Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Overgangsalder: den uhyggelige hormonbommert

Mange millioner kvinder spiser hormoner for at undgå alle former for lidelser, der følger med alderen. Men nu viser nye undersøgelser, at de østrogener, som gynækologerne roser til skyerne, ikke er meget værd som et bud på kilden til evig ungdom. Tværtimod bliver bivirkningerne ved langvarig terapi undervurderet.

Det er efterhånden ved at være længe siden, at en dynamisk 50-årig kvinde skrev lægehistorie. Hun så så rask og frisk ud, da hun for 38 år siden trådte ind hos den amerikanske gynækolog Robert Wilson, at han blev overrasket. Om hun da slet ikke havde problemer med overgangsalderen? Kvinden lo - næh, den slags kendte hun ikke til.

Kvinden havde i masser af år spist p-piller - og den gode doktor så sig derfor bekræftet i sin formodning om, at kønshormoner er kilden til ungdommelighed og sundhed. Derefter begyndte Wilson at slå på tromme for "hormonbehandling" til kvinder, der er ude over de frugtbare år. Og snart efter fulgte en skare af disciple, som gladeligt udskrev recept på langtidsbehandling med østrogen.

Den rigtige dosis skulle i overgangsalderen kunne udligne den dalende hormonproduktion. Som bevis for denne fantastiske virkning holdt man den amerikanske superkvinde frem. Og straks kom der en sand syndflod af undersøgelser, som alle viste det samme: Spiser du piller, holder du dig sund.

"Hormonerstatningen" var dermed avanceret til et vidundermiddel, som kunne klare alle former for aldersbesværligheder, det være sig Alzheimer’s, knogleskørhed eller hjerteinfarkt - der findes næppe en gynækolog, som ikke har anbefalet sine midaldrende, kvindelige patienter at spise østrogen for at "gøre noget godt for sig selv".

I USA steg salget af hormoner til overgangsalderen til at være det oftest ordinerede medikament. Og også i Tyskland steg forbruget støt. Efterhånden fik ca. 5 mio. kvinder hormonerstatning - hvad der svarer til en udgift for sygesikringen på 4 mia. kr.

Snart udråbte den tyske gynækologforening langtidsbehandlingen til at være "et af de største fremskridt inden for den forebyggende medicin i de sidste årtier" - og derefter kom videnskaben ned på jorden igen: Flere og flere undersøgelser fra USA og Storbritannien rystede troen på hormoner som kilde til evig ungdom. Epidemiologer og statistikere - og også hormonspecialister - afslørede manglerne ved de tidligere undersøgelser og kunne ved nærmere eftersyn ikke finde nogen form for nyttevirkning af hormonkuren. Den meget omdiskuterede og ofte fornægtede brystkræftrisiko blev mere og mere indlysende - og dertil kom bivirkninger på hjerte og kredsløb.

"Jo flere af den slags undersøgelser, der kommer på for dagens lys, desto større er skuffelsen", siger Ingrid Mühlhauser, professor i endokrinologi ved Universität Hamburg. Hun forudser, at man på et tidspunkt må indrømme "en af de største bommerter i medicinhistorien". Massive fejlslutninger er blevet gjort på basis af ubrugelige data, og østrogenernes velsignelse er efterhånden en saga blot.

"Hvorfor tage hormoner?" spurgte også biostatistikeren Steven Cummings midt i juni i Journal of the American Medicinal Association (JAMA). I dette fagblad havde britiske eksperter lavet en kritisk analyse af 22 offentliggjorte undersøgelser om emnet. "At hormoner virker mod hedeture, er der ingen tvivl om", opsummerer Cummings. "Om de forebygger noget som helst andet, er temmelig usikkert."

De nye undersøgelser af værdien ved langtidsterapi som osteoporose-forebyggelse "sætter spot på, hvor sølle beviserne er", mener Cummings. Hos kvinder over 60 år har det vist sig, at østrogen "ikke har nogen nævneværdig virkning" hvad angår forebyggelse af knoglebrud. Østrogen kan ganske vist sikre en stigning i knoglevæksten. Men dermed er det langtfra bevist, at det også medfører færre brud. Det er mere sikkert og virkningsfuldt at forebygge tendensen til knoglebrud med andre medikamenter, f.eks. fra gruppen af bifosfonater, mener Cummings.

Også direktøren for Women’s Health Initiative (WHI), Jacques Rossouw, taler imod forebyggelse med hormoner. 27.000 amerikanske kvinder mellem 50 og 79 har deltaget i denne gigantiske undersøgelse. Rossouw siger: "Når en kvinde i min omgangskreds spørger, hvad hun skal gøre for at forebygge knogleskørhed, råder jeg hende ikke til at spise østrogen."

Det ser endnu værre ud med hensyn til antallet af hjerteanfald. I den forbindelse modtog deltagerne i WHI-programmet, som afsluttes i 2005 efter 11 år, et advarselsbrev i april sidste år. En uafhængig ekspertgruppe, som i løbet af seks måneder havde gennemgået alle tilgængelige data, var stødt på et uventet resultat: To år efter forsøgets igangsætning var risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde ikke blot ikke faldet. Den var tværtimod steget - ganske vist ikke ret meget, men alligevel var der tale om en tendens, som også kunne iagttages i undersøgelsens tredje år.

Allerede i den opsigtsvækkende HERS-undersøgelse konstaterede forskerne, at der var tale om skade i stedet for forebyggelse for hjerte og kredsløb: I løbet af det første år var der blandt de 2.763 deltagende risikopatienter, som længe havde fået østrogen som forebyggelse, en stigning i antallet af hjerteanfald - et resultat, som Rossouw forklarede med den forøgede tendens til thrombedannelse, som østrogen forårsager. Efter fire år med østrogenterapi var der ikke længere negative virkninger - men heller igen nytteværdi.

Også lægerne JoAnn Manson og Kathryn Martin undsiger i New England Journal of Medicine den engang så populære teori om hormonel beskyttelse af hjertet. Begge forskere ser østrogenpillernes værdi som hjælp i perioden med hormonel omstilling, hvor de kan anvendes mod svedudbrud og hedeture. Men i løbet af max. 5 år skal kvinderne overveje deres beslutning om at tage østrogen, anbefaler Manson: "Derefter stiger risikoen for brystkræft betydeligt".

Også de fleste af de undersøgelser, som viser, at østrogen kan styrke det mentale helbred, har ifølge et amerikansk forskerteam "tungtvejende metodemæssige indskrænkninger". En revision af den enorme mængde data, der er indsamlet fra 1966 til midten af 2000 og atter offentliggjort i JAMA, har vist, at hormonerne "kan have en specifik indvirkning på åndsevnerne." Om hormonterapi kan forebygge Alzheimer’s, mangler man endnu at komme med beviser for.

Og efter kritikernes mening mangler man faktisk beviser for de allerfleste af de velgerninger, østrogener er blevet tilskrevet. "Lægerne lod sig narre af undersøgelser, som forvrængede billedet, fordi de kun fokuserede på udvalgte kvindegrupper", siger Mühlhauser. De positive resultater hos deltagerne havde helt klart en sammenhæng med deres livsstil: De, der ønsker behandling, er oftest sundhedsbevidste, veluddannede og sportsprægede.

"Pinlige huller i gynækologernes viden" er først nu ved at blive lukket, siger Mühlhausen oprørt. Det årtilange østrogenboom ligner til forveksling et "ukontrolleret eksperiment". Ligeså hård kritik kommer den amerikanske osteoporoseforsker Robert Recker med: "Østrogen blev givet i store mængder, allerede inden det overhovedet var klinisk udforsket".

Dette er specielt tydeligt bevist i en undersøgelse af præparatet Premarin: Dette præparat, som er den mest solgte overgangsaldersmedicin på verdensplan, og som i Tyskland sælges under navnet Presomen, blev i høje doser givet til unge kvinder, som havde fået fjernet æggestokkene på grund af pludselig østrogenmangel. Først i 1975, da der blev fundet en sammenhæng mellem kræft i endometriet (livmoderslimhinden) og hormonterapi, fik disse patienter halveret deres dosis. Ca. 5 år senere begyndte gynækologerne at udskrive østrogen, som kombineret med hormonet gestagen skulle beskytte endometriet.

I begyndelsen af 90’erne begyndte producenten af Premarin, Wyeth-Ayerst, endelig at teste mindre doseringer af begge hormoner i en undersøgelse med navnet "HOPE". Resultaterne, som netop er blevet offentliggjort i fagtidsskriftet "Fertility und Sterility", viser nu, at også en dosis, der er halveret to gange, er nok til at behandle hedeture.

Som "naturlig hormonterapi" mod årene efter overgangsalderen har det tyske firma Solvay siden juli i år slået på tromme for Presomen: Midlet forebygger forskellige carcinomtyper, herunder tyktarmskræft. Ifølge Mühlhauser er denne form for forebyggelse intet andet end "pure ønsketænkning", og under alle omstændigheder er udvindingen af det østrogen, der findes i Presomen, ret trist at tænke på. Det aktive stof kommer fra urinen fra hopper, som alene til det formål bliver besvangret igen og igen, og de tilbringer livet i trange bokse med minimal vandtilførsel, fordi urinen dermed indeholder mere af det aktive stof, der er brug for til fremstillingen af østrogenpillen. De føl, som er biprodukter af dette opdræt, køres direkte til slagteriet.

Mange farmakologer vurderer, at hoppeurinen ikke længere er tidssvarende. Alfred Mueck og Theodor Lippert fra Universität Tübingen kritiserer, at det "handler om en blanding af metabolitter, hvoraf en stor del kun findes hos heste. Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvilken kræftfremkaldende virkning disse stoffer kan have - stoffer, som helt klart er fremmedlegemer for menneskekroppen". Begge farmakologiforskere, som trods deres kritik af Presomen er tilhængere af langtidsbehandling, plæderer derfor for østradiol - et hormon, som allerede findes i kroppen - som en bedre substitut.

Østradiol markedsføres, som om der aldrig har været tvivl i nogens sind, som helt nye præparater af f.eks. Schering og Grünenthal - med hjælp fra gynækologi-professorer. Således præsenterede Klaus Rudolf fra Hamburg og hans kollega fra Köln, Thomas Römer på en pressekonference Grünenthal-pillen Idivina som "optimal" til langtidsforebyggelse af osteoporose og til forebyggelse af hjerte-/karsygdomme, Alzheimer’s osv.

Schering lærte det kvindelige klientel at gyse - med informationer om "åndelig indskrænkning", "frustrationer" og "dramatisk fald i præstationsevne og livskvalitet". Industrien fik opbakning fra læger, som helst vil erklære ældre kvinder for kronisk syge - senest gynækologen Wolfgang Nocke i Deutschen Ärtzeblatt: "Fra et endokrinologisk synspunkt er hormonunderskuddet i årene efter overgangsalderen lige så vigtigt at behandle som diabetes."

"Vi har alle perioder i livet, hvor vi ikke har det godt. Hvornår det sker for den enkelte, er yderst svært at sige noge om," siger Martina Dören fra Berliner Universitätsklinikum Benjamin Franklin, professor i kvindesygdomme og medlem af det tyske selskab for kvinder i overgangsalderen. Hun gør nar ad de "marketingløfter" og ad sine hormonentusiastiske gynækologkolleger: "Det er gruppe mænd, der mener, at kvinder skal være jublende lykkelige".

Efter at være kommet tilbage fra England, hvor man ligesom i USA i mange år har forsket intensivt i hormoner, har Dören revideret grundholdningen i foreningen til "Hormonsubstitution in Klimakterium und Postmenopause": Den en gang så massive anbefaling er blevet til en mere nøgtern vurdering, som slår fast, at der mangler "tilstrækkelige data" til at kunne bevise, at østrogenbehandling beskytter mod hjerteanfald og Alzheimer’s.

Hormon-lobbyen kan godt vente flere negative meldinger. Biostatistiker Cummings vil endnu ikke røbe noget. "Men", lyder det fra oraklet, "vi kommer til at høre mere til Women’s Health Initiative - og det er ikke af det gode".

Kilde: Der Spiegel 30/2001

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012