere skal udvalget udarbejde et forslag til de sanktionsmuligheder, Ernæringsrådet kan benytte, såfremt rådet finder, at der er givet vildledende oplysninger." (min kursivering). I Berlingske Tidende d.12.9. er det sidste skærpet til "bevidst vildledende oplysninger".

I Ernæringsrådets formål står der ikke et ord om at stille sig til doms. Befolkningen er aldrig blevet spurgt, om den vil have et sådant dømmende udvalg.

Vi har allerede en række styrelser og råd, der holder øje og laver sanktioner, f.eks. Levnedsmiddelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningens etiske råd og Retslægerådet. Hvorfor nu et øje mere? Der eksisterer mange gode råd allerede, som gør et stort arbejde i sundhedens navn, f.eks. Forbrugerrådet og Tobaksskaderådet, men ingen af dem har følt behov for at understrege deres argumenter med magt. For Ernæringsrådet burde det heller ikke være nødvendigt at bruge magtmidler. Det er en falliterklæring og en udvanding af vor retsbevidsthed. Det uhyggelige perspektiv i sagen er, hvor ytringsfriheden havner henne. Hvornår kan Ernæringsrådet bestemme, at her er der tale om skadelig vildledning? Og hvem skal kontrollere Ernæringsrådets egen ernæringsinformation? Vi har ingen garanti for uvildighed fra udvalgets side.

Mælk, misinformation eller information?
I anledning af min tidligere artikel om mælk i Mit Helbred 5/97 fik jeg et brev fra Ernæringsrådets udvalg med en misbilligelse af, at jeg havde refereret mistanker om bl.a. risiko for kræft ved vedvarende indtag af mælk gennem livet. Man mener ikke, det er tilstrækkeligt underbygget, altså for tidlig at gå ud med. Hvornår er der tale om uredelighed, og hvornår om (evt. tidlige) advarselssignaler, som det kan være på sin plads at sende ud, for at få intensiveret afklaringen af et muligt potentielt ubehageligt problem og give folk mulighed for at handle, hvis de føler behov for det? Tænk på hvor længe der blev advaret om asbest - i modstrid med eksperterne - inden man kunne fastslå, at den er kræftfremkaldende. Eller pesticider i grundvandet, blødgørere i plastik. Hvornår skal det være tilladt at råbe vagt i gevær? Mange forbedringer er kommet, efter at folk har trodset meningsdannerne og de økonomiske interesser.

Jeg bemærker mig med interesse, at Ernæringsrådet åbenbart ikke synes at "teorier, dyreforsøg eller enkeltstående befolkningsundersøgelser" er tilstrækkelig basis til at komme med offentlige udtalelser. Det er en ny linie!?

Jeg er enig i, at man skal være varsom med at drage konklusioner af den type oplysninger, men mener også, at det vejer til, med hvor stor kraft man udbasunerer sit budskab, og hvilke konsekvenser man taler for i den forbindelse.

I brevet skriver Ernæringsrådet: "Artiklen angiver, at komælk ikke bør anbefales i offentlige ernæringsvejledninger......" Det angiver artiklen ikke. Artiklen anbefaler ikke nogen at drage nogen bestemt slutning af de oplysninger, der videregives. Tager man oplysningerne i artiklen meget alvorligt, vil det dog være en nærliggende anbefaling. Men som Ernæringsrådet selv anfører, er der tale om mistanker omkring mulige helbredsskadelige virkninger af mælken, hvilket jeg også skriver i artiklen. Læseren må gøre op med sig selv, hvilken konsekvens oplysningerne må få for dennes ernæring. Jeg er ret sikker på at befolkningen i almindelighed godt kan finde ud af at træffe en beslutning.

Redelig ernæringsformidling, betacaroten, C- og E-vitamin?
Med hensyn til den ny linie skal jeg minde om Ernæringsrådets meritter. Der var mistanken mod betacaroten, der angiveligt skulle forhøje kræftdødsfald blandt rygere. Det byggede på en enkeltstående befolkningsundersøgelse fra Finland (1) og en fra USA (2), med et resultat stik mod tidligere viden og med studie-design af tvivlsom type. Ernæringsrådet udtalte sig bombastisk imod brugen af kosttilskud på tyndt grundlag, ja, foranledigede endog en advarsel mod betacaroten på pakningerne. Et andet studie (3) havde ikke kunnet finde samme sammenhæng.

Man har taget en bisætning i en undersøgelse om E- og C-vitamin (4) og sagt, at kosttilskud er livsfarlige. Det var der ikke belæg for. Undersøgelsen viste, at E- og C-vitamin kunne være gavnlige ved hjerte-kar sygdomme. Ernæringsrådet har groft vildledt befolkningen i de tilfælde, for at mele egne holdninger og mål.

Ernæringsrådet vil komme til at stå med en betydelig slagside, hvis det stiller sig op og dømmer om, hvad der er redelig eller uredelig ernæringsformidling.

Mælk som markør for ringe kost
Er det ubekvemme holdninger og oplysninger der skal stoppes? Skal udvalget være et magtmiddel til at skære en debat af, hvis den ikke passer Ernæringsrådet? F. eks. er det Ernæringsrådets holdning, at mælk er en god ernæringskilde og gavnlig i forebyggelse og behandling af knogleskørhed. Jeg vil forbeholde mig ret til at tvivle på det. Der er så mange faktorer, der spiller ind ved knogleskørhed; nu er D-vitamin f.eks. blevet det hotte i den sag. Et ret nyt studie siger (5), at hidtil har man kun sjældent set på effekten af andre fødegrupper. Dette studie tog den samlede aktuelle kost op, samt det personerne kunne huske om deres kost i barndommen og ungdommen. Undersøgelsen munder ud i, at personer, der som unge indtog mindre frugt og mælk, havde en mindre knoglemasse nu. Men samtidig fik de som voksne mindre magnesium, zink, kalium, fibre og C-vitamin end den knogletætte gruppe. Undersøgerne er dog forsigtige og siger, at godt nok siger denne undersøgelse noget om kost og knogletæthed, men intet om betydningen for knoglens sundhed.

Fundene kan for mig tolkes i retning af, at de knoglelette fik en mindre lødig kost generelt som børn og siden hen også som voksne. Mælken bliver derefter kun en markør for en bestemt livsstil. Forfatterne giver som mulig forklaring på forskellene bl.a., at de nævnte mineraler, frugt og mælk danner basiske salte, som forhindrer at kroppen forbruger kalk fra knoglerne til at balancere blodets syre-base-balance med. De enkelte mineraler og C-vitamin har andre vigtige funktioner i knogledannelsen og vedligeholdelsen. Sukkervarer og kød vil forværre syre-base-balancen. Dermed har vi måske også en forklaring på det paradoks, at knogleskørbed er mest udbredt i lande med højt mælkeforbrug. Det afspejler et samtidigt højt forbrug af kød, idet mælkeproduktion trækker kødindustrien med sig.

Mælk er ikke en nødvendighed, og det er ikke endeligt bevist, at mælk er så sikker og gavnlig ernæringsmæssigt, som den fremherskende holdning giver udtryk for. Den debat må ingen stoppe. Den gør det selv, når spørgsmålet er afklaret og mælken dermed har fundet sin rette plads i ernæringsspektret.

Fortielse en undladelsessynd
Det kunne være interessant at vide, hvordan Ernæringsrådets udvalg ville taksere den grove mistænkeliggørelse af C-vitaminet som kræftfremkaldende, Politiken lancerede i foråret (6). Undersøgelsen,der dannede grundlag, viste intet nyt under solen. Man kunne ikke konkludere noget ud fra den. Jeg er bange for, at Udvalget for Redelig Ernæringsformidling ville have syntes, det var OK. Ernæringsrådet benyttede sig i hvert fald af lejligheden til igen at trække sin kæphest frem: Kosttilskud er farlige.

Endelig er der det modsatte, undladelse af at informere offentligheden om gavnlig viden, f.eks. alle de undersøgelser, der viser, at kosttilskud har en gavnlig virkning på endda særdeles mange sundhedsproblemer. Hvordan vil Ernæringsrådets udvalg mon taksere Ernæringsrådets egen fortielse heraf.

Går vi tilbage til den finske undersøgelse af betacaroten og E-vitamin, viste den, at et langvarigt indtag af E-vitamin tilsyneladende beskytter mod prostatakræft. Det har Ernæringsrådet ikke syntes befolkningen skulle vide.

C-vitamin beskytter mod nyresten
Omkring C-vitamin bliver skræmmebilledet fortsat udbredt, at et stort indtag af C-vitamin (mere end 1 gram dagligt) øger risikoen for nyresten. Jeg havde engang lejlighed til selv at spørge Arne Astrup, hvor dokumentationen herfor kom fra. Jeg fik et vredt svar om, at det byggede på kasuistiske meddelelser (enkeltstående tilfælde!), og at jeg jo vidste, hvordan det var med den slags. Det ved jeg godt. De kan ikke bruges til noget, er den herskende holdning (specielt ikke, hvis de beskriver positive effekter af kosttilskud eller alternativ behandling). Men gamle kasuistiske meddelelser 20-40 år tilbage, hvor man mistænker at C-vitaminet har udløst nyrestensanfaldet bruges fortsat til at miskreditere C-vitaminet. Det sidste år er der kommet flere undersøgelser (7, 8, 9, 10), en befolkningsundersøgelse og et interventionsstudie bl.a., der gendriver påstanden om, at C-vitamin kan give nyresten. Man kunne ikke påvise det, og det lader til, at C-vitaminet ligefrem beskytter mod dannelsen af nyresten! Ernæringsrådet har ikke fortalt noget.

I et demokratisk samfund skal der være mulighed for at informere redeligt. Jeg føler mig ikke tryg ved at overlade til Ernæringsrådet at dømme om det. Lad Ernæringsrådet passe det, det er skabt til, nemlig at informere, rådgive. Det vil vi alle være bedst tjent med.

Kildeangivelser:
1. The Alpha-tocopherol, Beta Carotene Cancer Prevention Study Group: The Effect of Vitamin E and Beta Carotene on the Incidence of Lung Cancer and Other Cancers in Male Smokers. New England Journal of Medicine 1994; 330 (15): s. 1029-35.
2. Omenn G.S. et al. Effects of a Combination of Beta Carotene and Vitamin A on Lung Cancer and Cardiovascular Disease. New England Journal of Medicine 1996; 334 (18): s. 1150-5.
3. Hennekens C.H. et al. Lack of Effect of Longterm Supplementation With Beta Carotene on the Incidence of Malignant Neoplasms and Cardiovascular Disease. New England Journal of Medicine 1996; 334 (18): s. 1145-9.
4. Losonczy, K.G. et al: Vitamin E and Vitamin C Supplement use and Risk of All-cause and Coronary Heart Disease Mortality in Older Persons: the established populations for epidemiologic studies of the elderly. American Journal of Clinical Nutrition 1996; 64: s. 190.
5. New, Susan A et al: Nutritional Influences on Bone Mineral Density: a cross-sectional study in
premenopausal women. American Journal of Clinical Nutrition 1997; 65: s. 1831-9.
6. Podmore, I.D. et al: Vitamin C Exhibits Prooxidant Properties. Nature 392,9. april 1998, s. 559.
7. Gerster H: No Contribution of Ascorbic Acid to Renal Calcium Oxalate Stones. Annals of Nutrition and metabolism 1997; 41(5): x.26982.
8. Grases F. et al: Development of Calcium Oxalate Crystals on Urotheltum: Effect of Free Radicals. Nepron 1998; 78(3): s. 296-301.
9. Sowers M.R. et al: Prevalence of Renal Stones in a Population-based Study With Dietary Calcium, Oxalate, and Medication Exposures. American Journal of Epidemiology 1998; 147(10): 914-20.
10. Schwille P.O. et al: Postprandial Hyperinsulinaemia, Insulin Resistance and Inappropriately High Phosphaturia are Features ofYounger Males With Idiopathic Calcium Urolithiasis: attenuation by ascorbic acid supplementation of a test meal. Urological Research 1997; 25(1): s. 49-58.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012