Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alle hjerter glæder sig

Hvorfor bliver blodårene stoppet til? Er det muligt at vende denne uheldige udvikling?

Rygning, højt kolesterolindhold i blodet og højt blodtryk er afgørende risikofaktorer. Data fra fem meget omfattende undersøgelser fra forskellige byer i USA giver et klart og konsekvent billede af det. Tallene gælder mænd i alderen 30-59 år, hvor undersøgelsen begyndte, og den foregik over 10 år.

De, der røg tyve cigaretter om dagen, løb mere end dobbelt så stor risiko for at få et infarkt som ikke-rygerne. Et kolesterolniveau over 300 mg/dl (slet ikke usædvanligt) medførte mere end tre gange så høj risiko som et niveau under 200 mg/dl. Hvis det diastoliske blodtryk - undertrykket - lå over 105, indebar det tre gange så høj risiko, som hvis trykket var under 85. Hvis alle risikofaktorer blev taget under et, var en person, som havde alle tre faktorer, næsten ti gange så udsat som dem, der ikke havde nogen af disse faktorer!

Rygning
I den store Frammingham-undersøgelse var hjerteinfarkt blandt yngre mænd tre gange så almindelig hos rygere som hos ikke-rygere. Pludselig død på grund af hjerte-karsygdom var imidlertid fire gange så almindelig! Det tydede på, at skadevirkningerne gjorde sig stærkest gældende henimod slutningen af denne sygdomsproces. Rygningen ikke bare fremskyndede tendensen til aflejringer i årevæggene; det lod også til, at et infarkt hos en ryger kunne være langt mere alvorligt end hos en ikke-ryger.

Nikotin og kulilte får blodpladerne i blodet til at klumpe sig sammen mere end normalt. På den måde kan der opstå en blodprop. Dette behøver ikke at betyde så meget, hvis blodårerne er glatte, men hvis der er en kraftig forsnævring, kan en sådan lille "prop" tilstoppe den resterende åbning, og resultatet er et infarkt. Og hvilken slags infarkt?

Det viser sig nemlig, at nikotin, muligvis hjulpet af kulilte, øger irritabiliteten i hjertemusklen. Dermed øges risikoen for uregelmæssige hjerteslag. I almindelighed giver heller ikke dette særlig anledning til bekymring. Men hvis uheldet er ude, og rygeren får sit infarkt, kan dette føre til livsfarlige rytmeforstyrrelser og hjertestop. Mange forestiller sig, at disse faktorer forklarer, hvorfor rygning synes at være så stærkt udslaggivende hen imod slutningen af denne sygdomsproces.

Dette betyder, at fordelene ved at holde op med at ryge gør sig gældende næsten umiddelbart. Allerede efter et år er forskellen mærkbar. Nogle år senere er risikoen halveret - det vil sige reduceret til det samme niveau som hos ikke-rygere.

Højt kolesterolindhold
Allerede for mere end hundrede år siden opdagede patologen Virchow, at aflejringerne i blodårerne ved hjertekarsygdom stort set bestod af kolesterol. Det er imidlertid først i tiden efter krigen, vi har lært, at der er en sammenhæng mellem kosten, kolesterolmængden i blodet og hjerte-karsygdom.

Japanernes kost, som er langt mere fedtfattig end i vestlige lande, er en medvirkende årsag til lav risiko for brystkræft og kræft i tyktarmen. Særlig gunstigt ligger japanerne på grund af deres lave forbrug af mættet fedt. Denne kost er også en medvirkende årsag til et lavere kolesterolniveau i blodet, og er ligeledes en del af årsagen til, at japanerne i Japan har en langt lavere forekomst af hjerte-karsygdomme end japanerne i USA. Få lande ligger bedre i denne henseende. Hvis vi sammenligner syvende dags adventisterne, der også har et lavere forbrug af mættet fedt og som ikke ryger, ligger disse også særdeles gunstigt. Adventister, som kun spiser vegetabilsk kost, har faktisk en endnu lavere risiko end japanerne!

Den sænkning af kolesterolniveauet, som de fleste eksperter anbefaler, kan man let opnå ved hjælp af en overvejende vegetarisk kost.

Men dette har ikke været tilstrækkeligt. Flere kritikere (ikke mindst fra Sverige) har hævdet, at dette måske bare er tilfældige sammenhænge, ikke årsagssammenhænge. Hvis mennesker, som går med rød nissehue, får hjerteinfarkt lettere end andre, betyder dette ikke nødvendigvis, at nissehuen er årsagen.

Man har efterlyst såkaldte interventionsundersøgelser. Grupper med ens risiko bliver behandlet forskelligt, og så ser man, hvad der sker. Den nylig foretagne Oslo-undersøgelse har fyldt et vigtigt tomrum i denne sammenhæng. 1232 mænd med høj risiko blev fulgt i fem år. Højt kolesterolindhold og rygning var de væsentligste risikomomenter. Med en moderat omlægning af kosten så Hjermann og medarbejdere en reduktion af kolesterolindholdet på 13 procent. Den lille og let opnåelige forbedring var imidlertid ledsaget af en 50 procent lavere forekomst af hjerteinfarkt!

De faktorer, der påvirker kolesterolniveauet, er allerede velkendt. Kolesterol findes kun i animalske produkter, men det er ikke kun det kolesterol, vi spiser, der betyder noget. Indtagelsen af fedt, særlig animalsk fedt, synes at påvirke kroppens egen produktion af kolesterol. Derfor er det vigtigt at reducere den totale fedtindtagelse.

Fysisk aktivitet virker beskyttende mod hjerte-karsygdom, men er mindre udslaggivende end kosten. Den fysiske aktivitet resulterer i højere andel af HDL-kolesterol, en fraktion af den totale kolesterolmængde, som faktisk virker beskyttende i denne sammenhæng. Aktivitet er desuden forbundet med øget fibrinolyse, dvs. en lavere risiko for spontan blodprop i årerne.

Desuden fører aktivitet til større blodkar, bedre kondition og et mere effektivt hjerteslag. Ja, forskellen mellem et utrænet hjerte og et hjerte i god form er 20.000 færre hjerteslag i døgnet! Det siger ikke så lidt.

Højt blodtryk
Vi har allerede set, at højt blodtryk er stærkt udslaggivende med hensyn til risiko for hjerte-karsygdom. I mange år har der været enighed om, at blodtrykket bør sænkes. Denne enighed gælder fortsat.

Men i de seneste år har der meldt sig et nyt stort, påtrængende problem. Vi har midler til at sænke blodtrykket, men det er ikke ensbetydende med, at risikoen for hjerteinfarkt går ned. Dette gælder moderat blodtryksforhøjelse, og næsten 70 procent af alle, som bliver behandlet for højt blodtryk, hører hjemme i denne kategori.

Der er netop afsluttet en række meget omfattende undersøgelser, og den foruroligende konklusion er, at blodtryksbehandlingen slet ikke har givet det ønskede resultat. Mange eksperter siger nu, at trykket må ned, men at dette også i langt højere grad, end det nu er tilfældet, må ske uden medikamenter.

(1) Vægt
Overvægt er forbundet med højere blodtryk.

(2) Salt
Undersøgelser af befolkningsgrupper er der gennemgående flest tilfælde af højt blodtryk blandt dem, der spiser mest salt.

(3) Alkohol
Det er en forholdsvis ny opdagelse, at blodtrykket stiger betydeligt ved indtagelse af alkohol.

(4) Rygning
Rygere har tendens til at have højere blodtryk end ikke- rygere.

5) Kaffe
To kopper kaffe får blodtrykket til at stige mindst ti procent hos raske mennesker med normalt blodtryk. Det tager over tre timer, før det er tilbage til normalt niveau.

(6) Stress
Dette er en faktor, som utvivlsomt spiller en rolle i denne sammenhæng.

Strategi
Vi taler om forebyggelse. Hvem taler vi til? Henvender vi os til mennesker, som har en høj forekomst af hjerteinfarkt i familien, højt blodtryk, højt kolesterolindhold og som ryger? Svaret er ja, også voldsom ophidselse og vedvarende aggressiv adfærd kan være udløsende faktører. Men hvad med andre, som ikke tilhører nogen speciel risikogruppe i almindelig forstand?

Hvis vi tager en gruppe på 1.000 mænd, vil der være 200, som kan siges at tilhøre en høj risikogruppe. I denne gruppe kan vi regne med at få 50 tilfælde af hjerteinfarkt i for ung alder. Men i den anden gruppe, de 800, som er mere heldigt stillet, kan vi også regne med at få 50 tilfælde af hjerteinfarkt! Med hensyn til absolutte tal står højrisiko- og lavrisikogrupperne lige. Forebyggelsen må derfor ikke blive en sag, som angår et udsat mindretal. Det angår alle.

Enkelte læger og nogle engagerede lægfolk i USA opdagede dette forhold for mere end 20 år siden. De har fremholdt denne sammenhæng til stadighed i mange år. Det har ikke været uden resultat. Medens andre lande, f.eks. Sverige, har set en øgning i forekomsten af hjerte-karsygdomme frem til i dag, kan USA nu opvise en dramatisk reduktion. Denne forandring lader sig ikke kun registrere på hospitalerne. Den er endnu mere mærkbar i butikkerne, restauranterne og ved spisebordet i de enkelte hjem.

Overskriften "Alle hjerter glæder sig" er ingen overdrivelse. Det gælder også dem, som allerede er ramt af hjerteinfarkt eller angina pectoris, I mange tilfælde har tilstopningen af blodårerne vist sig at være en proces, hvor den skete skade gradvist kan gøres god igen. En radikal omlægning af kosten og gradvis optrapning af fysisk aktivitet har givet tusinder af mennesker et nyt liv. Røntgenundersøgelser har samtidig vist, at forsnævringen i blodårerne er gået tilbage.

Nathan Pritikins historie er et af de mange mulige eksempler. Han blev interesseret i den enorme øgning i hjerte-karsygdomme efter krigen. I 1958 gennemgik han en lægeundersøgelse. Et belastnings-EKG viste forandringer, som igen pegede på betydelig forsnævring af blodårerne til hjertet. Hans kolesterolniveau var 280 mg/dl, hvad lægen karateriserede som omtrent normalt. Pritikin var imidlertid selv blevet opmærksom på, at et "normalt" kolesterolniveau slet ikke var nogen trøst; det var snarere et varsel om høj risiko for hjerteinfarkt. Han opsøgte et stort hospital i Los Angeles. Her blev han forsikret om, at kolesterolniveauet var, som det skulle være. "Desuden er det ikke muligt at forandre kolesterolniveauet i blodet. Den værdi, du har, er den, naturen har bestemt for dig".

Eftersom han ikke kunne få professionel hjælp, bestemte han sig for at foretage visse forandringer på egen hånd. Han gik over til en overvejende vegetabilsk kost. I løbet af et år var hans kolesterolniveau faldet til 120 mg/dl. Samtidig begyndte han at motionere forsigtigt. Et nyt belastnings-EKG nogle år senere viste ingen tegn på hjerte-karsygdom.

Nathan Pritikin døde i fjor. Obduktionen viste et normalt hjerte, og blodårerne til hjertet viste næsten ingen tegn på aflejringer eller forsnævringer, til trods for at han mange år tidligere åbenbart havde haft sådanne forandringer.

Få mennesker har påvirket en nations spisevaner og forestillinger om kost i samme grad som Nathan Pritikin. Han fremlagde et entydigt, letfatteligt budskab om sund livsstil i USA, og millioner har taget konsekvensen af dette budskab.

Kilde: Sundhedsbladet, marts 1986.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012