Sund kost og livsstil

Kostfibre øger også den mentale sundhed

Personer, der får mange fibre i deres kost, er gladere, mere energiske og tænker hurtigere, siger en kostundersøgelse, foretaget af Professor Andrew Smith på Cardiff University. Den viser, at kost, som indeholder morgenmadsprodukter produceret af fuldkorn, har en betydelig effekt på det mentale helbred. Formålet var at undersøge morgenmadsprodukters effekt på træthedsfornemmelsen, og Professor Smiths resultater viste, at de personer, som spiste fuldkornsprodukter om morgenen, var mindre stressede og tænkte hurtigere.

Personer i 30-80 års alderen blev observeret i en periode på fire uger, hvor de spiste 40 g morgenmadsprodukter med højt fiberindhold hver dag. Allerede en uge efter forsøget startede, registrerede man 10 % mindre træthed hos forsøgspersonerne, bedre opfattelsesevne, samt generelt bedre humør.

Grundforskningen viser, at morgenmadsprodukter med højt fiberindhold har en positiv effekt på fordøjelsen. “Kostfibre optræner tarmsystemet”, forklarer Professor Smith. “De fysiske fordele ved en kost med mange fibre har været alment anerkendt i sundhedsvæsenet i mange år, men dette er første gang, at indtagelsen af kostfibre bliver forbundet med mental sundhed. Indtagelsen af fiberrig morgenmad kan være en simpel måde at nedsætte træthedsfornemmelse. Træthed og udmattelse er ekstremt udbredt i den vestlige verden, og procedurer, der sænker disse fornemmelser, er meget velkomne”.

Forskningsinstitut for Human Ernæring mener, at det er sandsynligt, at man får det mentalt bedre, hvis man får flere kostfibre om morgenen i kombination med flere kulhydrater. “Fibrene vil sørge for, at kulhydraterne bliver optaget langsommere, og det vil give en mere langvarig fornemmelse af energi, men uden en viden om, hvilken kost forsøgspersonerne har fået før forsøget, kan man ikke drage en entydig konklusion om, hvorvidt det er kulhydrater eller kostfibre, der ligger til grund for testpersonernes øgede velvære.”

Et højt indhold af fibre i kosten er tidligere blevet forbundet med forebyggelse af diverse mave-/tarmlidelser, herunder kræft.

Læs også
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
Energi gennem kosten
Loppefrø – fibre til din fordøjelse og meget andet
Fibre i økologisk Jaws
Æbler – masser af fibre og flavonoider
Fibre: Spis mindre og føl dig mæt
Aspartams sammenhæng med mental sundhed
Carsten Vagn-Hansen: Hvordan sælger man sundhed?

Kilde
Sundhed.dk, BBC Health, d. 18. februar 2002