Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vaccine gav tusinder af grise AIDS

En amerikansk vaccine, der skulle helbrede svin for sygdommen PRRS, smittede i stedet flere grise. Svineproducenterne overvejer, om de skal anlægge en erstatningssag mod brancheorganisationen Danske Slagterier.

Slagterierne og firmaet Boehringer Ingelheim A/S stod i kulissen og pressede på for en hastebehandling og godkendelse. Svineproducenterne råbte nemlig på denne vaccine, fordi masser af svin blev syge. Det var udelukkende firmaets dokumentation, der gjorde udslaget.

En tredjedel af Danmarks ca. 20.000 svinebesætninger er i dag bærere af antistoffer fra den frygtede svinesydom PRRS, og ca. 2000 besætninger har indtil nu udviklet sygdommen.

PRRS kom til Danmark fra Tyskland i 1992. To år efter - i 1994 - var 16 pct. af besætningerne positive, og i 1996 var antallet steget til 33 pct.

Det har brancheorganisationen Danske Slagterier konstateret ved at undersøge ca. 5.300 besætninger for antistoffer.

Direktør Erik Bisgaard Madsen, Danske Slagterier, vil ikke afvise, at sygdommen fremover breder sig i samme omfang. så der om få år vil være antistoffer i det meste af den danske svinebesætning.

Ifølge Erik Bisgaard Madsen har slagterierne foreløbig forsøgt at begrænse smitte-udbredelsen på to forskellige måder.

Danske Slagterier opfordrede i begyndelsen af 1996 landmændene til at ikke at blande smittede og usmittede dyr. Og Erik Bisgaard Madsen mener, at den indsats allerede har haft en forebyggende effekt.

Til gengæld gik det modsat med det næste tiltag.

I sommeren af 1996 opfordrede Danske Slagterier landmændene til at bruge en amerikansk vaccine, som Sundhedstyrelsen godkendte til brug per 1. juli.

Men mellem tre og fire måneder efter viser det sig, at vaccine-viruset blev spredt fra de vaccinerede dyr til ikke-vaccinerede dyr. Og desuden, at vaccinen kan forvolde sygdom på ikke-vaccinerede dyr. Typisk er voksne dyr blevet smittet af smågrise, der er blevet vaccineret. Og derefter har de voksne dyr smittet hinanden.

Da man fik overblik over problemet, stoppede Danske Slagterier i december 1996 med at tilbyde vaccinen til landmændene.

Foreningen af danske Svineproducenter, der repræsenterer ca. 50 pct. af svineproducenterne i Danmark, vurderer, at vaccinens konsekvenser vil koste landmændene 300 mio. kr. om året. Derfor overvejer svineproducenterne i øjeblikket, om de skal anlægge en sag mod brancheorganisationen Danske Slagterier.

Svine-AIDS
Sygdommen PRRS kaldes også svine-AIDS, fordi sygdommen på mange måder opfører sig som menneske-AIDS. Den findes i de hvide blodlegemer, og den nedsætter immunforsvaret. Luftvejslidelser og lungebetændelse er almindelige følgesygdomme, og ligesom med menneske-AIDS er der større risiko for andre bakterie- og viruslidelser, hvis man først har udviklet sygdommen.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012