Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Mega Magnesium: det nye våben mod stress

I mange år har videnskaben prøvet at knække gåden om magnesium. Nu er det lykkedes: Det livsvigtige mineralstof er vores bedste våben i kampen mod stress - og det holder kredsløbet i form.

Føler du dig træt og udkørt allerede fra morgenstunden? Vokser arbejdet dig over hovedet? Eller har du i den sidste tid ofte haft ondt i maven? Så mangler du måske kun én ting: Magnesium.

Det har taget mere end 20 år at komme på sporet af magnesiums hemmelighed. Men nu er videnskabsfolkene blevet enige om, hvor stor betydning dette mineral har for menneskekroppen. Som "våben mod stress" er det for øjeblikket på alles læber: Magnesium beskytter mod hjertesygdomme og åreforkalkning, holder kredsløbet i form og styrker nervesystemet.

Stressede mennesker har brug for 3-4 gange så meget magnesium som normalt. Mineralstoffet hæmmer nemlig stressudløst nervøsitet og irritation og virker stabiliserende. Mangler kroppen magnesium, rammes man langt hurtigere af stress.

Men det er ikke kun stressede personer, der har et forøget magnesiumbehov - det gælder også sportsudøvere og gravide kvinder. Gravide kan sænke risikoen for for tidlig fødsel eller ufrivillig abort ved to gange dagligt at tage en magnesiumholdig tablet - og kan dermed også forebygge magnesiummangel hos det ufødte barn. Hos sportsudøvere forhindrer magnesium hjerteflimmer og kramper i læggene. Et tilpas tilskud af magnesium kan desuden virke præstationsfremmende.

Efter ernæringseksperternes vurdering lider mange af magnesiummangel, og en af hovedårsagerne er forkerte kostvaner.

Magnesiummangel opstår både ved fedtholdig og proteinrig kost. Drikker man alkohol regelmæssigt, f.eks. mere end en kvart liter vin pr. dag, salter maden meget eller foretrækker fosfatholdige drikkevarer (f.eks. Coca-Cola), må man også regne med at komme i underskud med hensyn til magnesium, fordi den magnesium, der findes i kroppen, bliver fjernet fra kroppen på denne måde. Det samme sker ved misbrug af afføringsmidler og indtagelse af vanddrivende præparater.

De første tegn på magnesiummangel er træthed, koncentrationsbesvær og natlige kramper i læggene. Senere opstår også indre uro, sitren og angsttilstande, ja endog depressioner og alvorlig hjertesygdom. I mavetarm-området mærkes magnesiummangel i form af hyppige kvalmeanfald, opkastning, krampe og diarré.

En varieret kost er den bedste beskyttelse mod magnesiummangel. Følgende fødevarer indeholder ekstra meget magnesium (indhold i mg pr. 100 g): Hvedeklid (590), kakaopulver (500), sojabønner (247), chokolade (165), nødder (135-270) og naturris (120). Mange former for mineralvand er også gode kilder til magnesium.

Hvis du ikke vil løbe en risiko eller gerne vil gøre noget ved din magnesiummangel, bør du tage et magnesiumtilskud (men spørg lige lægen først). Den magnesium, som kroppen ikke har brug for, udskilles med afføringen - så der er ingen fare for overdosering.

Magnesium ordineres også ved forhøjet kolesterolspejl og til forebyggelse af hjerte-/kredsløbssygdomme, nyresygdomme og pludselig døvhed. Man bør altid tage magnesium-præparatet over en længere periode, da kroppens magnesiumlager først er fyldt op efter nogle uger.

Hvad er magnesium?
En voksen menneskekrop indeholder ca. 25 g magnesium. Dermed er magnesium næst efter kalium det hyppigste mineralstof i den menneskelige organisme. Ca. 300 af kroppens enzymer har brug for dette mineral for at kunne udføre deres opgave i stofskiftet. Magnesium stimulerer cellevækst og styrker hjerte og nervesystem. Det daglige behov ligger på 500 mg pr. dag.

Læs mere om Mega Magnesium her!

Referencer:
Dolomic Limestone in the Earth’s Crust, Advanced Cardiology, vol. 25, 1978.
Water Hardness, Human Health, and the Importance of Magnesium, National Research Council of Canada, 1979.
Hard and Soft Water: The Inside Story, Heart Disease.

Health News 2003

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012