Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vitaminskandalen

Alle undersøgelser af briternes spisevaner siden 1980’erne viser, at selv de, der siger, at de spiser en velafbalanceret og varieret kost, slet ikke er i nærheden af at få den dagsdosis, der anbefales af både amerikanske og europæiske sundhedsmyndigheder og af verdenssundhedsorganisationen WHO. Men disse anbefalede dagsdoser er fastlagt for at undgå mangelsygdomme som skørbug - de er bestemt ikke tænkt som doser, der kan sikre et optimalt helbred, og der er stor forskel på at udrydde en sygdom og at sikre et generelt godt helbred i befolkningen. Et eksempel: Vi får i gennemsnit 3,5 forkølelser pr. år. En undersøgelse af 1.038 personer viste, at de, der tog 410 mg C-vitamin pr. dag viste færrest tegn på sygdom og havde det færreste antal forkølelser. Denne dosis ligger ca. 10 gange over den anbefalede dagsdosis af C-vitamin.

Anbefalede dagsdoser sættes af et panel af forskere i de individuelle lande - på basis af den tilgængelige viden om, hvordan man forebygger klassiske ernæringsmæssige mangelsygdomme. Problemet er, at disse forskere ikke er enige. Ét land kan have en anbefalet dagsdosis, der er 10 gange så højt som nabolandets. Lægevidenskabelig forsker Dr. Stephen Davies har testet blodets indhold af B-vitamin hos tusindvis af mennesker og har derved fundet frem til, at mere end 7 ud af 10 har for lidt B-vitamin i kroppen. De anbefalede dagsdoser tager ikke højde for personens livsvilkår og heller ikke spørgsmålet om, hvad "et optimalt helbred" er. Hvis du f.eks. ryger, drikker alkohol, bor i en storby med høj forurening, er præmenstruel, i overgangsalderen eller på p-piller, dyrker meget motion, forsøger at komme ovenpå efter en infektionssygdom eller er meget stresset - ja, så kan dit behov for næringsstoffer sagtens stige til det dobbelte.

Og hvad mere er: Det er meget svært at spise en kost, der opfylder kravet til anbefalet dagsdosis. Det, som de fleste opfatter som en varieret kost, lever slet ikke op til kravene. Ifølge Bateman-rapporten, som blev udgivet i 1985, lever 85% af dem, der tror, de spiser varieret, ikke op til kravene til anbefalet dagsdosis. 25% af de kvinder, der er på overførselsindkomst, spiser mindre af 8 forskellige næringsstoffer end det niveau, der skal til for at undgå alvorlige mangelsygdomme. (Food Commission, 1992). Sandheden er, at færre end 1 ud af 10 spiser en kost, der opfylder kravene til anbefalet dagsdosis.

 

 

Mangeltilstand

Tilpas niveau

A

 

126%

C

87%

 

B1

93%

 

B6

95%

 

Folsyre

 

118%

Kalk

 

101%

Jern

68%

 

Zink

51%

 

Gennemsnitligt indtag af en række vitaminer og mineraler. Målt i % af anbefalet dagsdosis fastsat af EU. Tallene stammer fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget i april-juni 1995.

Tomme kalorier
Helt op til 2/3 af vores kalorieindtag kommer fra fedt, sukker og raffineret mel. Disse kalorier kaldes "tomme", fordi de ikke giver næringsstoffer til kroppen og ofte er gemt i forarbejdede fødevarer og snacks, som ofte vejer meget lidt, men stiller sulten omgående. F.eks. giver to søde kiks flere kalorier end knap et halvt kilo gulerødder - og kiksene er betydeligt nemmere at spise, men de giver absolut ingen vitaminer og mineraler. Hvis en fjerdedel af din kost, målt i vægt, og 2/3 af kalorierne kommer fra sådanne amputerede fødevarer, er der kun meget lidt plads til at få opfyldt de næringsdepoter, som er livsvigtige. Når f.eks. hvede forarbejdes (raffineres), fjernes der 25 næringsstoffer, så man får det hvide mel, men der tilsættes kun fire (jern, B1, B2 og B3). I gennemsnit forsvinder 87% af de livsvigtige mineraler zink, krom og mangan. Hvordan er det kommet til at se så galt ud? Der er tre spørgsmål, der er vigtige at analysere: Hvad er "behov"? Er de anbefalede dagsdoser høje nok? Og hvordan sørger vi hver især for at få nok næringsstoffer?

Hvorfor det er ikke er nok at have det "godt nok"
Stort set alle de analyser og undersøgelser, der er foretaget til dato, viser, at de fleste af os bliver snydt med hensyn til vores helbred - og det skyldes utilstrækkelige mængder vitaminer og mineraler. Siden 1980’erne har videnskabelige undersøgelser af multivitamin/mineral-præparater vist, at de kan give immunforsvaret et løft, øge intelligensen, reducere antallet af fødselsskader, forbedre børns vækst og udvikling, reducere forkølelsessymptomer, sætte en stopper for PMS, forbedre knogletætheden, stabilisere humøret, øge energiniveauet, reducere risikoen for kræft og hjertesygdom - og sådan helt grundlæggende fremme et langt og sundt liv. De fleste finder sig i at have det "godt nok" - de accepterer en forkølelse i ny og næ, hovedpine, sår i mundvigene, muskelkramper og anfald af PMS, humørsvingninger, dårlig koncentrationsevne og mangel på energi. I 1982 satte Institute for Optimum Nutrition 76 frivillige på en 6-måneders kosttilskudsplan. Ved forsøgets afslutning kunne de 79% melde om en klar forbedring i deres energiniveau, 60% mente, at deres hukommelse var blevet væsentligt bedre, og de følte sig mere åndsfriske, 55% havde haft færre forkølelser og infektionssygdomme, og andre 55% meldte om en bedre hud.

Hvad er det optimale?
De anbefalede dagsdoser er ikke nok til at sikre et optimalt helbred. Takket være Dr. Emanuel Cheraskin og hans kolleger fra University of Alabama er vi kommet et skridt nærmere en definition af, hvad optimal ernæring er. Over en 15 måneders periode undersøgte dette forskerteam 13.500 personer i seks forskellige egne af USA. Hver deltager udfyldte et detaljeret spørgeskema vedr. deres helbred, og de blev udsat for fysiske, mentale og andre undersøgelser, samt adskillige blodprøver, test af hjertefunktion - og naturligvis også en indgående analyse af deres kostvaner. Målet var at finde frem til, hvor mange næringsstoffer og hvilke mængder der gav det bedste helbred. Resultaterne var meget entydige: De sundeste personer - dvs. dem med færrest kliniske symptomer - tog kosttilskud og spiste en kost, der var rigere på næringsstoffer end på kalorier. Forskerne opdagede, at den mængde næringsstoffer, som kunne forbindes med et optimalt helbred, ofte lå på 10 gange den anbefalede dagsdosis - eller mere. På basis af disse resultater har man for vitaminer opstillet SONA (Suggested Optimal Nutrient Allowances) - et mål for, hvor mange næringsstoffer man bør tage for at opnå et optimalt helbred. Disse mål, som du kan se i skemaet herunder, ligger nærmere det indtag, som vil være det bedste for dit helbred.

SONA sammenlignet med anbefalet dagsdosis

 

 

Anbefalet dagsdosis

SONA

 

M/K

M/K 25-50 år

M/K over 50 år

A-vitamin (retinol)

700/600 mikrog

2.000 mikrog

2.000 mikrog

C-vitamin

40 mg

400 mg

800/1.000 mg

E-vitamin

3/4 mikrog

400 mg

800 mg

B1-vitamin (thiamin)

1/0,8 mg

7,5/7,1 mg

9,2/9,0 mg

B2-vitamin (riboflavin)

1,3/1,1 mg

2,5/2 mg

2,5/2 mg

B3-vitamin (niacin)

17/13 mg

30/25 mg

30/25 mg

B6-vitamin (pyridoxin)

1,4/1,2 mg

10 mg

25/20 mg

B12-vitamin

1,5 μg

2 μg

3/2 μg

Folsyre

200 μg

800 μg

1.000 μg

Angivelsen af anbefalet dagsdosis stammer fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, 1991.

Konklusionen er, at SONA ofte ligger på 10 gange den anbefalede dagsdosis - hvilket bekræftes af mange storstilede kosttilskudsundersøgelser. F.eks. fik 96 raske, ældre mennesker enten et kosttilskud på SONA-niveau eller placebo. De, der fik kosttilskuddet, havde færre tilfælde af infektionssygdomme, og blodprøver viste, at deres immunforsvar fungerede bedre - de var i det hele taget mere raske. Ud af 22.000 gravide kvinder, hvoraf nogle tog tilskud og andre ikke, viste det sig, at den gruppe, der tog kosttilskud, fik 75% færre børn med fødselsskader. Og en anden undersøgelse med 90 skolebørn, som enten fik kosttilskud efter SONA-principperne, placebo eller ingenting, viste efter 7 måneder, at intelligenskvotienten var 10% højere hos de børn, der havde fået tilskud i forhold til de to andre grupper. En medicin-professor analyserede alle disse undersøgelser for C-vitamin over for en ganske almindelig forkølelse. Han udvalgte kun de forsøgspersoner, der fik 1.000 mg C-vitamin eller mere - og tilføjede desuden en placebo-gruppe (dobbeltblind-forsøg). I 37 ud af 38 tilfælde kunne man konkludere, at 1.000 mg C-vitamin (20 gange den anbefalede dagsdosis) havde en beskyttende effekt. Professor Morris Brown ved Cambridge University gav 2.000 hjertepatienter enten E-vitamin eller placebo. De, der fik E-vitamin, havde 75% færre hjerteanfald.

Dette er blot nogle af de hundredevis af videnskabelige undersøgelser, offentliggjort i respekterede lægefaglige magasiner, som beviser, at vitaminer i doser, der ligger over den anbefalede dagsdosis, forbedrer evnen til at modstå infektioner, forbedrer den intellektuelle præstationsevne og reducerer risikoen for fødselsskader, kræft og hjertesygdom. Og alligevel er der dem, der stadig hævder, at kosttilskud er spild af penge. Lad os citere en konklusionen fra en undersøgelse, der var imod kosttilskud, men som undersøgte folk, der tog tilskuddene: "Det er ironisk, at personer, der ikke er overvægtige, og hvis helbred er glimrende, spiser kosttilskud oftere end personer, som ikke har helt så godt et helbred". Ja, det er i sandhed mærkværdigt…!

A-vitamin
Dette vitamin er essentielt for genopbygning og vedligeholdelse af epithelvævet i huden, både den ydre hud og slimhinderne i lungerne, fordøjelseskanalen, livmoderen osv. Beta-caroten er det mest aktive forstadie til A-vitamin, og i store doser er beta-caroten - i modsætning til A-vitamin - ikke skadeligt. A-vitamin er vigtigt for forebyggelsen af kræft og i behandlingen af forstadier til kræft. Personer, der får for lidt beta-caroten, har f.eks. en 30-220% større risiko for at udvikle lungekræft. Det optimale A-vitaminindtag er sandsynligvis mindst det dobbelte af den anbefalede dagsdosis. Og endnu højere indtag af beta-caroten kan give ekstra fordele.

B-vitamin kompleks
Denne gruppe vitaminer omfatter 8 essentielle næringsstoffer. B1 (thiamin) har du brug for 11 gange mere af end den anbefalede dagsdosis - men heller ikke mere, medmindre du spiser mange raffinerede kulhydrater. En undersøgelse af 1.009 personer viste, at de, der var ved bedst helbred, spiste i gennemsnit 9 mg thiamin pr. dag.

B2-vitamin (riboflavin) er nødvendig for personer, der dyrker sport regelmæssigt. Der er endnu ikke belæg for at anbefale mere end det dobbelte af den anbefalede dagsdosis.

B3-vitamin (niacin) er kendt for sin evne til at sænke kolesterol-tallet, men også for sin karudvidende (blussende) effekt i store doser. Ifølge en undersøgelser indtager personer med et optimalt helbred 115 mg pr. dag - 9 gange den anbefalede dagsdosis.

B6-vitamin (pyridoxin) er endnu et B-vitamin, som ser ud til at have stor virkning ved niveauer, der ligger 10 gange over den anbefalede dagsdosis. Det er vigtigt for udnyttelsen af protein og kan også hjælpe ved så forskellige lidelser som PMS, karpalt tunnelsyndrom (en belastningsskade, som påvirker nerverne i håndleddet) og hjerte-/karsygdomme.

Folsyre anses nu for vigtig for at forebygge neuralrørsdefekter i forbindelse med graviditet, og de britiske myndigheder anbefaler gravide kvinder at tage 400 mikrog pr. dag. Det optimale tilskud ligger - specielt for ældre mennesker - formentlig langt højere. Men en enkelt advarsel skal dog lyde: Folsyretilskud kan skjule en anæmisk tilstand forårsaget af B12-mangel. Så det er bedst at tage B12-vitamin sammen med folsyretilskuddet.

C-vitamin
Dette vitamin er nødvendigt for et stærk immunforsvar, for kollagen- og knogledannelsen og for energiproduktionen, og det er desuden en antioxidant. En undersøgelse, der omfattede 1.038 lægepar, viste, at de, der fik 410 mg C-vitamin pr. dag udviste færre tegn på sygdom eller degenerative lidelser. Denne dosis, som ligger ca. 10 gange over den anbefalede dagsdosis, svarer nogenlunde til den dagsdosis, vore primitive forfædre indtog. Et stort antal undersøgelser har fundet frem til, at personer, der spiser meget C-vitamin, har en nedsat risiko for at udvikle kræft. Kroppens C-vitaminniveau og knogletæthed starter med at falde i 35-års alderen. Adskillige undersøgelser sætter C-vitamin i forbindelse med øget knogletæthed - og i øvrigt også med øget jernoptagelse. To gode grunde til at øge C-vitamintilskuddet, efterhånden som man bliver ældre.

C-vitaminet kan kun beskytte mod forskellige kræftsygdomme, hjerte-/karsygdomme og ganske almindelige forkølelser, hvis den daglige dosis ligger over 400-1.000 mg pr. dag. En større undersøgelse, foretaget i USA af Dr. Enstrom og Dr. Pauling, har påvist en betydelig nedgang i det overordnede dødstal og i antallet af dødsfald som følge af kræft og hjerte-/karsygdomme hos personer, som tog E- og C-vitamintilskud.

Da 1.000 mg C-vitamin svarer til 22 appelsiner, er det nødvendigt at tage et kosttilskud. Den anbefalede dagsdosis for C-vitamin er kun 60 mg - det svarer til 1 appelsin om dagen.

E-vitamin
E-vitamin er en af de vigtigste antioxidanter og hjælper som sådan kroppen med at optage ilt ordentligt. En række undersøgelser har vist, at for lidt E-vitamin hænger sammen med en øget risiko for kræftsygdom. Tilskud af dette vitamin har vist sig at kunne øge immunforsvaret og reducere antallet af infektionssygdomme hos ældre - og at kunne halvere risikoen for grå stær. Men selvom vitaminets betydning er blevet klarlagt, findes der ingen anbefalet dagsdosis fra de britiske myndigheder. Anbefalingen baseres i stedet på den anbefalede dosis flerumættede fedtsyrer, som indeholder E-vitamin. Det optimale er 100 gange denne anbefaling - og 200 gange, hvis man er over 50 år.

D- og K-vitamin
Man ser kun sjældent tilfælde af D- og K-vitaminmangel. K-vitamin produceres af bakterier i mavesækken, mens D-vitamin produceres i huden ved udsættelse for sollys. D-vitamin findes også i mælk, kød og æg. Mangel er kun sandsynlig hos veganere, som er mørke i huden og kun sjældent udsættes for sollys.

Dårligere og dårligere frugt og grønt
Det er trist at måtte erkende, men den frugt, man kan købe i dag, er ikke, hvad den har været. Frugt og grønt er kun så godt som den jord, de dyrkes på og i. Planterne får deres mineraler fra jorden - de mineraler, som skal få planterne til at gro og producere vitaminer. Problemet er, at moderne landbrug, som i høj grad læner sig op ad kunstgødning og pesticider, berøver jorden for næringsstoffer og erstatter dem ikke. De fosfater, der findes i gødning og pesticider, binder sig til mineralerne i jorden og gør dem dermed mindre tilgængelige for planterne. Den landbrugsmæssige rovdrift på jorden er også med til at forårsage dette næringsstofunderskud. Men ved tilsætning af gødning (nitrogen, fosfat og kalium) sætter man planterne i stand til at gro normalt, men uden de vitaminer, der naturligt ville være i dem. Så de indeholder ikke det, de burde - og vi mennesker ender med at få for lidt vitaminer, fordi der er for lidt i den mad, vi spiser.

På grund af dette og på grund af den tid, vi opbevarer maden, inden den spises, er der i dag langt mindre næring i frugt og grønsager end tidligere. En appelsin kan indeholde alt fra 180 mg C-vitamin til ingen C-vitamin overhovedet. Gennemsnittet ligger på 60 mg. Jo, den er god nok - nogle af de appelsiner, man kan købe i supermarkedet, indeholder overhovedet ikke C-vitamin! 100 g hvedekim giver 2,1-14 mg E-vitamin. En stor (100 g) gulerod kan give 70-18.500 I.E. A-vitamin. Godt nok er det godt at spise masser af frugt og grønt, men kvaliteten er lige så vigtig som kvantiten. Derfor er det bedst at købe lokale produkter, når der er sæson for dem, og spise dem hurtigt. Det værste, man kan gøre, er at købe frugt, der er blevet transporteret fra den anden side af jordkloden, og så gemme den i køleskabet et par uger, før man spiser den.

Afvigelser i næringsindhold i almindelige fødevarer

 

Næringsstof

Afvigelse (pr. 100 g)

A-vitamin i gulerødder

70-18.500 I.E.

B5-vitamin i fuldkornsmel

0,3-3,3 mg

C-vitamin i appelsiner

0-116 mg

E-vitamin i hvedekim

3,2-21 I.E.

Jern i spinat

0,1-158 mg

Mangan i hovedsalat

0,1-16,9 mg

Gode madvarer fordærves hurtigt
Men fødevarefremstillingen er i endnu højere grad end landbrugsmetoderne skyld i vitamintabet. I dag raffineres fødevarer, så de kan holde sig længere. Mel, ris og sukker mister mere end 77% af deres zink-, krom- og manganindhold i raffineringsprocessen. Andre betydningsfulde næringsstoffer som f.eks. essentielle fedtsyrer kan man overhovedet ikke finde i forarbejdede madvarer, fordi de sammen med andre næringsstoffer (undtagen antioxidanterne A-, C- og E-vitamin, som konserverer) nedsætter produktets holdbarhed. Ernæringsfolk siger ofte, at "gode madvarer fordærves hurtigt" - så det er bare med at se efter at få dem spist først!

Hvad med tilberedningen?
Mere end halvdelen af de næringsstoffer, der findes i din mad, ødelægges, før maden overhovedet når din tallerken - naturligvis afhængigt af, hvad du køber, hvordan du opbevarer det, og hvordan du tilbereder det. Hver gang maden forarbejdes - uanset om du koger, bager, steger eller fryser den - så kræver det noget. Lad os f.eks. se på bønner: De plukkes, lagres, tilberedes, fryses, ligger i køledisken i supermarkedet, indtil du køber dem. De tør halvvejs op på vej hjem; du fryser dem ned igen. Senere koger du dem og spiser dem. Hvor meget sundhed tror du, der er tilbage efter den omgang?

Vitaminer og mineralers tre største fjender er opvarmning, vand og iltning. C-vitamin er meget udsat for iltning - vitaminet ofrer sig for at bekæmpe de skadelige oxider, som får mad til at blive dårlig. Det kan godt være, at C-vitamin kan beskytte din mad, men det kan ikke beskytte dig, hvis der ikke er noget tilbage, når du spiser maden. Jo længere du gemmer madvarer, og jo mere af deres

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012