Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forhøjet blodtryk: coffein gør ikke ondt værre

Men det er ikke hele sandheden.

Med et forbrug på ca. 170 liter pr. person pr. år ligger kaffen klart i spidsen som tyskernes foretrukne drik. Men når man får konstateret forhøjet blodtryk, lyder der næsten altid en af de mest gængse formaninger: "Kaffe er bandlyst - ellers skal den i hvert fald være coffeinfri!" Men undersøgelser fra universitetet i Zürich viser nu, at dette råd måske er dobbelt forkert: Hos erfarne kaffedrikkere kan den coffeinholdige drik nemlig overhovedet ikke få blodtrykket til at stige, og hos personer, som i forvejen ikke drikker kaffe, stiger blodtrykket alligevel, når de drikker den coffeinfrie variant.

Coffein hører til de alkaloide plantestoffer. Stoffet findes i kaffebuskens bønner og i kakaotræet, i bladene på tebuske og i colanødder. En normal kop kaffe indeholder ca. 100 mg coffein, hvorimod der i coffeinfrie sorter er ca. 3 mg. Alkaloidet aktiverer sympatikus. Denne gren af det autonome nervesystem sætter kroppen i alarmtilstand: Blodtrykket og pulsen stiger, koncentrationsevnen og muskelspændingen forøges, og søvnberedskabet falder. "Kaffe indeholder flere hundrede forskellige substanser, men drikkens indvirkning på sympatikus er hidtil hovedsageligt blevet tilskrevet coffeinet", siger kardiologen Roberto Corti.

Han og hans kolleger på universitetshospitalet i Zürich har undersøgt sagen nærmere. De gav 15 sunde, frivillige testpersoner en tredobbelt espresso. Det svarer til en coffeinmængde på ca. 250 mg. Med regelmæssige mellemrum målte de blodværdi, blodtryk, hjertefrekvens og sympatikus-aktivitet. Efter en times forløb steg det systoliske blodtryk hos de personer, som ikke drak kaffe regelmæssigt, med 12,6 mm/Hg. I gruppen af kaffeentusiaster forblev blodtrykket derimod uændret. Det i sig selv var en overraskelse. Men forskerne blev endnu mere forbløffede, da de bryggede en tredobbelt coffeinfri espresso til dem, der ikke drak kaffe: Også UDEN coffein steg deres blodtryk med 12 mm/Hg!

"Desuden stimulerede såvel coffeinfri som coffeinholdig kaffe det sympatiske nervesystem", siger Dr. Corti. "Det er nærliggende at konkludere, at det ikke er coffeinet alene, men også andre indholdsstoffer i kaffen, som er ansvarlige for denne effekt på kredsløbet". Denne tese blev understøttet af, at kaffeelskerne ikke reagerede på drikken med øget aktivitet i nervesystemet, men da forskerne sprøjtede coffeinet direkte ind i venerne, steg tallene. Der må altså være en hidtil ukendt vekselvirkning mellem coffein og andre kaffebestanddele - og kroppen. Forskerne konkluderer: "Der er ikke medicinsk belæg for at forbyde regelmæssige kaffedrikkere deres kaffetår". Først når man har identificeret de andre indholdsstoffer, som udover coffein kan aktivere hjerte og kredsløb, kan man udvikle nye kaffeformer, som også ved lejlighedsvis nydelse ikke har nogen stimulerende effekt.

Læs også:
Mere kolesterol, hvis du drikker kaffe
Kaffe gift for stofskiftet
Kaffe og cola kan give sukkersyge

Referencer:
Roberto Corti
Universitätshospital, Kardiologie
Rämistrasse 100
CH-8091 Zürich
Wissenschaft und Medizin rund um den Kaffee:
www.cosic.org
Lucas Rosenblatt m. fl.:
Kaffee. Geschichte, Anbau, Veredelung, Rezepte. Hädecke-Verlag 2002.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012