Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sandheden om C-vitamin

Efterår og vinter er forkølelsernes tid, og en masse mennesker tyr med fast overbevisning til dette middel, der af lige så mange afvises som virkningsløst.

De er underligt ru i halsen og mærker en let kuldegysen. Så kommer det første voldsomme nys, og De ved med 100 procents sikkerhed, at nu har disse modbydelige forkølelsesvirusser igen slået en klo i Dem.

Hvis De har det som de fleste andre, så får De tre forkølelser om året, der varer fra tre til ti dage. Nogle få heldige bliver aldrig forkølede, men gennemsnitsmennesket må regne med adskillige tabte arbejdsdage hvert år på den konto. Det betyder, at hver gang vi begynder at nyse, kan det koste både pine og penge. For at få det bedre køber vi tabletter og pulvere i tonsvis - selv om alverdens læger er rørende enige om, at man endnu ikke har fundet noget effektivt middel mod denne sygdom, der er hyppigere end alle andre tilsammen.

Ikke desto mindre har millioner af mennesker i de sidste ti år prøvet at kurere sig selv med et stof, de tror fuldt og fast på - ascorbinsyre (C-vitamin). De nedsvælger litervis af orange juice, gumler tomater og alle slags citrusfrugter i sig og sætter dynger af vitaminpiller til livs. C-vitaminets popularitet skyldes for en stor del nobelpristageren Linus Pauling, der for ti år siden skrev bogen C-vitamin og Forkølelse, som udkom på dansk i 1972. Heri hævdede han, at hvis man indtog 1.000 mg C-vitamin daglig i stedet for de 60 mg, der blev anbefalet som almindelig dagsdosis, ville man næsten halvere risikoen for at blive forkølet, og man ville kunne regne med 60 procent færre sygedage. Pauling skrev direkte, at hvis tilstrækkeligt mange mennesker gik ind for denne vitaminkur, ville forkølelser være en saga blot i løbet af få årtier.

Linus Pauling er en fremragende kemiker, men han er ikke læge, og mange forskere var forbløffet over, at han turde. fremsætte så radikale påstande på et område, hvor han ikke var ekspert.

En af de mest skeptiske var dr. Terence Anderson ved Toronto Universitet. For at bevise, at Pauling var helt galt afmarcheret, gennemførte Anderson sammen med nogle kolleger en undersøgelse i vinteren 1971-72. Halvdelen af de 1.000 mennesker, der deltog som forsøgspersoner, fik piller, der lignede og smagte som C-vitamin, men indeholdt et helt neutralt stof (placebo-piller). Den anden halvdel fik 1.000 mg C-vitamin daglig, når de var raske, og - som Pauling havde anbefalet det - 4.000 mg de tre første dage, efter at de viste tegn på sygdom. For at gøre undersøgelsen fuldstændig objektiv var samtlige pilleglas kun mærket med en talkode, så hverken lægerne eller patienterne vidste, hvem der fik placebo-piller.

Da resultaterne blev analyseret, fik Anderson og hans kolleger et chok: 26 procent af dem, der havde fået C-vitamin, havde slet ikke været syge i hele forsøgsperioden. Det samme gjaldt kun 18 procent af dem, der havde fået placebo-piller. Og hertil kom, at som helhed havde de, der fik C-vitamin, 30 procent færre sygedage. Disse resultater var "fuldstændig uventede og kan måske få vigtige teoretiske og praktiske følger", skrev Anderson i et canadisk tidsskrift.

Anderson og hans kolleger gennemførte to andre undersøgelser, som imidlertid ikke bekræftede de første resultater, og andre forskeres forsøg har heller ikke givet noget entydigt bevis. Alligevel er dr. Anderson stadig overbevist om, at "C-vitamintilskud kan bevirke færre ’vinter-sygdomme'. Der er grund til at antage (skrev han i 1975), at C-vitaminets virkning ikke er specifik, men generisk... og at det kan have indvirkning på flere forskellige sygdomme." Forskerne har konstateret, at C-vitamin er koncentreret i visse dele af kroppen. Det findes bl.a. i binyrerne, der producerer adrenalin, når vi bliver vrede eller bange eller er under pres. Kroppen oplagrer også C-vitamin i de hvide blodlegemer, der er vores forsvar stropper mod infektioner og bakterieinvasioner, samt i leveren, som er blodets afgiftningscentral. Desuden findes der store mængder C-vitamin i hjernen.

Men hvor meget C-vitamin har kroppen brug for? Normalt regner man med ca. 50-60 mg daglig for en voksen, 80 mg for en gravid kvinde og 100 mg for en mor, der ammer. Denne dosis er mere end rigelig til at forhindre skørbug, som tidligere var så almindelig blandt søfolk, fordi de opholdt sig på havet i månedsvis uden at få frisk frugt og grønsager. Pauling er dog overbevist om, at millioner af mennesker verden over i dag lider af "skjult skørbug" - de får måske tilstrækkelig C-vitamin til at forhindre skørbug i dens alvorligste form, men deres krop har ikke C-vitamin nok til at afværge forkølelser, andre sygdomme og infektioner eller til at producere det stof, som organismen bruger til at hele sår og genopbygge væv.

Skørbug er sjælden hos dyr, fordi så at sige alle dyr selv danner C-vitamin. Kun hos ganske få levende væsner kan organismen ikke selv producere C-vitamin, og de må derfor skaffe sig det gennem det, de spiser. Blandt dem er marsvin, aber og mennesker.

For at finde ud af, hvor meget C-vitamin organismen har brug for, har Pauling foreslået, at man undersøger, hvor meget dyrene selv fremstiller. Et forsøg med rotter tyder på, at hvis en laboratorierotte var så stor som et menneske på 70 kg, ville rottens organisme producere mellem i 800 og 4.000 mg C-vitamin i løbet af en almindelig dag, men op imod 10.000 mg, hvis rotten var syg, såret eller under en eller anden form for stress. Det kan synes uvidenskabeligt at sammenligne mennesker med rotter, hvis stofskifte er langt mere aktivt end vores. Men efter at have konstateret, at andre, pattedyr producerer store mængder C-vitamin, har Pauling regnet sig frem til, at et menneske normalt behøver et dagligt tilskud på mellem 1000 og 2.000 mg C-vitamin og 10.000 mg eller mere under sygdom og stress.

For at have noget at stå imod med har organismen normalt oplagret cirka en måneds forbrug af C-vitamin. Dette lager er på henved 1500 mg hos mænd og lidt større hos kvinder. Men sygdom eller stress kan hurtigt tappe os for C-vitaminreserver. I en skotsk undersøgelse konstaterede lægerne, at i løbet af en forkølelses første 24 timer faldt C-vitaminniveauet i patienternes hvide blodlegemer så drastisk, at det var tæt ved skørbugsgrænsen.

C-vitamin spiller også en afgørende rolle i kroppens fantastiske immunforsvar. Nye undersøgelser tyder på, at C-vitamin forstærker kroppens produktion af interferon, prostaglandiner, T-lymfocytter og immunoglobuliner, som alle er soldater i kroppens selvforsvar. Om man bliver hurtigt rask eller ligger syg i længere tid kan måske afhænge af, hvor meget C-vitamin kroppen har på lager, når bakterier eller virus starter invasionen.

C-vitamin hjælper kroppen på mangfoldige måder. Det kan have en antihistaminagtig virkning: ved at åbne tilstoppede luftveje, og det kan bevisligt øge kroppens iltforsyning. Det får organismen til at fungere bedre ved at afgifte en lang række stoffer og hjælper med til at rense giftige metaller som bly og kviksølv ud af systemet. Ved forsøg er det for nylig påvist, at hvis man tager acetylsalicylsyre eller antibiotika mod en forkølelse, vil C-vitamin forstærke virkningen. Det ser ud til at fremskynde helingen af sår, hvad der har særlig betydning for operationspatienter.

Når C-vitamin nu har så mange gavnlige virkninger, bør vi vel alle sammen tage en håndfuld piller om dagen? Bestemt ikke, siger mange læger. Indtaget i meget store doser - over 10.000 mg daglig som visse begejstrede tilhængere går ind for - vil C-vitamin skylle calcium og andre værdifulde mineraler ud af kroppen. Det kan virke både vanddrivende og afførende.

Der er ingen tvivl om, at C-vitamin kan indvirke på forskellige slags receptmedicin. Man har f.eks. konstateret, at det tilsyneladende påvirker det blodfortyndende medikament Warfarin. Store doser C-vitamin kan også give misvisende resultater af blodprøver og få lægen til at stille en forkert diagnose. (Spiser De regelmæssigt meget C-vitamin, må De endelig sige det, hvis Deres læge skal behandle Dem. Dette gælder ikke mindst, hvis De skal have taget laboratorieprøver.)

Selv om der ikke har været noget påviseligt tilfælde af nyrestensdannelse hos de mere end 13.000 personer, som sammenlagt har deltaget i de senere års videnskabelige forsøg med store C-vitamindoser, er det stadig teoretisk muligt, at enkelte, som er disponeret for det, kan få nyresten af at spise C-vitamin. Så hvis der har været tilfælde af nyresten i Deres familie, skal De konsultere Deres læge, inden de går i gang med en privat C-vitaminkur.

Man må huske på, at organismen indstiller stofskiftet efter den mængde C-vitamin, der er til stede. Hvis De spiser 5.000 mg om dagen, bliver Deres krop vænnet til daglig at opsuge denne mængde. Og hvis De så pludselig siger stop, vil Deres krop have behov for denne dosis i endnu adskillige dage eller uger. Bliver behovet ikke dækket, kan Deres C-vitaminreserver synke til tæt ved faregrænsen. Så hvis De bestemmer Dem til at holde op, så gør det gradvis.

Og til allersidst: Bør De tage C-vitamintilskud? Svaret vil afhænge af, hvem De er, og hvor meget De allerede får gennem Deres normale kost. Her er negle af de ting, De skal tænke på i den forbindelse: Ældre mennesker har, normalt større behov for C-vitamin end unge. Psykisk stress kan tære hårdt på kroppens C-vitaminlagre - hvad tobak, spiritus og adskillige medikamenter bl.a. acetylsalicylsyre, også kan. Forskerne har endvidere konstateret, at organismens behov for C-vitamin varierer både med årstiden og med tiden på dagen. F.eks. er de fleste menneskers C-vitaminniveau lavest om efteråret.

Dr. Terence Anderson, der til at begynde med var C-vitamin-skeptiker, og som har gennemført de mest omfattende og mest ansete undersøgelser af forholdet mellem C-vitamin og forkølelse, mener i dag, at de fleste mennesker bør indtage mellem i 100 og 150 mg C-vitamin daglig, når de er raske, og op til 500 mg daglig, når de er syge. Hans undersøgelser tyder på, at dette sandsynligvis er mere end nok til at holde kroppens væv "mættet" med C-vitamin og til at få størst mulig gavn af vitaminet - med et minimum af udgifter og risiko for bivirkninger.

Læs også:
Mega C vitamin
Mega C vitamin - mere info
Kan C- og E-vitamin modvirke Alzheimer’s?
Bio-Aktiv pollenkorn er en kilde til sundhed
Bio-Aktiv Pollen
Ved optimal ydelse og sportspræstationer
Urter og AIDS
Vitaminer - USA anbefaler højere indtagelse

Lowell Ponte 1978

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012